Det man efterlader, når man tager alt med sig

Opholdsstuen

Opgavebeskrivelse

Tag en fiktiv person fra en af dine egne historier (eller find på en ny) og beskriv opholdsstuen i hans/hendes hus, lejlighed eller anden bopæl. Beskriv stedets vigtigste detaljer. Brug flere sanseindtryk end kun synet, fx lugte og lyde. Lad omgivelserne vise hvem der bor der. Husk eventuelt at benytte en eller flere af de teknikker som du har lært i andre skriveøvelser.

Hendes fingre lukkede den sidste papkasse.
Hun så ud mod det næsten tomme rum, og væggene kiggede tilbage på hende. Hun lod sine fingre køre langs deres ruge overflade. Væggene var helt hvide pånær et lille sted tæt ved gulvet, hvor der var malet to små, blå dråber og endnu en, som ikke var udfyldt med farve. De havde længe været skjult af en reol, som havde stået der.
Hun huskede reolen. Hun huskede hvordan et lille barns nysgerrige fingre havde taget og leget med hver lille nipsting, hvordan en lidt ældres piges hænder havde gennembladret hvert eneste bog, og hvordan en voksen kvindes ringbærende hænder havde opstillet små rammer, som indrammede det hele.

Der skulle ikke meget til, før hvert enkelt møbel faldt på plads igen. Små ører, der lyttede til usandsynlige, men fantastiske eventyr ved lænestolene i det ene hjørne. Næser af alle aldre som kunne lugte den stærke lugt af cognac, som prægede faderens plads ved stuens konge, pejsen. Hverken faderen eller pejsen havde dog mærket en ilds varme i lang tid.

Hun satte sig ved en stol, som engang havde været en af mange. Der havde endda været et bord iblandt dem, som havde mættet mange munde. Stolen knirkede let under hendes ydmyge vægt, men den gav ikke efter. Det havde den aldrig gjort.

Hun rejste sig, og spottede hvert enkelt sted på væggen, hvor der engang havde hængt billeder. Hun besøgte hvert eneste af dem, og blev mødt af mange kram og smil, varme dage og kolde nætter. Hendes moders symaskine stod ved enden af rækken af billeder, og den stod der ganske alene. Den savnede den blide berøring af sytråd og de spidse nåle.

Hun samlede et blåt farvekridt op ad en af de mange papkasser, og færdiggjorde med sine unge, lidt ældre og gamle fingre en tegning, som stammede fra en tid med varme pejse og flittige symaskiner.
Hun gik til sidst hen til dørkarmen, der havde udsigt over hele værelset. Dengangs marked, nuets ørken.
Væggene kiggede længselsfuldt over på hende, og blottede nu deres tre tårer ude i det åbne. Hun bankede let sin hæl ind mod dørkarmen, og forlod rummet.

Lyden af en flyttebil kunne høres i det fjerne.

Skriv kommentar

Besvarelsen Det man efterlader, når man tager alt med sig er publiceret 21/05-2010 15:04 af Ivan Torsten (Hubble) under skriveøvelsen Opholdsstuen.
Version 1 - 21/05-2010 15:04
Besvarelsen er på 368 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Pia Hansen
Hej

Ikke nogen rungende original tekst, men fint fortalt.
Jeg går ud fra det ligefrem er barndomshjemmet hp. nu flytter fra, og som du beskriver det må det være at forlade et sted efter så lang tid. Det er da noget i den stil, når man flytter efter en årrække :->
Der er en smule smågebrækkelse, noget med hendes i stedet for sin, men det breder sig i sprogbruget, og jeg må vel snart opgive at påpege det...
Fine små strøg af ordleg trækker op, så du havner på fire stjerner.

Pia H
9 år siden
9 år siden
#2 N Munjas
Synes det en dejlig beskrivelse!
Det er så sjældent, at man egentlig værdsætter de fire murer man er indkredset af - det må man sige du formår at gøre her :)

/N M
9 år siden
9 år siden
#3 HeidiSRJ
Super god besvarelse! Overskriften rammer historien perfekt ind, og du får skabt et univers som jeg kan føle. En lille ting jeg lige vil påpege er, at sætningerne virker mere kraftfulde når de sluttes hvor vægten er størst. Lidt svært at beskrive, men f.eks Hendes moders symaskine stod ved enden af rækken af billeder, og den stod der ganske alene. Den savnede den blide berøring af sytråd og de spidse nåle. Hvis sætningen havde sluttet med ...og den stod der ganske alene, havde den efter min mening haft mere vægt (men det er jo smag og behag:-).
Glæder mig til at læse mere!
9 år siden