Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

De kørte rundt for at finde et egnet sted at hænge kadaveret op.
Luften stod stille, middagsheden var intens. Den græsklædte bush virkede øde, men hun vidste at dyrene var der. Usynlige for øjet, skjult mellem træerne i den kølige skygge.
Omsider standsede John bilen og steg ud. Impalaen lå på vogndækket under en presenning, hvor fluerne sværmede. Dyrets øjne var brune og brustne.

Tanja så sig hurtigt omkring og samlede mod til sig, før hun trådte ud af den trygge bil. Håbede virkelig ikke de ligefrem fik øje på leoparden.

Græsset var tørt og knitrede under dem, mens de gik. Stilhed var afgørende.
I stedet studerede hun omgivelserne. Træerne havde delvist bare grene i det tidlige afrikanske forår og fremviste kun en antydning af den farvepragt, der ville komme senere.
Hun fulgte efter sin forlovede Robert og forsøgte at følge i hans fodspor, som han havde vist hende, man skulle. Forbandede de højhælede sandaler.
Bag hende gik den sorte tracker, Abdul. Han bar på ståltråden og wirerne, der skulle bruges til at fastgøre kødet. John gik forrest femten meter længere fremme. Riflen havde han efterladt i roveren. Han måtte være ret sikker på at de ikke mødte leoparden.

De fulgte en dyresti, som åbenbart ikke havde været benyttet længe. Dyreekskrementerne lå der stadig, men gødningen var let og porøs. Tør, gammel og lugtfri.
Træerne stod mindre tæt her og inde mellem de skæve stammer lyste solen ned på det grønne bunddække.
Tanja kunne ikke lade være med hele tiden at skotte ind i huler og åbninger i jorden efter slanger. Hun forsøgte at sætte sandalerne tungt i jorden og håbede at de, der eventuelt var i området, ville fornemme vibrationerne og holde sig væk. Hun var ærlig træt af kryb.

Det var hele tiden kvælende varmt. Solen sad lige på nakken og hun mærkede sveden pible ud gennem huden. Hun trak ind under grenene, væk fra strålerne.
De gik tavse på blød og pudret rød jord. Kun en enkelt fugl skræppede nu og da op og brød stilheden. John og Robert gik stadig forrest med blikket vendt mod jorden efter leopardspor.

"Mr. John," hviskede Abdul og stoppede.
Alle standsede og vendte sig om. Abdul pegede ind i en lysning til venstre og gik hen mod tre krogede baobabtræer. De andre fulgte efter ham.
Abdul pegede to en halv meter op på stammen. Der var tydelige kloaftegn dybt ind i barken.

Tanja stirrede på de skarptaftegnede mærker. Hvor stor var en leopard, der afsatte sin markering to og en halv meter oppe?

Noget puslede i det grønne løv. John rettede sig op. Abdul stivnede.
Bag dem lød en dyb, advarende knurren.

Skriv kommentar

Besvarelsen Leopardfælden er publiceret 01/05-2010 18:27 af Mikala Rosenkilde (Mikala) under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 01/05-2010 18:27
Besvarelsen er på 441 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Stine Juhl (MieKristensen)
man ser tydeligt savannen for sig og det lille følge. Man kan føle hendes ubehag ved situationen og vil gerne vide om det virkelig er leoparden der knurrer bag dem. Kunne godt tænke mig at vide hvad der driver hende derud, men det er selvfølgelig heller ikke det øvelsen gå ud på. Du har et rigtigt godt og flydende sprog :D
9 år siden
9 år siden
#2 peterpedal
Hejsa Mikala

Oh, den her er svær at give feedback på, for du har en masse beskrivelser med, og alligevel har jeg lidt svært ved at se det for mig.

Faktisk var noget af det første jeg så for mig, netop de højhælede sandaler, fordi de virkede så forkerte at have på. Specielt fordi hun havde lært at følge i sin kærestes fodspor. Mon han så ikke også havde lært hende hvilke sko hun skulle have på? Nå, kvinder kan jo godt lide at tage smarte sko på, selv om det ikke er videre praktisk (av, ikke slå), så den kan jo være god nok, og jeg så den netop også for mig :)

Kloaftegnene i barken så jeg også tydligt, og den advarende knurren til sidst, var virkelig spændende.

Nu har du jo fortalt mig, at du har boet i Afrika, ellers var jeg meget forbavset over alle de præcise detaljer du har med til jagten. Spændende at læse realistiske ting.

Jeg elsker faktisk at læse om jagt i Afrika, og har i mine sene teenageår tyret alle Wilbur Smiths bøger igennem, som jeg var fuldstændig forelsket i. Nu har jeg lige fundet "Når løven jager" frem, for at se hvordan Wilbur Smith laver sine beskrivelser, sammenlignet med dine.

Umiddelbart synes jeg faktisk I fortæller meget ens, og det skal du selvfølgelig tage som et stort kompliment :) Men jeg kan se, at Wilbur Smith bruger meget længere tid på at beskrive her enkelt ting. Måske 3-4 sætninger om en fasan, og så 3-4 sætninger om hunden og dens lyserøde tunge osv. - hvor du faktisk beskriver flere ting i samme sætning. Det er selvfølgelig sikkert fordi du gerne vil nå en masse, på de få ord du har til rådighed, men du får beskrevet så meget forskelligt, at jeg ikke lige når at føle bilen, før vi er ude af den og videre, og så fremdeles.

Jeg tænkte også på
De fulgte en dyresti, som åbenbart ikke havde været benyttet længe.

Der sad jeg og tænkte på hvordan de mon kunne se den ikke havde været benyttet længe, og savnede at du havde vist mig det, i stedet for at fortælle det. Show it - don't tell it :) Et eller andet med "de tætte grene" eller hvad ved jeg om Afrika, det er jo dig der ved det :)

Men jeg kan se, at Smith fx beskriver med "Græsset omkring dem bevægede sig for vinden: det gik dem til midt på livet, det var blødt og tørt og af farve som moden hvede."

Fx det at græsset går dem til livet, synes jeg fx er en flot måde at vise, at det er ufremkommeligt, i stedet for at skrive det direkte. Altså på den måde savner jeg måske at få vist tingene i din tekst.

så måske lidt mere fordybelse i detaljerne, ikke nødvendigvis metaforer som du har talt lidt om, for det kan jeg se at W. Smith klarer sig helt uden, men blot flere detaljer og længere tid til dem.

Behøver jeg afslutningsvis at sige, at du generelt skriver rigtig godt? ;-)

Mange hilsner Peter
9 år siden
9 år siden
#3 peterpedal
Nårh jo, mini detalje. "Roveren" skal selvfølgelig skrive med stort. Det er jo et egenavn - firmanavn. Land Rover eller Range Rover. :)
9 år siden
9 år siden
#4 Carsten Breuning (carstenb)
Hej Mikala

DEn afrikanske savannah er rigitg godt beskrevet. Med en tvunget ordtælling på kun 450 er det svært at vride mere ud af historien. Jeg har selv været dernede (Botswana) så jeg kannikke genkendede til det. Jeg er dog enig med Peterpedal. Højhælede sandaler? Hvis der er noget man lære med det samme dernede så er det at "trækking shoes" eller vandre støvler bliver stort set det eneste fodtøj man ejer. Sandaler kan evt. gå inde i byerne, men selv i Muan kommer du hurtigt ud i bush'en (ca. et par meter fra næsten hvad som helst. Og det er ikke ret mange år siden at der var krokadiller i byen i regnsæsonen.

Men ellers rigtig god (som sædvanligt).
9 år siden
9 år siden
#5 Pia Hansen
Hej Mikala

Sikke en cliffhanger at afslutte med.
Du forstår at fortælle, og jeg er helt med på, at Tanja ikke er særligt begejstret for turen. Tænk at tage af sted i højhælede sandaler *'tsk-tsk*
De billeder jeg får af stedet passer nogenlunde med de billeder jeg ellers har af Afrika. Har ikke selv været der.
Beskrivelserne gør altså at jeg kan forestille mig scenen, og fortællingen er værdiladet nok til at jeg fanger Tanjas frygt og skepsis.
Da det nu handler om værdiladning kunne der måske smøres lidt tykkere på.

vh. Pia
9 år siden
9 år siden
#6 Jytte Westendahl (westendahl)
Hej Mikala.
Det er som at være der selv. Jeg kan fornemme den kvælende varme.
Spændingen er intenst især til sidst.
Men... så stopper historien og man skal tænke selv....

ØV! Hvad med lidt drama?
Det lyder som om du har været der selv?

mvh
Jytte
9 år siden
9 år siden
#7 Kaare Kristensen (Hemingway)
Jeg følte, at jeg selv var med ude i bush’en, hvor slanger og leoparder lurede bag den mættede stilhed. Solen, der sidder i nakken, den svedne undergrund med gammel porøs og lugtfri dyreeskementer. Jo, jeg føler, du kender dét Afrika, hvor du har levet en stor del af dit liv.

Det har jeg jo ikke, så der var nogle ting, jeg ikke rigtigt forstod.
Hvorfor går man ubevæbnet ud i bush’en? John efterlod sin riffel i roveren, samtidigt med at han og Robert ”går foran med blikket vendt mod jorden efter leopardspor”.

Jeg undrer mig også over, at Tanja tager på jagtsafari med højhælede sandaler. Jeg kan godt forstå, at hun ikke kunne ”lade være med hele tiden at skotte ind i huler og åbninger i jorden efter slanger”. Sandaler og slanger – uha. Findes der ikke noget støvlelignende, som ikke er alt for varmt?

Endelig synes jeg det er en mærkelig leopard, der afslører sit skjul ved at knurre advarende.
Nå, men det er jo bare lidt pip fra en skrivebordsdansker.

Vedrørende skriveøvelsen, så har jeg svært ved at se, hvori den værdiladede beskrivelse ligger. For mig at se, så giver du nogle meget præcise sansebeskrivelser. Dette var også opgaven i den senere skriveøvelse ’Opholdsstuen’, men her gjaldt det om at gøre beskrivelserne værdiladede (ikke neutrale). Det har jeg svært ved at se, at du lever op til.
Men som kortprosa betragtet er den fremragende, helt sikkert.
9 år siden
9 år siden
#8 Anker Buhl Rosberg (Pentagon)
Herligt!

En fængende indledning og god rytme i teksten. Fortællestof afbrudt af skæve tanker. Vi er ikke i tvivl om hvad der er hvad. Det må ende galt, det her, og alt i teksten peger i samme retning. Stærk kontrol med sproget. Jeg er med hele vejen.
9 år siden
8 år siden
#9 Jytte Westendahl (westendahl)
Hej Mikala.

Uhyggeligt og skarpt beskrevet. Har du været i Afrika?.

Det er din sædvanlige sans for dramatik, der kommer til udtryk her.

Som stjerne siger Super.

Mange hilsener fra Jytte
8 år siden
6 år siden
#10 Fuchsia
Genialt. Dejlig læsning. De tager ud for at sætte en fælde op, og ender selv i en fælde ... og riflen ligger i bilen. Tankerne kører lige nu, mon de slipper væk levende og intakte. Meget levende beskrivelse af omgivelserne, det er jo som at gå der selv. Dejlige billeder dine ord skaber.
6 år siden