"Vent her," havde Caleb Carlsson sagt.
Og det gjorde Freddy så.
Vippede lidt frem og tilbage med gyngestolen, som han forsigtigt havde sat sig i. Den havde set skrøbelig ud, men lod til at være solid nok
En lugt af småsur grønkålssuppe trængte ind fra køkkenet og blandede sig med gulvplankernes råkulde.Suppen var sikkert lavet i går og varmet i dag.
Regndråberne trommede mod opholdsstuens to små vinduer, samlede sig og løb ned ad glasset som hjemløse smeltevandsstrømme. Lyset fra de små olielamper i vindueskarmerne gav dem et blødt skær og kastede også lidt glans over resten af opholdsstuen. De fik dog hjælp af en del lys i stager, placeret forskellige steder.
Freddy havde lyst til at snuppe kludetæppet, der var bredt ud over bænken ved langbordet og svøbe det om sig, men det ville være for stygt.
Han var jo kommet for at degradere ham eller det, der var værre.
Freddy brød sig ikke om at tænke tanken til ende. Han kunne heller ikke lide at vente her.
Han så på skabet. Det var praktisk og solidt. Der stod nogle figurer på det og der var også nogle konkylier, et skrin og nogle ting af træ og ler, der virkede noget ubehjælpsomt udførte. Sikkert lavet af børn eller børnebørn.
Han rejste sig. Kunne vel se lidt nærmere på konkylierne. De virkede så fremmedartede. Var måske fra et andet land? Havde Carlson mon sejlet?
Intet andet i stuen tydede på det, men måske betød hav-sneglehusene noget særligt for ham?
På vej mod skabet, kørte Freddy en finger mod bordpladen. Solidt eg, rent og med få skjolder. Midt på stod kun tobaksdåsen.
Freddy stod ved skabet og rakte en hånd ud mod en konkylie, da hans blik forvildede sig over mod dragkisten med årstallet 1566. Den så slidt og skrøbelig ud. Var vel fra barndomshjemmet? Carlssons eller konens?
Over den hang en masse forskellige piber og over dem hovedet af en hjort.
Den stirrede anklagende på ham med sine glasøjne.
"Du holder vel ikke med ham?" vrissede Freddy til den.
"Men holder du med den?" lød det bag ham.
Det gav et sæt i Freddy og han hoppede omkring. Det var Carlson og et par andre mænd.
Som svar på spørgsmålet trak Freddy bare på skuldrene.
"Vil du dræbe ham?" spurgte en af mændene.
"Helst ikke," svarede Freddy, "for jeg vil gerne høre historierne om konkylierne, hjorten og det andet."