Opbygning af stemning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie om en mand, der bor i et almindeligt parcelhus. Beskriv hans vej til bussen en tidlig morgen, mens en diffus trussel lægger sig omkring ham.

Med rutinerede bevægelser starter han kaffemaskinen. Ingen morgen uden kaffe. Han finder rugbrød og marmelade i køleskabet og smører sig en hurtig mad. Alle lyde virker øredøvende i det stille, halvmørke køkken. Huset er underligt tomt når Merete ikke pusler rundt, men bare sover dagen lang fordi pillerne gør hende træt. Et kig på klokken får ham til at skynde sig i bad.

Mens han vasker hår er det som om der er nogen, der rumsterer inde i stuen. Han slukker for vandet, men hører intet andet end kaffemaskinens sprutten. Den trænger til at blive afkalket, det plejer at være Merete, der gør det. Han ender med at føle sig lidt dum mens han står der nøgen og lytter. Han må ikke lade hendes angst smitte af på ham. Irriteret tænder han vandet igen og får overstået resten af badet i en fart.

Forbandet at Merete skulle være vidne til det åndssvage bankrøveri. Hun har ikke været sig selv siden og påstår at hun bliver overvåget, selvom politiet siger at hendes navn ikke er blevet lækket. Da han igen står i køkkenet kaster han af ren refleks et blik mod de store, mørke vinduer, der vender ud mod forhaven. Det eneste han kan se er sit eget spejlbillede. Det føles som en uendelig måned indtil retssagen.

Tre skoldhede slurke kaffe og et hurtigt kig ind i soveværelset senere står han i entreen. Vinterstøvlerne føles tunge og klodsede, men vejrudsigten i går aftes giver ham ikke noget valg. Snevejr i eftermiddag.

Udenfor er luften bidende kold, så han går rask til for at få varmen og for at få rastløsheden ud af kroppen. En mand og en kvinde i varme jakker kommer gående mod ham. Et suk undslipper ham og han kan ikke lade være med at tænke på om han nogensinde får sin egen kone igen. Uden angst, uden mareridt. Bare Merete, fuld af latter og liv.

Da han drejer ned ad sidegaden kaster han et blik ned ad gaden hvor de bor. Der er nu fuldstændigt mennesketomt. Han får pludselig lyst til at gå tilbage og kysse Merete på kinden og sige at han elsker hende, men han kan ikke nå det, for bussen kommer om lidt og der er længe til den næste kommer. Han overbeviser sig selv om at det hele bare er indbildning og at der selvfølgelig ikke sker Merete noget mens han er væk.

Skriv kommentar

Besvarelsen Bare indbildning er publiceret 07/10-2009 20:12 af Laura Lützen (Sommerdag) under skriveøvelsen Opbygning af stemning.
Version 1 - 07/10-2009 20:12
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Lise Andreasen (anemone42)
En meget reel trussel (vidne i fare), og samtidig tilpas diffus, fordi det er nemt at overbevise sig om, at der ikke sker noget. Fint beskrevet.

Jeg ser ikke nogen sproglige problemer.
14 år siden
14 år siden
#2 Andrea Martinsen
Hej sommerdag, jeg smider lige en kommentar, inden jeg tager på ferie.
Fin lille stemningsopbygning.
Jeg kommer med det kritiske, fordi jeg tror, at man lærer mest af det. Det jeg skriver til dig, kunne jeg lige så godt skrive til mig selv:
Man kan overveje, at økonomisere mere med sine adjektiver. Det vil jeg i hvert fald gøre, efter at jeg har fået smæk for at bruge for mange / unødvendige.
En anden ting, man kan overveje, er synsvinklen - fortæller kontra hovedperson. Jeg tror, din fortælling ville blive stærkere, hvis du holdt det endnu mere stramt fra hovedpersonens side. Eks. "han ender med at føle sig lidt dum", "Han overbeviser sig selv om" (gør han i øvrigt det?) - er kommentarer, der kommer fra fortæller.
De sidste to sætninger i din fortællinger bør strammes op, de er ikke i stil med resten.
Kh - Martina
14 år siden
14 år siden
#3 Mikala Rosenkilde (Mikala)
God fortælling, fordi du fint lever op til øvelsens krav. Truslen er konkret og læseren sidder tilbage og spekulerer på om de to, han mødte på sin morgenvandring måske i virkeligheden har en anden agenda end bare at passere ham. Velskrevet og spørgsmålene fortsætter i læserens hoved. Fint!
14 år siden
14 år siden
#4 Henning Wibrand
Kære Sommerdag.
Kan godt lide dine korte præcise beskrivelser af oplevelser. Et dejligt letlæst sprog. Men ,men,men... der var altså ikke meget ACTION! Intet hæsblæsende tempo og kun i nogen grad lidt spænding. Nu kan opfattelsen af action jo være meget individuelt fra person til person. Jeg havde en gang en kollega, der åndeløst og med ildhu kunne fortælle om hvordan han i weekenden havde hyppet kartofler i sin kolonihave. Ingen tvivl om at det for ham var action af største kaliber. Men for mig, skal der altså være noget der river. En lille trussel der vokser til ulidelige dimensioner, et dilemma jeg som læser ikke har fantasi til at løse og et tempo, der stiger og presser helten ud i risikable handlinger som måske eller måske ikke hjælper.
14 år siden
14 år siden
#5 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Sommerdag, det er en smuk og bevægende tekst, der fint skildrer, hvordan det er at have en psykisk belastet ægtefælle. Hele hans følelse af tomhed i huset og så hans lyst til at gå tilbage til hende.. ja, man aner næsten noget truende her, det har du gjort fint. Den skulle du skrive videre på og gøre til en novelle. VH Mons
14 år siden
14 år siden
#6 Pia Hansen
Rigtig god fremstilling af, hvordan huset virker tomt, fordi Merete bare sover. Truslen er der også. På en måde meget reel, men alligevel diffus, fordi det jo måske er indbildning, at nogle kommer og gør hende fortræd.
Parret i de varme jakker?
Den udmærkede skildring af tomhedsfølelsen fylder måske lidt vel meget i forhold til skriveøvelsens oplæg? Der sker jo i grunden ikke så meget på vej til bussen. Men jeg kan da godt se, at parret ikke ville være nogen form for trussel uden forhistorien.

vh. Pia
14 år siden
14 år siden
#7 Sirena
Meget velskrevet tekst - man kan tydeligt sætte sig i mandens sted.

/Sirena
14 år siden