”… Og med os her i programmet i dag har vi forfatteren Malene Hansen. Velkommen til dig, Malene.”

”Tak, Robert, og tak fordi jeg måtte være med.”

”Vi skal høre lidt om din nye bog, Gravens Hemmelighed, som er din tredje bestseller. Men inden vi taler om den, må jeg lige stille dig et spørgsmål, som du sikkert har hørt mange gange før. Hvornår begyndte du egentlig at skrive?”

”Ja, du ved, jeg har egentlig altid drømt om at skrive, men det er ikke rigtig blevet til noget, før jeg begyndte at skrive dagbog for fem-seks år siden.”

Gad vide, om det lød naturligt eller det kun var i hendes ører, løgnen skingrede?

Hun lukkede øjnene, mens hun hørte psykologens stemme for sit indre øre:

[citat]”Et af de redskaber du kan bruge for at komme videre, er at skrive. Før dagbog over hvordan du har det, hvad du tænker og føler. Hvis du får det ned på papir, er det lettere at forholde sig til det, og når du senere læser det, vil du ikke kunne forstå, at det kunne påvirke dig så meget. Men kom endelig i gang med at skrive.”[/citat]

”Dagbog?”

Hun åbnede øjnene igen.

”Ja, og så fik jeg lyst til at prøve kræfter med at skrive mere seriøst. Jeg syntes, at jeg havde talent for det.”

”Og det var der jo heldigvis også andre, der syntes, og nu sidder du her i dag. Noget jeg gerne vil vide, dine første tre bøger, de handler jo meget om ondskab, såkaldte skrækhistorier. Hvor får du dog inspirationen fra til sådanne voldsomme historier?”

[citat]”Tror du ikke, jeg så hvordan du stirrede på ham, din lede møgsæk. Forbandede luder.” Det første slag faldt på den ene side af hovedet, så regnede de ned over hende. Da hun faldt om, kom sparkene. Hun vidste, det bedste ville være at blive liggende, så stoppede han hurtigere. Men pludselig havde hun kniven i hånden.[/citat]

”Åh, man ser jo så meget i nyhederne, du ved, det handler jo næsten ikke om andet. Det er faktisk faldet mig utrolig let at få ideer.”

”Og nu til et lidt mere personligt spørgsmål, der går jo mange rygter om dig i sladderpressen, har du en kæreste?”

”Nej, og det har jeg absolut heller ingen planer om”, udbrød hun.

”Det var alt for nu, tak fordi du ville være med.”

”Selv tak.”

[citat]”Min pige, jeg vil savne dig, men jeg forstår godt, at du vil væk herfra og starte forfra. Selvom du blev frifundet, kender alle dig jo her.”

”Godt, at jeg ikke kan genkendes mere efter operationerne. Farvel mor, jeg elsker dig.”[/citat]