Inspirationsøvelse #1

Opgavebeskrivelse

Digt en lille historie ved hjælp af 3 foruddefinerede navneord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 navneord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Opdatering: antal ord er ændret fra 5 til 3 i forhold til udsendte nyhedsbrev.

Hun ventede deres kærlighedsbarn – gjorde Anna.
Da han traf hende første gang, forstod han med det samme, at hun var den udvalgte. Så blond, så køn og så blåøjet. Det hele passede sammen – som brikker i et puslespil og han takkede Gud af hele sit hjerte, for at have truffet den smukke, blinde kvinde.

Han tog måleskemaet frem og forsøgte at beregne terminen. Som forsker og læge burde det være en smal sag, men i dette tilfælde var det naturligvis lidt anderledes. Han så længe på papiret, før han forsigtigt indrammede datoen. Hvis alt gik vel, ville hun nedkomme den 20. april, på den store leders fødselsdag. Han smilede, kunne næsten ikke vente. Syv måneder og en verdensborger var født. Og hvilken verdensborger!
Hans kloge far havde sikret sig den DNA, der nu skulle ændre verdenshistorien. Og nedfrossen sæd kunne faktisk holde evigt, så længe man jævnligt efterfyldte tankene med kvælstof. Selvfølgelig havde forsikringspræmien også været tårnhøj – men nødvendig.

Hastigt så Heinrich op på det majestætiske portræt på væggen. Det mørke hår var skilt i siden. Blikket stålsat rettet mod fremtiden. Heinrich tænkte på alle de spildte år, så meget tid der var gået til ingen verdens nytte. Han tænkte på sin fars livsværk – og hvordan ondskaben – den globale ondskab havde dræbt den store leder og tvunget hans egen fader i eksil på den anden side af kloden. Her voksede lille Heinrich op i Brasilien, fast besluttet på at fortsætte faderens ufuldendte arbejde en dag. Omsider lod det til at bære frugt og hans store gennembrud var nu tættere på end nogensinde. Om syv måneder ville verden se lyset. En unik chance for at rette op på uretfærdigheden. På ny etablere en verdensorden, der med et slag skulle ende alle krige, alle konflikter. Heinrich smilede og mærkede at han ikke længere var alene og så over mod døren.

Anna holdt hånden på den endnu flade mave, der lå et stille smil om hendes læber. ”Hvad skal vi for resten kalde den lille?” Hun rettede på de mørke briller. ”Jeg havde selv tænkt på Susan.”
Heinrich rystede på hovedet, men det kunne hun naturligvis ikke se. ”Det bliver med sikkerhed en dreng, Anna. Og han skal hedde Adolf.” Heinrich så smilende op på det gulnede foto i guldrammen af faderen, der trykkede hånd med den store fører. ”Adolf Mengele – lyder det ikke bare godt?”
Tilfældige ord: forsikringspræmie, kærlighedsbarn, måleskema

Skriv kommentar

Besvarelsen Ønskebarn er publiceret 30/10-2009 22:30 af Mikala Rosenkilde (Mikala) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #1.
Version 1 - 30/10-2009 22:30
Besvarelsen er på 399 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Pia Hansen
Uha Uha.
Jeg stejlede lidt over de første linier. Det lød lidt som z-litteratur.
Derefter tænkte jeg på antikrist.
Det var så tættere på.
Velskrevet og lidt anderledes end dine andre gode historier.

Pia
9 år siden
9 år siden
#2 Camilla Otto (Chammalia)
Jamen jeg ved ikke hvad jeg skal sige til den .. Du beskriver noget helt utroligt, og man bliver grebet fra første linje. Teksten sætter sig fast og det er en man tænker over bagefter.
Dog blev jeg lidt småforvirret over det første afsnit, fordi du skifter fra Anna til Heinrich.
9 år siden
9 år siden
#3 Lejsy Storm
Sikke en velskrevet historie! Den er uhyggelig i al sin gru og giver stof til eftertanke.

Mvh.
Lejsy Storm
9 år siden
9 år siden
#4 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Mikala, du klarede i hvert fald at få navneordene med, så opgaven er klaret. Så fik du tilmed en god historie ud af det. Den rammer jo plet, selv en nazist er i stand til at føle kærlighed og glæde sig over et kommende barn, noget vi ofte glemmer på grund af lidt stereotype fremstillinger. Nu havde jeg gennemskuet det, så slutningen ikke helt kom bag på mig, men det trækker så ikke ned, for måske er der ikke mange andre læsere end mig, der fanger den med den store leder og så, at det er i Brasilien, hans far har søgt tilflugt. Hans brug af flosklen om verdensfred, ja, uha, hvor kan meget grimt pakkes pænt ind. Den kunne blive til en længere gyser om nazistens genkomst. VH Mons
9 år siden
9 år siden
#5 Michael F. Pedersen (sketch_U)
Hej, Mikala.

Jeg her faktisk, til min store overraskelse, fundet et punkt i din ellers normalt fejlfri omgang med vores sprog, som i mine øjne kunne ha' været bedre.

Du skriver:
Heinrich smilede og mærkede at han ikke længere var alene og så over mod døren. (to gange "og",Mikala dog!)

Heinrich smilede. Mærkede at han ikke længere var alene, og kiggede over mod døren.

Jeg skal afstå fra at træde yderligere i det, da jeg er sikker på at fejlen i sig selv nok skal gøre jobbet. ;o)

Det sagt, så er din historie sædvanen tro, både flot og velskrevet. Jeg elsker at du formår at gøre udtrykket "Blåøjet" tvetydigt, og da navneordene jo naturligvis også er med i teksten, er du naturligvis bestået i fin stil.

Dog kun 4 stjerner denne gang

Michael
9 år siden
9 år siden
#6 Maja1960
Jeg har læst alle dine tekster herinde og du har gjort det igen. Det er en meget medrivende historie, jeg er med fra første linie og hele vejen. Den er ondskabsfuld og tankevækkende, held og lykke i konkurrencen!!

Maj-Britt
9 år siden
9 år siden
#7 Benno
Fed slutretplik, der kan udløse en mængde negative følelser - gjorde den hos mig.
Stakkels Anna må slæbe rundt på en klon af en af de grimme nazister og det er troværdigt fortalt.

vh. Benno
9 år siden
9 år siden
#8 Casper Wilstrup (wilstrup)
En god historie med et fint og levende sprog som altid fra dig. Et par skønhedsfejl:

- Du skifter frem og tilbage mellem 'far' og 'fader' - jeg synes 'fader' passer bedst ind i sprogtonen - men uanset hvad bør du være konsekvent.

- Lidt for mange fyldord efter min smag, f.eks.:
... før han forsigtigt indrammede datoen - her kunne man udelade 'forsigtigt'
... der lå et stille smil om hendes læber - smil er vel altid stille?
Heinrich så smilende op på det gulnede foto i guldrammen - her kunne man måske klare sig uden 'smilende'. Heinrichs følelser er vist allerede åbenlyse.

Men det er småting. Du skriver fantastisk, og historien er godt fundet på.
9 år siden
9 år siden
#9 Gitte Morsund
Okay, nu ved jeg godt, at jeg er kritisk. Men anvender man ikke betegnelsen "kalender" fremfor "måleskema" når man skal finde frem til en terminsdato?

Og så er sætningen med forsikringspræmien altså nærmest presset ind.

Kærlighedsbarn fungerer rigtig godt, og det undrer mig, at du ikke har valgt også at anvende ordet i titlen?

Men plottet/handlingen er der absolut intet at udsætte på. Gruopvækkende tanke at det måske kunne blive til virkelighed. Og den fiffige oplysning om at Anna er blåøjet er genial.

/Gitte
9 år siden
9 år siden
#10 Lise Andreasen (anemone42)
Der er stil over den lille fortælling! Og ikke nogle sproglige fejl, jeg lige kan se.

Er det rigtigt opfattet, det ene ord ikke nåede med?
9 år siden
9 år siden
#11 Lise Andreasen (anemone42)
Okay, nu har jeg også opdaget hvor forsikringspræmien stod. Ikke helt så prominent, men det gør jo ikke noget.
9 år siden
9 år siden
#12 Sirena
Jeg er imponeret over, hvad du har fået ud af dine tre ord. Wauw!
Velskrevet og tankevækkende.

/Sirena
9 år siden
9 år siden
#13 Laura Lützen (Sommerdag)
Hej Mikala

God tekst :-) Det virker som om du havde fortællingen på forhånd og at de tre ord tilfældigt passede til. Godt skrevet :-)

I modsætning til en af de andre kommentargivere, så kunne jeg rigtig godt lide sætningen om at han forsigtigt rammer datoen ind. Den var i mine øjne meget sigende.

Super slutning - er ikke velbevandret nok i historien til at gætte den på forhånd :-)

Slutningen af første sætning "Hun ventede deres kærlighedsbarn – gjorde Anna." er ikke en af mine favoritter. Det plejer du at gøre langt bedre.

Jeg er vild med beskrivelsen af portrættets stålsatte blik, der rettet mod fremtiden.

Alt i alt en velskrevet tekst og en rigtig god besvarelse af opgaven!

M.v.h. Laura
9 år siden
9 år siden
#14 Pia Andersson (Lautopia)
Genial historie, fik mig til at tænke på "Drengene fra Brasilien".

Du skriver som sædvanlig rigtig godt.
9 år siden
9 år siden
#15 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Skriveøvelsen opfyldt. Du får knyttet alle tre ord til samme problem. Fint.
Gode diffuse antydninger, hvor læseren skal bruge sin hjerne. Især slutningen med Adolf er elegant. Navnet Henrich er en soleklar henvistning til "landet."
Ordet blåøjet i starten er skønt præget af symbolik, da Henrich vel nok er ret blåøjet i sit verdenssyn.
Sprogligt ingen regulære fejl, men der er nogle uhensigtsmæssige formuleringer og en enkelr slåfejl (så meget tid - så megeN tid) - det gulnede foto i guldrammen (lovlig meget gul ... bogstavrim).
Det geniale ligger i handlingen. Du skriver meget mellem linierne.
9 år siden
9 år siden
#16 Bada Bumm
Hmm... nåja! Nogen gange bliver jeg lidt træt af, at læseren skal ledes ad en vej hele teksten igennem, for så at blive twisted i en helt anden i tekstens slutning... Det' lidt slidt... sådan... agtigt....
9 år siden
9 år siden
#17 Sine Simonsen (Sinegen)
din historie gør mig bange xD men det er jo bare en god ting
9 år siden
8 år siden
#18 Mathilde Vestergaard (Pingvin)
Wow.. virkelig god historie!
Slutningen overraskede mig lidt, men da jeg ahvde læst den, faldt brikkerne virkelig på plads for mig.
Er næsten mundlam :)
Super historie.

Hilsen Mathilde
8 år siden
7 år siden
#19 Sine Simonsen (Sinegen)
Årh hvor uhyggligt! men fantastisk skrevet. Blev virkelig fanget. Du afslører først fuldstændigt det hele til sidst. Rigtig godt.
7 år siden
7 år siden
#20 Fuchsia
Hvor er den dog ondskabsfuld, skræmmende, syg og fantastisk, på én og samme tid. Den giver stof til tanker, der bare løber løbsk og over, med "Hvad nu hvis ...". Tænk hvis han var virkelig, ham Heinrich. Det er da til at få både gåsehud og kyldegysninger af.
7 år siden