Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Jeg hørte ikke, hvad læren sagde. Hendes stemme nåede mig ikke. Heller ikke mine klassekammeraters stemmer hørte jeg. Jeg var helt væk, men ingen bekymrede sig for mig. Og hvis nogen gjorde, sagde de aldrig noget. De lod mig bare være i fred.
Nogle dage ville jeg helst have det sådan, men andre dage ønskede jeg at nogen, bare en eller anden, skulle ligge mærke til mig. Men de så mig aldrig. Ej hellere så de den smerte, jeg gemte dybt inde i mig. Den smerte, ingen andre kendte til.

Svagt hørte jeg klokken ringe. Skoledagen var slut, men jeg ønskede den ville fortsætte. Jeg havde ikke lyst til at tage til det hjem, hvor intet godt ventede mig. Alligevel lod jeg mine ben føre mig hjem. Da døren blev åbnet, sprang lugten af spiritus ud i hovedet på mig. Jeg ønskede at kunne holde vejret forevigt, men det ville desværre nok aldrig ske. Jeg måtte leve med spiritus lugten. Det var dog ikke det værste ved mit liv.
Min far kom trampende ud i gangen i det øjeblik, døren gled i bag mig med et svagt bump. Hans øjne var tågede af al den spiritus han drak, og hans ånde stank forfærdeligt. Han havde ikke altid drukket som nu. Det var først efter den dag, min mor var blevet dræbt i en bilulykke, han var begyndt at drikke.
"Du kommer sent hjem" sagde han og vaklede mod mig. Jeg bakkede tilbage mod døren og sank en klump.
"Min lærer holdte os hen" hviskede jeg nervøst. Min far nåede frem til mig. Hans ånde gav mig kvalme. Alt ved ham gav mig kvalme. Jeg savnede min gamle kærlige far. Den far, der ikke drak.
Han sagde ikke mere. Istedet for lod han sine hænder trække tøjet af mig. Jeg gjorde intet, men stod blot som lammet. Jeg turde ikke gøre modstand. Så ville han tæske mig, til jeg knap nok kunne stå oprejst mere.
Jeg lukkede øjnene og forsøgte at fortrænge den virkelige verden. Et fremmed sted fandt frem til mig. Jeg så en trappe stige op mod himlen. For enden var en lysende port og i porten, stod min mor. Jeg løb med strakte arme op af trappen, mens jeg råbte efter hende. Jeg var så få skridt fra hende, da jeg blev revet tilbage til virkeligheden.
Noget blev presset mod mit underliv. Jeg vidste udmærket hvad. Et dybt suk undslap mine læber. I morgen var endnu en dag, men den ville ikke være anderledes end alle de andre.
Jeg ønskede inderligt at i morgen, når jeg vågnede fra min søvn, ville jeg stå hos min mor for enden af trappen.

Skriv kommentar

Besvarelsen Min far er publiceret 31/01-2010 01:10 af Karen Boysen (nerak) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 31/01-2010 01:10
Besvarelsen er på 442 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 peterpedal
Hej Karen

Du skriver brandgodt. Jeg fik helt myrekryb af den historie, og den rørte mig dybt. Jeg synes det er en utrolig realistisk skildring, og den giver netop stof til eftertanke, for nu sidder jeg pludselig og tænker på hvor mange børn/unge der sidder med sådan en hemmelighed i skoleklasserne, og bruger alle deres kræfter på at gemme den.

Indtil videre er din skriveøvelse den eneste der også har givet mig eftertanker, så det er utrolig positivt.

Med hensyn til din "Show it, don't tell it" synes jeg til gengæld du brænder den af, når du skriver:

Ej hellere så de den smerte, jeg gemte dybt inde i mig. Den smerte, ingen andre kendte til.

Forinden har du netop fortalt hvordan pigens klassekammerater søger uden om hende, og nogle dage blot lader hende helt i fred. Det er jo ikke normal adfærd. Man plejer jo at snakke med sine klassekammerater, så derfor synes jeg at sådan en beskrivelse er en utrolig god "Show it, don't tell it". Man kan sagtens regne ud at den pige sidder med en smerte. Og det spændende er jo netop også at få en masse hints, så man selv kan gætte at hun sidder med en stor smerte.

Så når du netop lige har lavet en god "show it, don't tell it", synes jeg du ødelægger den lidt ved at forklare at der er en smerte. Måske kunne du beskrive at hun havde ondt i maven, eller hovedpine, i stedet for?

På samme måde med faren. Der behøver du heller ikke skrive om al den spiritus han drikker, og han ikke altid havde drukket. Der kunne du også vise det, i stedet for at fortælle det. Tågede øjne, og dårlig ånde er god nok til at vise det, så kan du evt. supplere med nogle tomme vodkaflasker der står et eller andet sted. Og når du vil vise at han ikke altid har drukket, så i stedet for at skrive det direkte, kunne du måske finde en minde frem i pigens hukommelsen. Fx "Hun huskede tydeligt hvordan han for kun et år siden kunne finde på at hente hende fra skole, og tage hende med ud på skovtur." Altså et eller andet der viser en far der tog ansvar og initiativ, som man er sikker på en alkoholiker aldrig ville gøre. På den måde kan du vise det, i stedet for at skrive det direkte.

Ellers virkelig flot arbejde.

Mvh Peter
14 år siden
14 år siden
#2 Lejsy Storm
Hej Nerak

Uha, det var tankevækkende læsning. Utroligt at ingen reagerer på hendes adfærd. En lektie for os alle at være lige mere observante.

Du har lidt stave- og sprogfejl hist og pist. F.eks. "...ønskede jeg at nogen, bare en eller anden, skulle ligge mærke til mig" - Det hedder lægge mærke til mig og ikke ligge.

Show - don't tell er en vanskelig øvelse, og jeg giver peterpedal ret i, at faderens alkoholproblem kan beskrives med effekter fremfor direkte at nævne det.

Men din historie er rigtig god og giver stof til eftertanke!

Mvh.
Lejsy Storm
14 år siden
14 år siden
#3 Pia Andersson (Lautopia)
Sørgelig, tankevækkende historie.

mvh Pia
14 år siden
14 år siden
#4 Line Andreasen (Enil)
Hold op hvor skriver du godt nerak ..
- ved ikke hvad jeg skal sige, stof til eftertanke ..
14 år siden
14 år siden
#5 vilværeforfatter
Mega godt skrvet! Er lidt uhyggeligt at tænke over, det emen du har skrvete om, og alligevel - godt du gjorde det, for det burde man tænke over, alle dem der sidder med den hemmelighed ;s
14 år siden