"Ja, og så skal jeg bare bede om en underskrift her og her, så er vi færdige."

Damen fra forsikringsselskabet smilede venligt til Alice og hendes mor.

"Det var det, og så vil du snart få udbetalt din forsikringspræmie. Farvel og tak for i dag."

Alices mor tog hende ved hånden og de gik ud på gaden. Alt havde forandret sig efter færdselsuheldet. "Men for forsikringspræmien kan du da i hvert fald komme væk fra det slumkvarter", som hendes mor havde sagt.

Alice havde aldrig selv syntes, at hun boede i et slumkvarter, men ja, det var da rart nok at kunne flytte til et sted, hvor luderne ikke hang på gadehjørnerne og der lå kanyler i sandkasserne, selvom hun havde vænnet sig til det.

"Her er så dagens program", proklamerede hendes mor. "Vi skal først ud og se på to huse, som ligger rigtig tæt på os og bagefter skal vi hen og se på en hund. Du har jo altid ønsket dig en hund, skat."

Alice sagde ikke noget.

"Men vi skal jo også have frokost, det bliver efter nummer to hus og før hunden. Og så har jeg aftalt med far, at du selvfølgelig flytter ind hos os, indtil... ja, at du kan klare dig selv igen, ikke? Vi skal nok tage os rigtig godt af dig. Hvad siger du, er det ikke en god ide?"

Alice sagde stadig ikke noget, hun var langt væk i sine tanker. Hun sukkede indvendigt, endelig var det lykkedes for hende at bryde ud af sin mors kvælende favntag, og nu var hun tilbage igen. Efter bare et halvt år i frihed, hvor det var lykkedes hende at få sin egen lille lejlighed inde i centrum. Nej, den var ikke stor, men den var hendes egen, og hendes mor kunne ikke hele tiden kontrollere hende. Hun var jo trods alt 25 år, det var ikke spor for tidligt. Det havde dog ikke forhindret hendes mor i fortsat at prøve at styre hende med utallige telefonopkald og uanmeldte besøg, men Alice var begyndt at sige fra over for hende, sige at hun skulle stoppe med al den kontrol.

Alice vendte sig om mod sin mor.

"Mor, det er jo ikke et kæledyr, jeg skal have, det er Blindeinstituttet, vi skal til, og jeg forstår stadig ikke, at din stjålne bil af alle biler lige var den, der ramte mig?"