Det som kun historierne har fortalt mig

Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

Blomsterne står omkring mig. Store, små, i forunderlige former, og i tusindvis af farver. Lyset strømmer ned fra ovenvinduet og solen kærtegner min kolde hud. Mit ansigt er vådt af regnen udenfor. Det er en underlig dag. En regnbuens dag. Jerndøren bag mig er lukket. Låst. Jeg låste den ikke da jeg gik herind, for det kan kun den på den anden side. For at være herinde, må man låses væk, være fanget. Min kjole drypper ned på stenstien. Jeg kan høre lyden, bare som om den er blevet forstærket tusind gange her i stilheden. Jeg kigger på planterne. Planterne som lukker mig inde på stien. Jeg kan se stien fortsætter 5 meter frem før den drejer, og alt der er der fremad, når stien drejer, er et mysterium for mig. Jeg har selvfølgelig hørt historierne. På den anden side af svinget der skulle der være den smukkeste sal. Lidt ligesom et drivhus, bare større. Hundrede gange større. Men man ville ikke kunne se ud til omverdenen igennem glasvæggen, for de ville være dækket, af de skønne planter, og træer, der ville bære de vidunderligste blomster og frugter. Inde mit på stengulvet, i det runde rum, ville der være en trone. En stor trone af guld. Kun guld, intet andet. For mig måtte den føles ubehagelig at side på, uden nogen pude, helt stift. Det skulle alligevel være den blødeste, behageligste, og dejligste trone at side på. Der ville ikke være noget udsmykning på den, den ville være helt enkel. Og den ville vende ryggen til en når, man kom fra stien og ind i salen. Det ville være det eneste i salen. Man kunne selvfølgelig begive sig ind i planterne, ind i det fugtige, og regnskovsagtige mørke, som stadig ville være lidt oplyst, af det gennemsigtige, glas loft. Duftende. Der ville være tropiske lyde, og det hele ville være grønt, og så indimellem, de fantastiske farver på blomsterne. Men man ville fare vild derinde. Derfor vil jeg ikke gå derind, ind i planterne, for jeg ville blive et med dem. Så høre jeg pludselig en stemme, skære sig gennem stilheden. "Kom bare ind der er intet at være bange for" Siger den oldgamle, men dog unge stemme. Jeg tøver, klar til at se det, kun historierne har fortalt mig og går de få skridt rundt om hjørnet, og gisper.

Skriv kommentar

Besvarelsen Det som kun historierne har fortalt mig er publiceret 01/05-2010 18:59 af Lærke V. Kristiansen under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 01/05-2010 18:59
Besvarelsen er på 390 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Cecilie Regitze Økjær (CecilieRegitze)
Hej Lærke.
Du skriver rigtig dejligt og du maler nogle flotte billeder. "Derfor vil jeg ikke gå derind, ind i planterne, for jeg ville blive et med dem." er super, super flot skrevet! Det er en meget vellykket besvarelse og en fin titel.

Nu er du meget ung og derfor bestemt lovligt undskyldt, men husk nutids-r. Du sætter også en frygtelig masse, for mig at se, unødvendige kommaer og punktummer, som hakker teksten lidt op og gør den mindre flydende. Afslutningsvis skrives der med småt efter citat: ""Kom bare ind der er intet at være bange for" siger den oldgamle, men dog unge stemme"

Flot! :)

Mvh. Cecilie.
9 år siden
9 år siden
#2 AnnaME
godt skrevet, og kan især godt lide den åbne slutning. Jeg kan lige forestille mig det, når jeg læser historien.

Anna ;-)
9 år siden
9 år siden
#3 peterpedal
Hej Lærke

Jeg synes det er en af de bedste beskrivelser, du her byder på. Hele tiden holder du din læser i hånden, og forklarer lidt mere, og lidt mere, uden at springe helt vildt rundt, som andre nogle gange kommer til, så man ikke ved hvor tingene er i forhold til hinanden.

Jeg elsker den der blanding af botanisk have og regnskov, og får masser af indre billeder.

Der er et enkelt sætning, som vist lige er glippet: "Jeg låste den ikke da jeg gik herind, for det kan kun den på den anden side."

Du skriver "5 meter". I noveller skriver man normalt fra nul til ni med ord, og resten af tallene, fra 10 og opefter, med tal. Det er jo svært at vide, hvis man aldrig har hørt det før, og det er vel også en underlig inkonsekvent regel, men sådan er det bare :)

Jeg synes din besvarelse er en 5 *

Mvh Peter
9 år siden
9 år siden
#4 peterpedal
Glemte lige at sige, at din besvarelse er så pokkers god, fordi du fletter beskrivelsen ind i historien på en elegant måde.
9 år siden
9 år siden
#5 Lærke V. Kristiansen
Tak for jeres både gode og dårlige kritik. Det er dejligt at få at vide når jeg har gjord nogen grammatiske fejl, synes specielt jeg nogen gange skriver mange stavefejl. Tak for jeres positive kritik det er dejligt at få at vide!
Tusind tak for jeres kommentarer ;-)
-Lærke
9 år siden
9 år siden
#6 Lærke V. Kristiansen
Grammatiske fejl: For så lærer jeg mine fejl ;-)
9 år siden