Nu er det ikke nemt at finde rundt på ukendt territorium. Ergo gælder det om at være velforberedt med en alternativ oppakning. Madpakke, stol, drikke, GPS, hat, briller ect. Det gør det absolut ikke nemmere at være en miljøskadet fuldblodsbonderøv fra 117. kartoffelrække, med et sprog som er uforståeligt for langt de fleste på Københavns Hovedbanegård. Jeg skal klare fire ting hurtigt. På wc, købe billet, finde den rigtige perron og komme på det rigtige tog for at nå mit bestemmelsessted.

Wc’et først da jeg er temmelig trængende, men hvor er det lige henne? Jeg spørger en mand pænt, han glor bare på mig som om jeg er komplet idiot. Heldigvis kommer der en person i uniform hun gør alt for at hjælpe, hvilket ender med en lettelse for mig og især min blære. Næste punkt at finde ud af hvordan jeg skal købe en billet. Der står automater flere steder, det hele står, for mig altså, i én stor pærevælling. Jeg finder endelig min endestation, kaster mønterne ind, de rigtige håber jeg, automaten spytter billetten ud med en masse snurrende tikkende lyde, og jeg roder desperat efter den da lydene stopper. Næstsidste punkt, at finde den rigtige perron. Jeg tæller mens ryggen er begyndt at brokke sig under vægten af oppakningen. Ha! Der er den jo den rigtige perron…håber jeg. Igen spørger jeg. Denne gang taler jeg meget langsomt, mens mit bedste rigsdanske findes frem hen ad vejen. Endnu engang ”sikke en idiot blikket”, men jeg er dog havnet det rigtige sted. Frem med stolen, madpakken og drikkevarerne. Larmen fra hvinende bremser, tog som kører ind og ud fra perronerne, uforståelig rungende tale fra højttalerne samt stanken fra storbyen, blander sig til én stor masse i mit hovede. Panikken begynder at røre på sig. Atter spørger jeg en mand, her hjælper det gevaldigt at være en totalt blondinedum bonderøv med en GPS i hånden. Den venlige mand sørger for jeg kommer på det rigtige tog, han fortæller endda hvor mange gange toget stopper før jeg skal af igen. Jeg takker mange gange for hans venlighed Så blev jeg da så klog, den blondinedumme bonderøv gemmes til senere brug hvis det bliver nødvendigt.

Endelig mit stoppested, hvor jeg bliver modtaget med al virakken fra gamle venner efter 25 års fravær på Sjælland. Four Jacks' "Åh Marie a'wll hjæm te' dæj" drøner gennem hjernen, og dét i en fart.