Katrine kiggede ned og rodede lidt i sin urørte suppe. Hun vidste at det ville ske lige om lidt. Om et øjeblik ville hendes mor rejse sig for at gå. Hendes far ville spærre døren for moderen og sige, at hun ikke bare skulle stikke af fra diskussionen. Så ville skænderiet begynde. Tallerkener og glas ville blive knust. Der ville blive råbt og skreget. Det hele ville være som det plejede.
Den 11-årige pige blev ved med at røre rundt i sin suppe, og hun ville for alt i verden undgå sine forældres blikke. Hun ænsede ikke hvad de snakkede om, men blev bare ved at røre. Hurtigere og hurtigere.
Skålen tippede, og der flød suppe på bordet.
”Idiot,” snerrede hendes far.
”Det var jo et uheld,” bed hendes mor tilbage, mens hun tørrede op. Katrine vidste godt, at det ville være lige meget at tørre suppen op, for nu begyndte det. Snart ville der flyde suppe på både bordet og gulvet.
Katrines mor rejste sig og begyndte at gå.
”Jeg skal hente noget mere køkkenrulle!” råbte hendes mor, da faderen havde rejst sig.
Det eneste Katrine ønskede var at komme væk. Langt, langt væk. Hun havde ikke lyst til at overvære et skænderi endnu en gang. Men på den anden side havde hun ikke så mange valg. Hendes far stod og spærrede for døren, og han ville med sikkerhed kommentere den væltede suppeskål, hvis han opdagede, at hun stadigvæk var til stede.
Katrines blik blev fanget af en flue, som fløj ned i suppen og nu kæmpede for sit liv for at komme op. Hun prøvede at lukke ørene og kun fokusere på den hjælpeløse flue. Det gav et sæt i hende, da hun pludselig hørte et knald. Hun kiggede op og så hendes far stå foran en sø suppe og en knust skål, som lå på gulvet.
Katrines blik kiggede skiftevis fra hendes far og til den nu tilgængelige dør.
Hun tog flugten. Hendes forældre ville alligevel ikke bemærke, at hun var forsvundet lige foreløbig. Hun snuppede sin violin på vej ud af hoveddøren. Hun kom til at tænke på fluen og fik helt ondt af, at den skulle overhøre skænderiet.
Da hun var kommet ned til stranden begyndte hun at spille. De mange tanker der var i hendes hoved flød bort, og musikken sluttede sig om hende, på samme måde som hvis hun var trådt ud i vandet. Nu slappede hun af.