Lægens venteværelse

Opgavebeskrivelse

Beskriv en situation i lægens venteværelse, hvor der er andre end dig der venter på at blive ekspederet. Typen af læge er helt underordnet, men brug gerne fantasien. Læg særlig vægt på spændingen, nervøsiteten eller frygten for det der skal komme ved et besøg hos lægen. Beskriv de tilstedeværende personer. Skriv teksten i jeg-form.

Den lå dér. Derhenne under det lille runde bord i hjørnet. En kuglepen.
Blå, var den. Som sofaen mod væggen, hvor den unge pige sad med sin mor. De sad lænet ind mod hinanden, enten i træthed eller i gensidig trøst. Måske en blanding. Jeg kiggede op med et sæt. Henne ved det halvåbne vindue havde vinden flyttet en lille nipsgenstand tværs hen over vindueskarmens overflade; det havde givet en lille hæs, skrabende lyd. Lidt skræmmende. Eller lidt frygtsomt. Jeg trak vejret dybt i et forsøg på at kontrollere mine følelser. Det gik ikke an at lægge antromorfe træk i en død ting - det var det første tegn på paranoia. Død ting. Jeg vendte blikket mod pigen og moderen igen. Sidstnævnte tog indimellem pigens hånd, som hun indimellem trak til sig. Og indimellem lod ligge stille. Pigens overlæbe var mat skinnende og hendes mørke krøller, som hun tydeligvis havde arvet fra moderen, virkede lidt fugtige. Jeg blinkede med øjnene, da det gik op for mig, at jeg havde holdt vejret igen. Det næste åndedræt lød som et anstrengt hiv. Jeg kiggede hurtigt over på de to i sofaen. Havde de hørt det? Hvordan lød det i deres øren? Havde det lydt som en syg? Hvad vidste de om det? Der er lyde allevegne. Lyde af rullende kuglepenne; lyde af ting, der bliver trukket over vindueskarmens overflade. Lyden af en dør, der går op. Alle i venteværelset så op med et sæt. Men de to i sofaen satte sig umærkeligt ned igen. Var der antydningen af lettelse i deres øjne? For denne gang var det mig; min tur til at træde over tærsklen. Min hånd for ufrivilligt op i armhulen. Det føltes da ikke så slemt. Måske skulle jeg bare gå i stedet for at spilde lægens tid? Måske skulle jeg bare tage den blå kuglepen, der lå under det runde bord i hjørnet, og skrive en undskyldning til hende? Sygeplejersken kiggede opmærksomt på mig med det ubehagelige medlidende og forstående blik, som hun havde reserveret de særligt lidende. Træd nærmere, min ven. Over dørtærsklen. Til et andet liv?
Et andet sted?
Jeg rejste mig langsomt.
På vej gennem døren faldt mit blik en sidste gang på den blå kuglepen under bordet i hjørnet.

Skriv kommentar

Besvarelsen Kuglepennen er publiceret 25/05-2010 20:30 af Henriette Westh under skriveøvelsen Lægens venteværelse.
Version 1 - 25/05-2010 20:30
Besvarelsen er på 374 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.