Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

Øens arme holder mig i et jerngreb. De hjalp mig ud af min mor, løftede mig op, skubbede mig ud på stenene når jeg ikke turde og guidede mig uden om de løse. Øens arme har båret mig fra klippe til klippe og vugget mig i søvn når ingen godnatsange kunne.

Man siger, at Gud, efter at have skabt landene, havde en rest tilbage af det bedste af alting. Et lille stykke af de mest dramatiske klipper, de dejligste skove, det sultneste hav, de mest imponerende udsigter og det fineste sand, som han æltede sammen og kastede så langt han kunne.

Ude midt i Østersøen ligger hun og glæder sig over hvor smuk hun er. Hun kender alle steder på sin krop, hver en farve, hvert et bump og hver eneste af de næsten 600 kvadratkilometer holder hun øje med. Hun sørger for at Ravnedalen er lilla i august, hun holder lyngen i ørerne, ved at han er doven og ellers ville vente til september. Hun kender alle nuancer af hvid, vedhæfter dem hver en strand, hvert et korn og farver Dueodde hvidest, mest for at imponere turisterne. Hun ser til at helleristningerne tager sig pænt ud når de kommer til Nordlandet og hun pudser resterne af Hammershus og ved at menneskene, der besøger ham drømmer sig væk til en anden verden, hvor ridderlighed er kutyme og skjalde gjalder om livet engang. Hun har med vilje sat prisen på is i kiosken urimeligt højt, for at opmuntre folk til at gå ned til vandet og købe i stedet, der er frygtelig hyggeligt. Hun har malet Rubinsøen rød og Smaragdsøen grøn, som farverne i flaget, der aldrig falmer. Hun gør orden i granitbruddet, ved hvor enhver sten skal ligge og irriteres mildt ved børnenes sparken og omrokering. Rokkestenene rokker ikke så meget mere, kun den ene af dem, men hun har haft så frygtelig travlt med alt muligt andet og de ligger nu meget godt.

Når nogen råber i Ekkodalen, vækker hun monstrummet tids nok til at han kan gentage deres ord indtil de bliver trætte af: ”Møller -øller-øller-øller”, og hvis Risebækken har glemt det, så råber hun til ham at han skal fylde på vandfaldene, så de risler som de skal. Hun kalder på tranen og vandrefalken og puster dem i den rigtige retning, så imponerede øjne kan følge deres vingeslag, og hun ophidser Østersøen for at få ham til rigtigt at vise tænder. I konstant stræben efter perfektion sliber hun kirkerne runde og salter sildene på bedste vis, velvidende at ingen serverer fisk som hun. Hendes fangearme er altfavnende, hun løfter mig op, guider mig uden om de løse sten og hun ved hvor højt jeg elsker hende.

Skriv kommentar

Besvarelsen Mit land - min ø er publiceret 30/04-2010 19:01 af Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze) under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 30/04-2010 19:01
Besvarelsen er på 449 ord og lix-tallet er 40.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 peterpedal
Hej Cecilie

Det er nogle virkelig smukke beskrivelser af Bornholm. En vanvittig god intro fx til en novelle der foregår på øen. Der er virkelig kærlighed og varme i beskrivelserne.

Du kommer dog ikke så meget i dybden, at jeg helt kan føle øen, fordi du gerne vil det hele i en ganske kort tekst. Eller sagt på en anden måde: det er virkelig ambitiøst at beskrive en hel ø på så få linjer. Jeg er ikke i tvivl om at du havde kunne få mig til at føle øen utrolig godt, ved kun at beskrive ét enkelt af stederne.

Det er selvfølgelig svært at tolke ud fra opgaven, men der står at beskrivelsen skal være af det sted hovedpersonen befinder sig, og selvfølgelig kan man befinde sig på Bornholm, men man er jo enten i ekkodalen eller på en strand etc.

Well, jeg kan sagtens forstå at du har tolket det på din måde, og jeg synes det er en rigtig flot løsning. Du skriver dejligt og gribende. :)

Jeg får associationer til Astrid Lindgrens beskrivelser i Ronja Røverdatter - én af mine favoritbøger

Mvh Peter
9 år siden
9 år siden
#2 Carsten Breuning (carstenb)
Duskriver godt. Dog mener jeg at du havde sluppet bedre fra opgaven hvis du havde forholdt dig til en mindre lokalitet (f.eks. kun hammerhus). Du beskriver øen rigtigt godt men jeg mangler at "føle" den.
9 år siden
9 år siden
#3 Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
Tak for jeres kommentarer. Jeg ved godt, at det var overambitiøst at ville beskrive så mange ting, men jeg er bornholmer, det er umuligt for mig at skære i det, det er som at skære i mit eget kød. :) - Jeg glemte muligvis bare at I andre ikke sad på bådebroen i Gudhjem og oplevede det sammen med mig, da jeg skrev det.

Cecilie.
9 år siden
9 år siden
#4 Pia Andersson (Lautopia)
Smuk, levende, varm beskrivelse. God stemning, flotte billeder.
9 år siden
9 år siden
#5 Asat
Meget smukt skrevet. Man kan virkelig se det hele for sig. Helt fantastisk historie.
9 år siden