Han fiskede forsigtig den stjålne cigaret op af lommen. Den var bøjet. Zippolighteren i hans hånd var så slidt, så man nogle steder kunne se spor af messing under det blanke nikkel. Den havde været farfars, vidste han.
Noel tog et hiv, og trak røgen ned i sine lunger. Den gennemtrængende lugt af tændvædske, hang stadig i luften da han blæste røgen ud.
”Wankers”, hviskede han indædt, og sendte en byge af små spytpartikler ud over køkkentrappen.
Noel rejste sig, og tørrede lidt spyt væk fra hagen med sit ene ærme.
I næste måned blev han elleve, og så skulle han vise dem alle sammen.

På sin fødselsdag, ville han gå ned til minerne og ta’ sig et job.
To shillings om dagen hvis han var flittig, vidste Noel. På den måde kunne han købe cyklen allerede inden han blev tretten. Jo, han skulle nok vise dem. sådan nogle Wankers.
Wankers, var et mægtig godt ord, selv om han ikke var helt sikker på hvad det betød.

”NOEL FARADAY! Hvis det er dig der står og ryger tobak igen, så gud nåde og trøste dig, når jeg får fingre i dig.”
Lynhurtigt satte han i løb, overvejede ikke engang havelågen, men satte i stedet i et spring over den lave rødstensmur. Moderens temperament var ikke at spøge med. Hun var vældig stærk, og overraskende hurtig sin størrelse taget i betragtning. Selv de store drenge holdt sig klogelig på afstand, når først Wilhemina Faraday hævede stemmen.

Noel traskede ned ad gaden, imens han ærgeligt sparkede til en lille sten. Han var sulten. Selv ikke tanken om den blå cykel i butiksvinduet, kunne jage følelsen væk.
Alligevel hjalp det lidt. Om to år, ville han være ejer at den flotteste cykel i hele byen. Vinde cykelløb og tjene masser af penge.
Slavelivet i skolen ville være ovre, og han ville kunne sikre at ingen i familien ville behøve dø af luftmangel i en sammenstyrtet mineskakt.

Noel smuttede igennem købmandens have, kravlede behændigt op ad de løse skærver ved banelegmet, hvor han stoppede, og tændte det krøllede skod.
Snart ville han være berømt i hele England. Han ville købe et hus til mor, med store vinduer og røde gardiner. Måske endda med udsigt til havet så de kunne kigge på de store bølger, og færgerne som sejlede til fremmede lande. Et kort øjeblik syntes Noel, at han kunne høre færgernes tuden.