Inspirationsøvelse #1

Opgavebeskrivelse

Digt en lille historie ved hjælp af 3 foruddefinerede navneord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 3 ud af i alt 25 navneord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Opdatering: antal ord er ændret fra 5 til 3 i forhold til udsendte nyhedsbrev.

- Jeg vil ikke lade det styre mit liv
- Hvis du er et rodehoved, fordi du følger et princip om ikke at lade en konvention om at rydde op regelmæssigt, så lader du jo bare dit princip styre dit liv
- Og hvad så? I det mindste har jeg principper
- Hvad godt gør principperne dig egentlig? At du kan skille dig ud fra mængden, så du kan være unik sammen med alle de andre? Det er da noget af det mest dobbeltmoralske, jeg længe har hørt
- Det er sjovt, for du har kendt mig i ret lang tid, og det er noget, du har hørt på i lang tid
- Årh lad dog være, det er jo bare noget, man siger
- Og igen, endnu en kliché! Folk er bare holdt op med at reflektere over deres valg.
- Du er en kylling
- Er jeg en kylling? Det er da dig, der har valgt ikke at reflektere over det her
- Jeg har reflekteret over det, og jeg har valgt at gøre, hvad der passer mig, hvad end det er anderledes eller følger konventionerne. Det er dig, derimod, der bare gør ligesom alle dine venner, der absolut skal være så intelligente hele tiden, at de simpelthen ikke kan få sig selv til at indrømme, de følger en serie på TV3, 'for det gør hr. og fru Danmark jo også'
...
- Jeg gider ikke være forsøgskanin
- Nej, det har du sagt
- Ja men jeg mener det fandme
- Ok
- Hvad er der med dig, er du fuldstændig ligeglad?
- ...
- Hvordan i alverden kan du være ligeglad?! Det er vores fremtid, vores ret som unge og som mennesker, der glæder her. Vi bliver da nødt til at gå imod regeringen og det af-Bertel-Haarder-gennemkneppede-uddannelsessystem, der står og tager os på røven, og stå op for det, vi tror på! Ligesom ungdomshuset! Kom nu ind i kampen!
- ...
- Så sig dog noget!
- Jeg behøver ikke være med i kampen længere.. Mine forældre fortalte mig imorges, at jeg var et kærlighedsbarn.
Tilfældige ord: forsøgskanin, kærlighedsbarn, rodehoved

Skriv kommentar

Besvarelsen Et eksempel på en ungdom er publiceret 07/11-2009 17:04 af Marie-Louise Persson (Maitreya) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #1.
Version 1 - 07/11-2009 17:04
Besvarelsen er på 346 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Gad vide om det er ego'ets samtale med sig selv?
Du bruger gloserne, som er opgavens krav og det sker gnidningsløst i teksten og virker ikke "tilskrevet". Det er godt.

Jeg savner så til gengæld noget helhed i billedet, men på den anden side - du skriver selv i din forfatterprofil, at du er tiltalt af det absurde - så måske?

Forstår det nok ikke helt, på den anden side vil jeg gerne læse mere.
14 år siden
14 år siden
#2 Lise Andreasen (anemone42)
Godt sprog.

Meget lang formulering, jeg ikke kan finde rundt i: "fordi du følger et princip om ikke at lade en konvention om at".

Er det bevidst linjerne slutter uden punktum?

glæder/gælder

Synes ikke historien hænger sammen. Hvor kommer det med at være forsøgskanin fra (hvilke forsøg?), og hvorfor er det godt at være et kærlighedsbarn?
14 år siden
14 år siden
#3 Marie-Louise Persson (Maitreya)
#Mikala: Tak for kommentaren og rosen, og så er jeg glad for, du accepterer tvivlen i min lille tekst (;

#Anemone42: Det er lidt ærgeligt, det er sproget, der er godt, når det er en af de få tekster, jeg ikke har koncentreret mig om sproget. Det er bevidst, ja, og forsøgskaninen relaterer til den nye gymnasiereform. Det er netop også derfor, den hedder kommentar på en Ungdom, fordi det er de unge, det handler om.
I virkeligheden handler det også lidt om rebellen, der hærger, og hvordan denne bliver manet til jorden af kærligheden FRA, og ikke til, ens forældre.

Men ideen om ego'et fra Mikala er bestemt også en mulighed.
14 år siden