Hemmeligheder

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie om en person som holder på en hemmelighed - fx værende sorg, had, glæde eller forelskelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Du skal så vidt muligt prøve at benytte dig at teknikken "show, don't tell" - "sig det ikke, vis det". Teknikken går i sin enkelthed ud på at give læseren en oplevelse af historien gennem en persons gøren og laden, handlinger, kropssprog, ord, dialog, tanker, sanser og følelser - i modsætning til forfatterens egne redegørelser, beskrivelser og opsummeringer. Dog er det vigtigt at benytte teknikken med omtanke, netop fordi det er relativt tidskrævende at skulle vise i stedet for at fortælle.

En ensom mariehøne spankulerede op og ned ad et skræppeblad. Den bekymrede sig tilsyneladende ikke om verden, var tilsyneladende ligeglad. Ligeglad med vejret, ligeglad med sportsnyheder, ligeglad med hvem borgmesteren af byen var. Den spankulerede bare frem og tilbage, tilsyneladende opslugt af sine egne tanker. Hvis mariehøns kan have tanker, vel at mærke.
Jeg satte mig på knæ og stirrede tryllebundet på det lille væsen. Allerede som lille elskede jeg små insekter, ligefra myg til mariehøns…
Jeg tog mit syltetøjsglas og gik i ”kampposition.” Altså, jeg lagde hånden for øjnene så fjenden ikke kunne se mig. Jeg åbnede låget og… vips! Mariehønen var fanget!
”Hvad skal den hedde mor?” Jeg stirrede op i hendes ansigt, der var præget af smerte over et eller andet, jeg ikke kunne gennemskue. ”Hvad med Hubert? Eller Georg? Eller hvad med Timmy?”
”Ja, det er fint,” svarede hun i en ligegyldig tone. ”Det er godt med dig.”
Hvad var der galt? Hun plejede da at løfte mig op og fortælle hvilken stor kriger jeg var.
Hun åbnede døren ind til huset. Jeg fulgte tavst efter. Min beslutning var truffet. Han skulle hedde Hubert.
I stuen sad far og læste sin avis. Normalt plejede han bare at grynte et goddag, men da han så mig, sprang han op fra sofaen og omfavnede mig. Gav mig en af de svingture jeg så længe havde savnet. Og han pegede på min krigsfange og spurgte: ”Sikke en flot Mariehøne, Tim! Hvad hedder den?”
”Hubert!” svarede jeg stolt, og rakte ham glasset.
”Skal vi ikke lege lidt med Hubert?” fars øjne strålede. Han var næsten mere ivrig efter at lege, end jeg var. Og så begyndte vi ellers at lege. Vi gik på opdagelse i junglen og fangede vilde dyr. De fik alle et navn og et hjem i et syltetøjsglas. Det var så længe siden vi sidst havde leget. Så længe siden han havde haft tid til mig. Jeg glemte helt mor. Hun forsvandt til et afsides rum, for at være alene en tid.
Da hun kom udenfor, havde hun rander under øjnene. Ja, det kunne meget vel ligne, at hun havde grædt. De skjulte noget for mig, men jeg glemte snart at grunde over det. Jeg levede i nuet. Levede den aften fuldt ud.
Måske er det derfor jeg husker den aften, som var det i går. Hvordan vi legede, hvordan vi lo. Mig og far. De to store junglejægere. Gad vide, hvorfor han pludselig ville lege, gad vide hvorfor han pludselig havde tid til mig?
Da jeg vågnede næste dag hørte jeg sirener. Jeg kan stadig høre dem, når jeg lukker øjnene. Jeg kan stadig mærke de tårer, jeg græd…

Skriv kommentar

Besvarelsen At lege er at leve er publiceret 30/03-2010 20:47 af Sofie Hvemon (Sofie1997) under skriveøvelsen Hemmeligheder.
Version 1 - 30/03-2010 20:47
Besvarelsen er på 446 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 peterpedal
Hej Sofie

Helt unik indlevelse, fantasi og formuleringsevne du har. Jeg føler jeg læser en professionel tekst, fra en voksen forfatter som har udgivet det.

Din måde at skrive på, er simpel og alligevel lige så fantastisk som mariehønen på bladet, fordi du ser på tingene på en måde som andre ikke gør. Jeg mener, at en mariehøne er ligeglad med sportsnyhederne. Jeg har læst det otte gange nu, fordi det er så morsomt og simpelt og alligevel rigtigt, og samtidig giver det én som voksen, associationer til, at faktisk burde lægge bekymringerne lidt fra sig og leve i nuet. Så du har både den egentlig betydning og så den overførte betydning, og det gør din tekst meget rig.

Historien oser af den hemmelig - flot, flot brug af show it- don't tell it. Flot indlevelse i hvordan voksne reagerer, når der sker noget slemt i familie.

Hvad der præcis var sket, fandt jeg ikke ud af, men jeg regner heller ikke med, at det var din hensigt. Opgaven lød jo på, at det fx godt kunne være en følelse, hemmeligheden, og ikke nødvendigvis noget konkret.

Så opgaven er løst perfekt i mine øjne.

Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at tænke på hvad det kan være, som gør nogle forældre dybt kede af det om aftenen, og som først udløser sirener den næste morgen?

mvh Peter
9 år siden
9 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Fin fortælling set gennem et barns øjne.
Fine betragtninger over mariehønen Hubert. Det er sjovt. Ligeledes billederne på faderen og barnets fantasiverden.
Hemmeligheden er vel forældrenes og ikke HP's? Barnet ved jo ikke hvad det drejer sig om før senere.
Men meget velskrevet og du lader det fint være op til læseren at gætte på, hvad der dog kan være sket i den lille familie. Tænkte først skilsmisse, men det er jo nok noget mere dramatisk end det. Spændende skrevet i hvert fald.
9 år siden
9 år siden
#3 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Soifie, flot, du skildrer en typisk hverdagssituation mellem et barn og dets forældre, og det med hemmeligheden klarer du fint, man mærker fra starten, at hans forældre bærer på en hemmelighed, som de ikke vil fortælle Tim. Vi får det så lige antydet i slutningen uden at vi får det hele. Det er en rørende lille fortælling. VH Mons
9 år siden
9 år siden
#4 Sofie Hvemon (Sofie1997)
1000 tak for alle de søde ord! Det er så dejligt med respons:)
9 år siden
9 år siden
#5 Rie1997
Den er super godt skrevet, meget bedre end noget af det du skriver oppe i skolen. det er et mega godt sprog, og en super god fortælling, MEEEN.... jeg mangler en afslutning!! hehe
9 år siden
9 år siden
#6 Justangel
Jeg fornemmer ikke rigtig at der er en hemmelighed, men mere, at barnet og faren har det godt sammen og leger, hvilket du beskriver meget godt syntes jeg.
9 år siden
9 år siden
#7 Asat
Virkelig godt beskrevet. Jeg blev helt sørgmodig til sidst :)
9 år siden
7 år siden
#8 Miri
Hej Sofie

Virkelig flot tekst, du er virkelig god til at give dit sprog en lyd.
Flot brug af "show, don't tell", man får lige nok at vide til at man nogenlunde ved hvor du vil hen (tror jeg...:D), men heller ikke mere.

- HP må have prøvet at fange insekter mange gange hvis han kan gøre det med hånden for øjnene :D

Alt i alt floooot tekst!

- Miri
7 år siden
7 år siden
#9 Sofie Hvemon (Sofie1997)
Mange tak for dine flotte ord, Miri! :) Ja, han må virkelig være superfanger! :D
Magiske minder
Sofie
7 år siden