Oplevelse

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i en oplevelse for en person med nedsat fysisk funktionsevne. Hvordan føles det fx at være døv, blind eller enarmet? Lad det være op til læseren at finde ud af hvilket handicap der kan være tale om. Skriv ud fra hovedpersonens synsvinkel. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Nu er det ikke nemt at finde rundt på ukendt territorium. Ergo gælder det om at være velforberedt med en alternativ oppakning. Madpakke, stol, drikke, GPS, hat, briller ect. Det gør det absolut ikke nemmere at være en miljøskadet fuldblodsbonderøv fra 117. kartoffelrække, med et sprog som er uforståeligt for langt de fleste på Københavns Hovedbanegård. Jeg skal klare fire ting hurtigt. På wc, købe billet, finde den rigtige perron og komme på det rigtige tog for at nå mit bestemmelsessted.

Wc’et først da jeg er temmelig trængende, men hvor er det lige henne? Jeg spørger en mand pænt, han glor bare på mig som om jeg er komplet idiot. Heldigvis kommer der en person i uniform hun gør alt for at hjælpe, hvilket ender med en lettelse for mig og især min blære. Næste punkt at finde ud af hvordan jeg skal købe en billet. Der står automater flere steder, det hele står, for mig altså, i én stor pærevælling. Jeg finder endelig min endestation, kaster mønterne ind, de rigtige håber jeg, automaten spytter billetten ud med en masse snurrende tikkende lyde, og jeg roder desperat efter den da lydene stopper. Næstsidste punkt, at finde den rigtige perron. Jeg tæller mens ryggen er begyndt at brokke sig under vægten af oppakningen. Ha! Der er den jo den rigtige perron…håber jeg. Igen spørger jeg. Denne gang taler jeg meget langsomt, mens mit bedste rigsdanske findes frem hen ad vejen. Endnu engang ”sikke en idiot blikket”, men jeg er dog havnet det rigtige sted. Frem med stolen, madpakken og drikkevarerne. Larmen fra hvinende bremser, tog som kører ind og ud fra perronerne, uforståelig rungende tale fra højttalerne samt stanken fra storbyen, blander sig til én stor masse i mit hovede. Panikken begynder at røre på sig. Atter spørger jeg en mand, her hjælper det gevaldigt at være en totalt blondinedum bonderøv med en GPS i hånden. Den venlige mand sørger for jeg kommer på det rigtige tog, han fortæller endda hvor mange gange toget stopper før jeg skal af igen. Jeg takker mange gange for hans venlighed Så blev jeg da så klog, den blondinedumme bonderøv gemmes til senere brug hvis det bliver nødvendigt.

Endelig mit stoppested, hvor jeg bliver modtaget med al virakken fra gamle venner efter 25 års fravær på Sjælland. Four Jacks' "Åh Marie a'wll hjæm te' dæj" drøner gennem hjernen, og dét i en fart.

Skriv kommentar

Besvarelsen Ukendt territorium er publiceret 28/11-2009 10:12 af Lise Eva Kramer (Lille spejl) under skriveøvelsen Oplevelse.
Version 1 - 28/11-2009 10:12
Besvarelsen er på 401 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Lise Eva Kramer (Lille spejl)
Jeg har allerede observeret flere "tyrkfjel".
10 år siden
10 år siden
#2 Lambert
En vældig morsom og original vinkling på besvarelsen af denne skriveøvelse. Det er måske en smule hjerteløst, at kalde en landlig dialekt for et handicap, men ”bonderøve” føler formentlig sådan af og til…

Men historien er baseret på denne ene idé, og den bliver trukket lidt for tynd hen imod slutningen. Man føler heller ingen medfølelse for ”bonderøven”, der fremstilles som en idiot med al sin oppakning.
10 år siden
10 år siden
#3 Lise Andreasen (anemone42)
Jeg får en god fornemmelse af hvordan det må være at være -- ja, hvad? Halvdøv? Retarderet? Jeg er ikke helt sikker. Men i hvert fald noget, der får folk til at stirre, som om man er en idiot.

Lidt sproglige småting. Etc. (et cetera = og så videre, hvor et = og).

Ikke verdens mest spændende historie. Måske fordi der står "Panikken begynder at røre på sig" i stedet for "mit hjerte banker". Show, don't tell.
10 år siden
10 år siden
#4 Lise Eva Kramer (Lille spejl)
Lambert...

Dette bliver skrevet af den mildt smilende bonderøv.

Denne lille øvelse er selvoplevet for nylig. Det er desværre min opfatttelse, at man med en bonderøvsdialekt bliver opfattet som værende mindrebemidlet i pæren. Men jeg tager kritikken til mig som jeg gør med mine handicaps. Noget der kan udvikle mine andre sanser, samt forhåbentligt gøre mine tekster bedre i fremtiden.
10 år siden
10 år siden
#5 Lise Eva Kramer (Lille spejl)
Anemone...

Du har ramt noget, nemlig det er forfatterens pligt at få nogle bestemte billeder frem hos læseren. Jeg tager det til mig.
10 år siden
9 år siden
#6 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Jeg forstod ikke "handicappet", før jeg havde læst kommentarerne - men det kan sagtens være min egen skyld, fordi jeg spejdede efter et fysisk et af slagsen.

Du har til gengæld virkelig gode billeder fra stationen og jeg mærkede larmen, uroen og den lettere febrilske stemning for at få det hele til at gå op.
Sjovt "handicap". Skønt jeg nu synes det er en gave at vi har så mange forskellige dialekter i et lille land. Det må vi værne om. God historie.
9 år siden