Underligt som en enkelt ting kan hente minder frem, minder om en stue fra en svunden tid for længst gemt og glemt i hukommelsens mørkeste hjørne.
Det var forleden eftermiddag midt i ulvetimen, hvor ungerne rullede rundt på gulvet og jeg som sædvanligt skulle finde på noget aftensmad til os alle. Mens jeg zapper så rundt i ZuperDups varekatalog, støder på Gul Ersats, som jeg ikke har set i årevis, og får også en enkelt pakning teleporteret sammen med maden.
Senere da børnene og mænd sov, lægger jeg mig tilrette i vores nye AirspiN, vælger ”KLUNKEHJEM” på MindBlow, åbner min Gul Ersats, fylder munden med den skrigende gule skummende masse og ser igen hendes stue for mig.
Allerede dengang virkede den meget gammeldags, men hyggelig. Hun kunne lide at skabe specielle stemninger til forskellige lejligheder eller bare efter humør. Da hun var fra en tid før MindBlow og ikke havde fået chippen sat ind i hjernen ved fødslen, måtte hun skabe stemningen med ydre genstande, ”indretning” kaldte man det. Derfor havde hun et holografisk gulv og 3D-paneler på alle vægge, vi har bare gråt beton. Når man kom hjem til hende, kunne der være et nisselandksab, en blomsterhave med fuglesang,og det sjove var, at vi alle oplevede det samme. Nu om dage generer vi jo hver især vores individuelle stemning med chippen, så gæster i vores stue selv vælger om de vil sidde i en vikingestue eller på en motorvej fra 1990erne osv.…
Hun havde et spisebord af brunt træ med kakler på – et antikt arvestykke, stole på ben med sæder af stribet stof og en rustik keramiklampe over bordet. Disse umagelige møbler kunne ikke flyttes, stod altid i samme hjørne og var vist mest til pynt, for ingen brugte dem. Til gengæld sad vi altid i hoversofaen betrukket med nanosilke, der kunne skifte kulør efter humør, og fik skældud når vi lod den til suse stuen rundt på dens luftpuder. Man sad ikke så godt i disse møbler, vores AispiN er bedre, da luftstrømmene kan forme sig efter kroppen. Men foran sofaen stod også et hoverbord af holografisk plexiglas, altså når vi uartige børn ikke havde ommøbleret, og det var på dette bord at Farmor stillede den smukke antikke kurv af rødt plastik, med sort hank, fint udsmykket i hvidt med ordet ”Kvickly” og fyldt med Ersats i alle farver, hvoraf den gule var min favorit.