Cliffhanger

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie der ender, som i de berømte gamle dage, med at hovedpersonen bliver sat i en ualmindelig knibe ved historiens afslutning. "Cliffhanger" er en betegnelse der bruges når en afslutning i fx et afsnit i en TV-serie eller en bog er åben og intens, og efterlader seeren/læseren med ønske om at læse fortsættelsen hurtigst muligt.

Jeg hører dem før jeg ser dem. En svag fløjten, der kommer nærmere. Forskrækkelsen får min mave til at knuge sig sammen og jeg stirrer op mod den sommerblå himmel. Det kan ikke passe, hvorfor lige her?!
To tynde røgstriber glider gennem himmelrummet langt over mig, hvorefter de sekunder senere drejer af og bøjer ned mod byen.
Braget er øredøvende og jorden ryster mens mennesker, huse og jord forsvinder i en altopslugende eksplosion. Jeg løber alt hvad jeg kan, men det føles ikke som om at jeg kommer nogen vegne. Det tager så lang tid at nå derhen!

Da jeg kommer nærmere kan jeg lugte røgen. Uden at se mig til siderne spæner jeg tværs igennem ruinerne for at nå frem til mine forældres hus. Eller testerne af det. Der er kun et virvar af mursten, knust træ og ødelagte møbler. Køleskabsdøren stikker op af bunken som en forvredet gravsten. Med angsten ætsende i maven begynder jeg at grave. Noget titter frem og med sitrende fingre får jeg gravet min lillebror fri. Han er fuld af rifter, men ingen synligt livstruende sår. Jeg forsøger at holde op med at græde længe nok til at jeg kan høre om hans hjerte slår. Det eneste, jeg hører, er min egne puls, der tordner afsted.

En bevægelse et stykke væk fanger min opmærksomhed. Er det nogen, der kan hjælpe? Jeg trækker luft ind for at råbe så højt jeg kan, da jeg opdager at det ikke er redningen, der er på vej. Det er soldater! Vi er blottede her midt i den flade ruin! Jeg samler hans livløse krop op og forsøger at slæbe os begge i sikkerhed. Men hvor?

Resterne af min skole tårner sig frelsende op et lille stykke væk og jeg snubler derhen så hurtigt som jeg kan. Bag en halvt ødelagt væg krummer jeg mig sammen med min lillebrors blodplettede krop i mine arme. Soldaterne giver sig god tid, spankulerer roligt rundt i deres ødelæggelse og nyder sejren. Min lillebror rører lidt på sig og begynder at græde. Lettelse og angst får min krop til at spænde som en flitsbue. Han er i live! Han slår os ihjel hvis soldaterne hører ham! Jeg forsøger at tysse på ham, men han larmer stadig. Hvad skal jeg gøre? Jeg kæmper for ikke at græde da det går op for mig at soldaterne har opdaget os og er på vej herhen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Den dag min hjemby blev ødelagt er publiceret 16/10-2009 22:52 af Laura Lützen (Sommerdag) under skriveøvelsen Cliffhanger.
Version 1 - 16/10-2009 22:52
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Gitte Morsund
En stor tragedie at skulle håndtere for en ung pige - og alligevel udviser hun stort mod og stor handlekraft. Absolut en HP man føler sympati for og hepper på.

Og derfor virker slutningen/din cliffhanger også ekstra effektfuld - hun SKAL bare klare den.
Håbet spirer, men ser ikke ud til at have store chancer.

Flot lavet.

/Gitte
10 år siden
10 år siden
#2 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Sommerdag, uha, sikke en cliffhanger, jeg er ikke i tvivl om, at jeg snart ville vende siden for at se, hvordan det endte. Så er den oven i det også en stærk skildring af krigens absurditet, som burde sendes til visse statsoverhoveder, det er heller ikke dårligt. VH Mons
10 år siden
10 år siden
#3 Sirena
Jeg sidder helt med åndenød! Jeg føler med HP og lillebroren - og jeg kan tydeligt se det hele for mig.
Godt gået! Din tekst lever flot op til skriveøvelsen.

/Sirena
10 år siden
10 år siden
#4 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Superflot! Sad helt ude på kanten af stolen og heppede på denne modige HP, der redder sin lillebror - men nu synes skæbnen endnu værre.
Elsker dit billede af køleskabsdøren, der stikker op ad som en gravsten i ruinhoben. Mægtig godt billede!

Ikke så vild med udtrykket: "Flade ruin", -Men Ih, du kan godt nok skabe en dramatisk stemning! Den kunne jeg godt tænke mig at læse som en længere novelle - for hvad i alverden sker der nu?
10 år siden
9 år siden
#5 Iane
Dette kunne jo været starten på den skønneste og frygtligste roman. Blev helt opslugt og ville ønske der var mere - meget barskt at læse, men samtiddig jo virkelighed for alt, alt for mange. Håber du vil brygge videre på denne fortælling. Dit sprog er meget levende og sætter læser i stand til at danne billeder. meget flot lille tekst Sommer
9 år siden