Der var dobbeltdøre ind til rummet. På begge sider af luftslusen. Bag det andet sæt dobbeltdøre var der en dekontaminationsbruser. Enhver mulighed for udtrængende bakterie var udelukket. Rummet hvor forskergruppen arbejdet havde en svag undertryk. Herinde befandt sig nogle af verdens farligste bakterie. Døden for enhver der måtte indånde det. Samtlige forsker havde beskyttelsesdragter på når de var derinde. Hver med sin egen iltflaske.
Pelle Lund var nu alene denne dag. Det var Grundlovsdag i Danmark, hvilken betød at alle var udenfor, enten på terrassen eller i skoven med grill og picnic. Han var nu ligeglad. Han havde en mission. Det måtte ikke fejle.
Skruetrækker lå tungt i hans hånd og de handskerne gjorde arbejdet med at få bakset de otte skrue af besværligt. Til sidst kunne han fjerne gitteret over luftkanalen. Denne kanal suget luft fra rummet ud til et filtreringsanlæg, hvor luften blev renset, hvorefter det blev pumpet tilbage. Et lukket kredsløb.
Fyret på gråt papir, sagde danskerne.
Som om han var en gadefejer eller kontorassistent. Bare ud. ”Tag et par dage for at lukke din forskning ned,” havde chefen sagt. ”Jeg ser gerne at du aflevere nøgle og adgangskortet sidst i næste uge. Jeg er ked af det Pelle, men jeg har ikke kunne få flere bevillinger igennem for dig.”
Idioter.
Vidste de ikke at han stod overfor det store gennembrud? Nobelpris. Evige berømmelse? Et halvt år mere, så ville han kunne publicere. De videnskabelige blade ville gå i selvsving. Dette var ”front-page stuff”.
Og nu var det så slut.
Det ville tage år for at komme så vidt igen, hvis han skulle starte forfra. Hvor skulle han få bevillingerne fra? Han ville ende bagerst i køen ved samtlige andre institutter. Ydmyget, ville han skulle stå med hatten i hånden og være tvunget til at tigge om penge.
Nej! Nej, Fandme nej! Og atter Nej!
Han ville tage sin hævn her og nu. Han placeret den åben petriskål så langt inde i luftkanalen som han kunne og skruet gitteret fast igen.
Ud gennem dekontaminationsbruseren. Af med dragter og videre gennem luftslusen. Nu var han udenfor. Han gik over til administrationsbygningen og smed hans nøgler og adgangskort gennem brevsprækken på chefens kontor. Derefter kørte han hjem til Sverige. Han smilte hele vejen. I morgen var dagen hvor de lavet den store forårsrengøring af luftkanalerne. Da ville hele systemet var slukket og åben til den frie luft.