Angsten For Det Tomme Rum

Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

Jeg var i det hvide rum igen. De hvide kolde vægge skar ondskabsfuldt mig i øjnene, og krøb ind under min hud. De var alt for hvide, hvide og så kolde. Det var uhyggeligt, hvordan de bare slimede sig op ad mig, for selv om rummet var stort, på størrelse med et ganske almindeligt soveværelse, så var det som om, jeg kun lige kunne være der. De iskolde vægge gned sig op ad mig. Selv gulvet tærede op min bare fødder, med dets kolde, hvide, betonlignede gulv. Loftet var ikke meget bedre. Det var langt oppe over mit hoved, som stod jeg i en kæmpe sal, dem man så på film. Det var hvidt, som alt andet, men det var af glas. Forbistret hvidt glas som man ikke kunne se igennem. Det fik tomheden til at skrige udholdeligt skingert i mine ører, men samtidig lagde jeg nu mærke til den grusomme stilhed. Der vat intet, intet... Jeg vendte mig om, og pludselig skar et grusomt ansigt lige op i mit, selv om jeg stod flere meter derfra. Det var et maleri, og jeg kunne ikke forstå, hvordan jeg ikke havde lagt mærke til det før. Rammen var gammeldags, rusten og grim. Men billedet, det var... Bizart, skrækindjagende, og stadig kun et ansigt. Jeg hadede det. Baggrunden var vidunderligt, og jeg kunne ikke lade være med at længtes efter den. Den var dejlig varm, malet i røde, orange og lilla farver. En sød lille gul sol gemte sig oppe i det højre hjørne. Men så kom det grusomme ansigt. Det var makabert, alt for virkeligt, alt for godt malet. Alt for levende. Den ene side forestillede et menneskes ansigt, der blev fortæret op af mider. Råddent, ulækkert kød lagde i lunser rundt omkring de nøgne og kedelige knogler. Ja knoglerne var kedelige, på en makaber, uhyggelig måde, der fik det til at fryse indeni. Øjet var ved at falde ned, blev kun holdt fast af en tynd, rådden trevl kød. Halvdelen af det manglede. Resten af øjet var væk, forsvundet, sikkert til evig tid. Den anden del af ansigtet smilede. Et sindssygt, vandvittigt smil, men det kunne ikke nægtes, at det var et smil. Et glad og uhyggeligt nok, sødt smil. Øjet på denne side af ansigtet var krystal blåt, og smukt. Fantastisk smukt og blåt. Sådan en blå farve der fik en til at tænke på smukke søer en varm sommerdag. En tunge, der hverken var på den ene eller anden side af ansigtet slikkede det op fra hagen, og hen over de kvalmende kødstykker, og det smukke blå øje... Jeg vågnede.

Skriv kommentar

Besvarelsen Angsten For Det Tomme Rum er publiceret 30/04-2010 11:01 af MercyMis under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 30/04-2010 11:01
Besvarelsen er på 432 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Astrid Harboe (bette o)
Hej - en interessant tekst og en god ide. Desværre har du helt enormt mange stavefejl og nogle af de ting du skriver kan man vist ikke rigtig sige?
Selv gulvet tærede op min bare fødder
og dine kommaer går helt amok - faktisk så meget at det ødelægger ens indlevelse i historien.
Det virker også til at din mening er at give læseren en følelse af at være fanget og en følelse af panik - hvis det er din hensigt er korte, ultra korte sætninger, vejen frem - og du bruger laaange sætninger, som sætter tempoet meget ned + en masse afsnit ville også gøre det mere spændende og man ville føle panikken og angsten bedre.

/astrid
14 år siden
14 år siden
#2 peterpedal
Hej Christina

Du bruger hvid/hvide/hvidt 7 gange, hi hi. Det er det første der slår mig. En enkelt gang eller to burde være rigeligt.

Jeg synes egentlig kun du bruger 1/3 af din tekst på at beskrive rummet, og resten på at beskrive maleriet, og jeg synes ikke maleriet giver mig så meget information om stedet. Altså jeg ville mene, at den værdiladede beskrivelse skulle få mig til at se rummet endnu bedre for mig, og det synes jeg ikke maleriet hjælper med til.

Så om jeg kun har læst første 1/3 eller hele teksten, har jeg stadig den samme oplevelse af rummet: hvidt, koldt, glat.

Det kan godt være det bare er mig, men jeg forstå ikke kontrasten mellem det hvide/kolde/glatte/glasagtige og så det varme maleri, og jeg bliver lidt forvirret om rummet så har en negativ eller positiv værdiladning, når rummet har det maleri med en varm, gul sol.

Samlet set giver dig mig lidt samme følelse som hvis man var til tandlæge og fik serveret engelsk bøf med pommes frites og cola. Jeg mener, jeg elsker det sidste og det er positivt, men jeg ville aldrig kunne nyde det hos tandlægen. Det er det samme med den varme, gule sol i det kolde rum. Det forvirrer mig.

Mange hilsner Peter
14 år siden
14 år siden
#3 Laura Bruhn Bové (Laurbær)
Jeg kan godt lide nogle af de lidt anderledes beskrivelser af rummet - især hvordan væggene krøb ind under hovedpersonens hud. Det synes jeg illustrerer personens følelser enormt godt, og så bliver læseren nødt til at tænke sig lidt om, for hvordan er det lige at vægge kan krybe ind under huden og hvorfor?
Ellers skal du passe på med at give modsigende beskrivelser - fx i sætningerne: ...selv om rummet var stort, på størrelse med et ganske almindeligt soveværelse, så var det som om, jeg kun lige kunne være der, og Loftet... var langt oppe over mit hoved, som stod jeg i en kæmpe sal . Det forvirrer læseren, fordi vi ikke ved, hvad indtrykket så er. Stort eller småt? Det er godt at overveje på forhånd.
Jeg synes rigtigt godt om at tage fat i det hvide rum, fordi "hvidt" kan tolkes i så mange retninger - både som symbol på det gode, eller det kolde og onde, som her.
Din historie mindede mig om noget jeg skrev for mange år siden, som også handlede om en person i et hvidt rum, bare under helt andre forudsætninger. Idéen om to forskellige tolkninger af det hvide rum synes jeg er rigtig interessant - især når opgaven jo handler om følelsesoplevelsen - så jeg omskrev min gamle historie til denne opgave. Som kontrast til din historie er navnet "Glæden ved det tomme rum", hvilket jeg håber du er med på. Jeg lover dig, det er et helt originalt værk uden nogen indflydelse fra din korte historie her - bortset altså fra at du mindede mig om mine tanker om det hvide rum. Tak skal du have for det! At vække tanker er jo det bedste, en forfatter kan gøre :-)
14 år siden
14 år siden
#4 NovellePigen
Den er godt skavet men jeg forstår ikke personen angen for rummet det er et hvid rum som hun-han er bange for også er der et billede som hun på en måde godt kan lide
14 år siden
14 år siden
#5 Thede
Hej MercyMis!

Som en af de andre har bemærket, faldt jeg også over de gentagne gange du har brugt ordet "hvidt". Ikke fordi der er noget galt med det ord, men det bliver overdrevet på en forstyrrende måde. Der havde jeg nok omskrevet nogle af sætningerne.

Der er en del omvendte ordstillinger, bl.a.:
"skar ondskabsfuldt mig i øjnene" = skar mig ondskabsfuldt i øjnene

Ja, og så er der desværre nogle beskrivelser, som jeg ikke kan forstå. De er modsigende eller forkert formuleret.

Bortset fra det, kan jeg godt fornemme din hensigt med at beskrive dette rum, både hvad man ser og føler!
14 år siden