Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

Hun vil ikke se på ham. Det er ikke til at holde ud og han sover jo alligevel bare.
Hun ser over på sengen ved siden af. Der står blomster på bordet. Hyacinter. De dufter stærkt og giver hende kvalme. Minder hende om de hyacintløg de plantede i haven. Hun og Nicklas. Dem han kom med, fordi hun holder så meget af hyacinter. Nu blomstrer de. Burde hun have taget nogle af dem med?
Det ville han sikkert være blevet glad for, men i stedet købte hun roser. Gule roser. Hun har valgt falskhedens farve for at fortælle ham det. Når han spørger til farven, vil hun sige det.
Måske …
Hendes gane er tør og hun trænger til en smøg. Har ellers ikke røget i to dage. Ikke siden Nicklas ikke kom hjem med cigaretter.
"Ulla?"
Han fremstøder hendes navn og hun bliver nødt til at kigge på ham. Ellers vil den gamle mand i den anden seng undre sig. Han sidder og lader som om han dufter til sine blomster. Piller lidt ved dem. På den der måde, der røber, at han holder øje med hende. Eller er det bare noget han tror? Manden kan ingenting vide.
"Jeg er lige her," forsikrer Ulla, og Nicklas fortrækker sine blodige opsvulmede læber til noget, der nok skal være et smil. Det ene øje er på størrelse med et dueæg. Det er blåligt med rande af sort og gult. Under det andet øje er der et lilla mærke. Men øjenlåget er ikke så hævet mere. Han er vist ved at åbne det? Ullas kvalme bliver værre.
Stingene på kinderne virker gigantiske. Får hende til at tænke på Frankensteinmonsteret.
De er virkelig gået til den, dem der har tævet ham.
"Elskede," hvisker Nicklas og hans hånd bevæger sig hen mod hendes, finger for finger, som når han vil drille hende. Det gør ondt. Hun føler det. Hans smerte forplanter sig til hende.
Han skal holde de fingre i ro.
Selvom det vel er det mindste hun kan gøre? At føle med ham?
Hun skulle være løbet, da de kom. Eller have taget de tæv, de måske ville have givet hende. I det mindste kunne hun have ladet være med at sende ham ned gennem gaden, hvor de ventede. Hun kunne vel have ringet til strømerne?
Men Brian og Anton var jo hendes barndomskammerater. Og hun troede vel på, at det var sandt, når de sagde han havde generet dem. Måske var det virkeligt sandt, men …
Det snurrede i hendes hoved.
Det var både underligt og helt forkert. Hun måtte sige det til Nicklas.
Men hun ville ikke miste ham.
Ulla tog roserne i vasen og pressede en finger mod en torn.

Skriv kommentar

Besvarelsen Gule roser er publiceret 02/02-2010 17:16 af Pia Hansen under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 02/02-2010 17:16
Besvarelsen er på 450 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 peterpedal
Hej Pia

Hvor er det bare fedt skrevet. Dejlige korte, præcise sætninger, indrykning, stavning, alt virker bare 100% perfekt.

Fantastisk "Show it, don't tell it" mht. hendes skam og selvbebrejdelser.

Som læser forstår jeg stadig ikke hvorfor hun sendte kæresten ned ad gaden. så han kunne blive smadret. Men det forstår hun jo heller ikke selv, så ... :)

Jeg sidder bare tilbage med en følelse af, at jeg gerne ville forstå hende, i stedet for at synes, at hun er et svin. Men hvis du også vil have den reaktion frem i læseren, så er det virkelig flot jobbet.

:) Peter
14 år siden
14 år siden
#2 peterpedal
Hov, der var forresten en detalje:

Hun har ikke røget siden Nicklas ikke kom hjem med cigaretter. Dér troede jeg at Nicklas var kommet ud for en trafikulykke. Han er i hvert tilfælde taget af sted, og skulle have cigaretter med hjem til hende. Det var igen en fed "Show it, don't tell it", at Nicklas var kommet ud for noget, så han ikke kunne vende tilbage.

Men længere nede i teksten hun pludselig selv været med, da Nicklas bliver tæsket.

Så stemmer det jo pludselig ikke med at hun har siddet hjemme og ventet på cigaretterne.

I don't get it?
14 år siden
14 år siden
#3 Pia Andersson (Lautopia)
Hej Pia

Stærkt fortalt historie, god hemmelighed. Ikke nogen rar skam...

hilsen Pia
14 år siden
14 år siden
#4 Lejsy Storm
Hej Pia

Det er en supergod fortælling. Man fornemmer denne fortættede stemning og hendes tanker der kværner. At hun har dårlig samvittighed får du flot fortalt til sidst, hvor hun presser fingeren mod tornen.
Rigtig meget show!

Mvh.
Lejsy Storm
14 år siden
14 år siden
#5 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Jeg læste med glæde denne teskt. En af sætningerne rammede jeg ind.

"Han sidder og lader som om han dufter til sine blomster. Piller lidt ved dem. På den der måde, der røber, at han holder øje med hende."

Meget interessant tekst om svig og kærlighed.

Du springer fra nutid til datid i slutningen og det virker ikke tiltænkt (?)

Ellers fin cliffhanger til slut. Jeg ville læse videre.
14 år siden
13 år siden
#6 Kiksekage
Hej Pia!

Super fortalt, og en fed måde du forklarer hendes skyldsfølelse på!

En enkelt lille ting, der forvirrer mig til sidst er, at historien pludselig skifter fra nutid til datid.
Ulla tog roserne i vasen og pressede en finger mod en torn.?

Ellers rigtig godt!

Emma.
13 år siden