Åh nej ikke igen, tænker regissøren Per, at de dog ikke fatter det, instruktøren og scenografen. Så se dog at få det lært én gang for alle, det er mig der skal have det store overblik for, at alt klapper til præmieren. Hvad er nu dét? Den skal ikke hænge der og dingle, nå jeg må hellere se efter.

Per får et chok, for det er ikke en sandsæk som han troede, men en dukke. Nej, det er en af skuespillerne. Heldigvis ikke en af de betydningsfulde skuespillere, alligevel vil det vælte hele forestillingen med lig. Hvad er det dog jeg tænker på? Jeg må få fat i politiet omgående. Per tager sin mobil og skal lige til at taste 112, da scenografen Roy kommer gående sammen med instruktøren Lentz. De to mænd får også et chok. Men virker ikke som det helt kommer bag på dem liget hænger dér, svingende frem og tilbage med kun lyden af det knirkende reb omkring halsen på den unge skuespillerinde i det ellers stille teater. Lentz og Roy hvisker hidsigt sammen, Lentz siger: ” Vi må skære hende ned og gemme hende et sted, i det mindste til præmieren er overstået. Heldigvis har vi en double til den rolle tror jeg.” Roy ser noget mere betænkelig ud, mens han tager sin kniv frem. ”Ok Lentz, jeg skærer mens du og Per holder hende.” Per væmmes ved at holde om den stadigt lunkne krop, der engang var et livligt levende menneske. ”Jamen vi skal da have fat i politiet, hvorfor vil I ikke det?" Roy og Lentz svarer i munden på hinanden: ”The show must go on, sådan er det nu engang lær at leve med det.” ”I øvrigt, hvilken rolle var det nu hun spillede?” Spørger Roy. Dét rammer Per som en forhammer, at scenografen ikke engang husker hvem hun er, var. Hvor skal de skjule hende? Hvordan skal de forklare politiet hvad der er sket? Hvad med hendes familie, venner og og? Tusinde spørgsmål stiller sig i kø hos Per mens han holder om hende.

Det giver et ryk i Pers krop da Roys kniv har gennemskåret rebet, og liget som et tonstungt klippestykke lander i hans og Lentz’ arme. ”Fint Roy, nu skal vi bare gemme hende så hun kan dukke op på et bedre tidspunkt. Det her vil give en masse gratis omtale, publikum vil strømme til dét giver penge i kassen, og folk vil huske os to. Vi skal bare have det iscenesat helt rigtigt, så er succeén hjemme. Alt i Per protesterer, han holdt jo af den unge kvinde. Ikke som i en forelskelse, nærmere som en god bekendt der spredte glæde hvor hun kom.