”Hej skat,” sagde hun da hun ringede, ” Jeg kommer først sent hjem i aften. Jeg har været nødt til at tage et møde efter arbejde. Spis du bare mad uden mig – jeg får noget fra kantinen. Hej, hej.”
Jeg hørte beskeden midt på eftermiddagen. Mærkeligt, tænkte jeg. Nu går jeg normalt ikke og kigger på min kones sms’er, men lige akkurat for to dage siden havde hun bedt mig kigge hendes igennem for at finde en mail om en fest vi skulle til. Da havde jeg set den hvor der stod ”ses på D’Angleterre onsdag, kl. 7:00. Glæder mig.” I dag var onsdag. Hvordan skulle hun have kunnet komme hjem til middag (som hun sagde i morges), møde en eller anden på D’Angleterre og nu gå til møde.
Jeg er heller ikke den jaloux type, tværtimod. Jeg snager heller ikke. Jeg har et godt ægteskab men det betyder ikke at vi ikke kan have nogle egeninteresser som vi gerne dyrker. Men sms’en løb rundt i mit hoved hele aften.
”Um, g’ir du et glas vin?” sagde hun da hun kom gennem døren senere. ”Sik’en en aften. Jeg gider snart ikke have med de idioter at gøre.” Hun smed skoene og satte sig med vinen på sofa’en. Jeg tænkte faktisk stadig på sms’en.
”Hvad har du lavet i aften? Set flimmerkasse?”
”Nej,” svarede jeg. ”Jeg har arbejdede på min krimiroman. Den begynder endeligt at tage form. Jeg har opfundet en drabsmetode.”
”Hvem havde du møde med?,” spurgte jeg, mens jeg tænkte på sms’en.
”Åhh, de sædvanlige fra min ledergruppe,” svarede hun. ”Men de skal jo hele tiden fremføre sig selv. Mig, Mig, Mig. Se på mig og mine gode ideer! Det er til at brække sig over nogle gange. Har de nogensinde hørt ordet teamwork? Hah! Men i aften fik jeg skovlen under dem, og især Peter, min salgschef. Jeg har nemlig omorganiseret ledelsesgruppen. Så nu får vi se om de kan arbejde sammen. Jeg er nået det punkt at hvis de ikke snart begynder at vise hvad de kan – så kan jeg finde nogle andre.”
”Aha,” svarede jeg. ”Nåh det havde du ikke sagt noget om. Hvornår har du besluttet det?”
”Forleden havde jeg møde med mine bestyrelsesformand hvor jeg fik godkendt min nye organisation.” sagde hun. ”Han mente også det var tid til forandring. Så nu er det gjort. Han var med i aften”