Ja hvorfor i grunden ikke lege med ord? Især ordsprog er mægtigt morsomme at forvanske.

Brændt barn lugter ilde. Smid ikke barnet ud med badevandet, før barnet er kvalt. Man skal ikke sælge bjørnen før skindet er skudt, selvom det dyre råd er råddent. De tynde tomme tønder buldrer mest,
det giver jo anledning til en del fortolkninger om hvad de tomme tønder betyder. Sku ikke given hund i munden, for når krybben er tom kan man ikke tvinge den til at drikke vandet, trods åen er overgået for at hente vandet. Har man ingen bier, må man selv sværme. Ja tak jeg kan i disse singletider se for mig alle sværme om alle, som fluer om en mødding hørmende af sur eddike og ikke sød honning.

De mere moderne ordsprog som; ikke at være den hurtigste knallert på havnen, ikke være den skarpeste kniv i skuffen, at være decideret underfrankeret, have et par vævefejl i kysen, at studenterhuen ikke strammer eller ikke behøve den store kædestrammereksamen for at kunne klare dét job. Ovennævnte passer på de, mig, os der bare gerne vil have noget at rive i selvom vi måske af forskellige årsager kun magter et arbejde som overroekuleklapperassistentensassistent. Hvilket ikke er ensbetydende med vi mangler noget i øverste etage, der ér faktisk både lys deroppe og nogen hjemme hos langt de fleste.

Hvor vil jeg hen med alt dette? Jo jeg kan bare godt lide at lege med ord, ligesom et barns forsøg på at udtale ord. For ord er vigtige for forståelsen af andre mennesker, samt dét at selv blive forstået i modsætning til at blive misforstået, hvilket alt for ofte sker i vore dage. En misforståelse opstår alt for nemt i disse tider hvor mere eller mindre alle skriver på hvert sit hjemmestrikkede sprog. Bare tag et brev fra det offentlige, alt er stort set skrevet til ens egen fortolkning. Gummiord kalder jeg disse, for ofte sker misforståelserne netop når det kommer til fortolkningen. Det er derfor så vigtigt at afsenderen af ord erkender sit ansvar for at ordene bliver forstået korrekt.