På en bænk i hovedbanegården i København sad en mager kvinde med laset hår. Ved siden af hende sad en dreng.
”Mor, se hvordan ham der gør med bolden!” udbrød barnet,
”Det er fint skat,” svarede moren med en mat og grådkvalt stemme.
”Hvorfor græder du mor? Har mig været slem igen?”Drengen begyndte at blive bange og slog over i sit gamle talesprogsmønster.
”Nej Daniel, det har du ikke. Du har kun været en god dreng i denne uge. Mor græder fordi verden er så skide uretfærdig!” hun hulkede igen og drengen knugede hendes hånd med et desperat udtryk i øjnene.
”Hvad gøre den da?”
”Jeg er en elendig mor for dig Daniel! Jeg kan ikke engang give dig en julemiddag og nu røg pengene til din julegave!”
”Mor, det er lige meget med gaverne. Jeg være glad så lang tid du være glad! Vi være sammen, det være vigtigste!” Igen knugede barnet sin mors hånd mens han kiggede rundt i den store hal de sad i.
”Nej Daniel, jeg kan ikke tage dig mere. Jeg er ikke god for dig, bliv du nu her så skal der nok være nogen som finder dig. Så gør mor hvad der er bedst for os begge. Du skal ikke have en heroinluder som mor, så derfor vil jeg gøre det som er bedst. Jeg begår selvmord Daniel skat, husk jeg elsker dig!”

På bænken i hovedbanegården i København sad nu alene tilbage en lille dreng. Da han havde siddet der i en times tid kom en mand og satte sig ved siden af ham.
”Davs, jeg hedder John. Hvad hedder du?” Manden smilede til drengen.
”Jeg være Daniel,” drengen trak været i små stød fra gråden.
”Hej Daniel, og hvor gammel er du så?” Manden smilede igen, tog en slikkepind fra lommen og gav dem til drengen.
”Mig være 4 år gammel,” svarede drengen mens han kiggede ned på sine fødder.
”Hold da op så er du rigtig nok en stor dreng! Hvorfor sidder du her helt alene? Hvor er din mor?” spurgte manden mens han gav drengen en slikkepind.
”Min mor være ked af det på mig og sige hun være ikke god mor!” drengen græd igen, ”hun sige hun tage selvmord!” Igen græd drengen.
”Sikke da noget rod, hør Daniel, vil du ikke med mig hjem? Så finder vi din mor sammen!”

Bænken i hovedbanegården i København, var tom.