Oplevelse

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i en oplevelse for en person med nedsat fysisk funktionsevne. Hvordan føles det fx at være døv, blind eller enarmet? Lad det være op til læseren at finde ud af hvilket handicap der kan være tale om. Skriv ud fra hovedpersonens synsvinkel. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

"Et eksempel på en positiv oplevelse fra min uge?"
Jeg kiggede rundt på de andre i kredsen. Mærkede vreden stige op i mig igen. Havde mest af alt lyst til at rejse mig og skrige ud over forsamlingen at der for helvede da ikke var noget positivt ved min uge. Støttegrupper! Var den slags flæbemøder forøvrigt ikke også beregnet til pårørende af folk som var skvattede døde om måske?
Naturligvis råbte jeg ikke. Det var det eneste de håbede på. Sad som en flok gribbe, tålmodigt ventende med deres kvalmende medlidende ansigtsudtryk.
En enkelt gang havde jeg mistet besindelsen. Den fejl begår jeg sgu ikke igen!
Næsten et helt kvarters medlidende pylren, blandet med nogle få skjulte ringeagtende blikke. Tror du, DU har det hårdt?
Næh, så var det sq lettere bare at give dem hvad de ville ha. Lire noget af, og få stafetten sendt videre!
Mine fingre fandt afskrabningen på min kind. Der var kommet en lille sårskorpe på enkelte steder, kunne jeg mærke.
Smilet på mit ansigt kom pludseligt, han var sgu en dejlig knægt.
Dukkede op i mine tanker lige så pludseligt og belejligt som den dag ved busskuret, lige så befriende.
"har du glemt det hjemme?"
Som den eneste i kødranden af mennesker havde han kommenteret mit åndssvage uheld ved det overfyldte busskur, imens han med dyb forundring havde peget på mit flagrende venstre bukseben.
Jeg rømmede mig kort.
"I tirsdags," jeg stirrede ondt på Clausen, hvilket øjeblikkeligt satte en stopper for hans evindelige pludren, "i tirsdags glemte jeg sq at det ikke længere var der, og væltede lige så lang jeg var."
Jeg klappede sigende på stumpen.
"Hvis folk bare kunne takle den slags, lige som godt som unger gør det." Jeg kunne mærke iveren i mig vokse...
"Ser i, bedst som jeg lå der og rodede rundt i bunken tasker og lort, dukkede en lille knægt op af ingenting og redede min dag..."

Skriv kommentar

Besvarelsen Livet i en blind vinkel er publiceret 02/10-2009 16:15 af Michael F. Pedersen (sketch_U) under skriveøvelsen Oplevelse.
Version 1 - 02/10-2009 16:15
Besvarelsen er på 320 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 fatterhojben
smukt skrevet. du holder informationer tilbage som et andet bandemedlem, og først lige inden teksten slutter, lader du læseren vide, hvad personens problem er. gang på gang igennem teksten giver du dog små hints, der ikke afslører hvad der er tale om, men snarere vækker undren og nysgerrighed.
10 år siden
10 år siden
#2 Lise Andreasen (anemone42)
God idé at have en dobbelt oplevelse: både oplevelsen lige nu og her i støttegruppen, og oplevelsen ved busskuret tidligere på ugen.

Nogle små sproglige fejl, såsom redede/reddede, og "har du glemt det hjemme?" der vel skal begynde med stort H.

Min fornemmelse er, at det er en god beskrivelse af både vreden og glæden, men den fanger ikke rigtigt alligevel.
10 år siden
10 år siden
#3 Lejsy Storm
Jeg synes, at din historie er dejligt befriende! Alle de tanker omkring støttegruppe osv. Måske er det slet ikke det, han har brug for? Er det bare blevet påtrykt ham? Han må spille et spil for ikke at falde ud af rollen. Rigtig godt gået.
Enkelte sproglige fejl:
"lige som godt som unger gør det" - SÅ i stedet for som.
"Ser i, bedst" .... I er med stort.
"...og rodede rundt i bunken tasker og lort" her mangler vist et AF efter bunken.
Bortset fra det, synes jeg at din historie er rigtig go' og den fanger mig fra først til sidst.
10 år siden
10 år siden
#4 Astrid Harboe (bette o)
Jeg kan godt lide historien. Kan godt lide vreden der ligger bag, og som mange handicappede mennesker sikkert har.
Godt gået!
10 år siden
10 år siden
#5 Thede
Da jeg kom til: "Dukkede op i mine tanker lige så pludseligt" måtte jeg lige læse om igen. Mente jeg havde mistet noget. Det skete et par gange mere, da jeg havde læst længere. Det gik op for mig, at det jo var fordi jeg ledte efter et hint til hvad personen fejler. Det er jo perfekt, at du har skjult det så godt, så man sidder og leger detektv.

Jeg kan nu egentlig allerbedst lide den første halvdel af teksten. Den er mest flydende. Samtidig beskriver den en anden vinkel af støttegrupper end flertallet anvender - som du også skriver: Beregnet til folk i sorg!

Tak for en god og lærerig tekst!
10 år siden