Jeg er et værre rodehoved, hvis jeg selv skal bedømme mit værelse på klosteret. Jeg er nonne, men ung nok til at jeg ikke selv måtte bestemme, om jeg ville på kloster eller fortsætte på en katolsk pigeskole. Det valgt min mor så for mig. Jeg smider mig på sengen, lukker øjnene og sukker dybt, mens jeg genkalder mig min mors ord efter hun havde skaffet mig en plads og en seng her, på dette kloster..
"KLOSTERSKOLE?!," skreg jeg af hende og faldt ned på enden på gulvet, mens min mor lagde armene over kors og så alvorligt på mig. "Ja, klosterskole. Et kloster, kun for piger, hvor du skal bo og gå i skole." "Men.," begyndte jeg og så på hende med et bedende blik, mine supermægtige hundeøjne, der nærmest skærer gennem marv og ben, indtil jeg bukker under og fælder en tåre, så ved jeg at sejren er min. Bare ikke nu, overfor min mor, "Men hvorfor skal jeg gå i kloster? Og så på en skole for nonner?" Jeg klemte det sidste ord ud, de nonner, jeg har set på gaden, var altid gamle damer og sure madammer uden noget som helt godt om drenge, og jeg har tit undret om jeg ville blive den samme hvis jeg endte på et kloster. Det gjorde jeg nu, takket være min mor, og det var jeg ikke stolt af dengang. "Selvfølgelig. Jeg vil have at du tænker på din uddannelse frem for drenge.," svarede hun og så var den sag ude af verden.
Jeg drejer hovedet på puden og ser mod sengestolpen. Den er af træ, ligesom resten af sengen selvfølgelig, og min nonnehat(Note: Ved ikke hvad det hedder rigtigt) hænger over den. Jeg klemmer munden sammen og lukker øjnene. De svier, jeg savner min gamle klasse, min gamle skole og mit eget værelse frem for det her sted.. Men alligevel er det jo også sjovt at være her, for jeg møder andre piger på samme alder og med samme baggrund(tvunget af deres forældre) og vi planlægger alle at overtage skolen på et tidspunkt...!