Hej Dalbro

Jeg synes det er et godt plot. En gennemtænkt hemmelighed.

Tænker ikke nu igen og hvad sagde jeg.

Her skal du angive med tegnsætning hvad der tænkes, og hvad der er fortælleren.

Tænker: 'ikke nu igen' og 'hvad sagde jeg'

eller

tænker 'ikke nu igen' og 'hvad sagde jeg'



Jeg har også svært ved at finde rundt i dine dialoger:

Telefonen ringer en kold eftermiddag.
”Hej, det er Maja..”
”Maja … ” stemmen siger ikke mere, men jeg kan med det samme høre hvem det er. ”Han har slået op.”

Ved det første "Hej, det er Maja." er jeg allerede i tvivl om det er hovedpersonen der tager telefonen, der er Maja, eller det er veninden der er Maja. Jeg må indrømme at jeg byttede rundt på dem først, så jeg troede hovedpersonen svarede "Maja ...". Så skal man til at læse tilbage, og så er læserytmen slået i stykker. Så prøv at få en dialogteknik, hvor der overhovedet ikke kan opstå misforståelser.

Desuden skal dine to prikker efter "Hej, det er Maja.." jo være et punktum eller et udråbstegn. Udeladelsestegn er altid 3 prikker. Ikke 2.

Selv om det nok skulle have været en overraskelse:

Det ringer på døren.
Jeg ved med det samme at jeg bliver forsinket.
Jeg åbner.
”Vi har slået op.”

når jeg alligevel at tænke: "Hvorfor f... kommer veninden nu på besøg? Var det ikke Maja der skulle over til hende."

Også et irritationsmoment i læserytmen, at jeg skal regne ud at det er en dreng der står derude, fordi du skriver "lukker ham ind".


Så afslører du at hovedpersonen (Maja) og fyren har en affære. Men hvis de har haft det i lang tid, hvorfor tænkte Maja så først 'ikke nu igen' og 'hvad sagde jeg'. 'Ikke nu igen' ja ok, hvis fyren ikke først har indviet hende, men 'hvad sagde jeg'? Hvis man har en bedste veninde, og man har en affære med hendes fyr, vil man da ikke sidde tilbage med en 'hvad sagde jeg' - det er sådan en bedrevidende sætning Maja så skulle have sagt til veninden. Sådan noget veninder siger til hinanden, når de skal fraråde en skidt fyr. Hvis der er et 'hvad sagde jeg' har der også været et "pas på han dropper dig!" eller et "Pas på han boller udenom!". Og det vil der jo ikke være, når Maja selv har en affære med fyren. Så skal hun da være mere end almindelig kynisk, hvis hun forsøger at få veninden til at droppe fyren, så hun selv kan tage ham. Logikken virker ikke for mig.


Din "show it - don't tell it" har jeg også svært ved at finde. Du skal vise nogle følelser i stedet for at fortælle dem. men jeg synes netop du fortæller dem her

Jeg er i helvede – som alle de andre gange.

Mere tydeligt kan Majas dilemma i teksten faktisk ikke siges

Tre gange siger du også
Hvilken veninde er jeg dog?

hvilket igen er essensen i teksten - det ambivalente forhold Maja har til det. Men jeg synes altså du siger det mere, end du får vist det.

Her viser du det:

Jeg ryster på hovedet. Han sætter sin øl. Tager et par skridt hen til mig. Jeg ryster på hovedet igen.

Det er rigtig godt. Men jeg havde ønsket at du kun viste det, og netop ikke fortalte det så direkte.

Til sidst slutter du af med Jeg kommer aldrig hen til hende med den is.

hvor jeg tænker: 'Øh, hvad for en is? Sagde hun at hun ville tage is med?' og så læser jeg tilbage igen, og ser, at det sagde hun ikke. At indføre en rekvisit i slutningen, som om den har en betydning, forstår jeg ikke. Og hvis hun havde tænkt sig at tage is med, var det vel ikke det vigtigste. Det vigtige må da være, at hun ikke kom over og trøstede og lyttede. Det må da give dårlig samvittighed at love sin bedste veninde det, og så blot blive væk. Men det er den nyindførte rekvisit, isen, du nævner :)

Well, jeg synes alligevel din historie er ret unik, og problematikken er rigtig spændende. Dine hovedpersoner er også ret interessante, og jeg får lyst til at høre mere om dem. Jeg tror bare du skal øve lidt mere dialogteknik, og læser din tekst igennem med henblik på show it - don't tell it.

mvh Peter