Værdiladning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv historie hvor du lægger hovedvægten på beskrivelsen af det sted hovedpesonen befinder sig. Beskrivelsen skal være værdiladet (altså ikke neutral). Det kunne være beskrivelsen af forberedelseslokalet man sidder i, inden man skal til mundtlig eksamen, det kunne være tandlægens venteværelse, eller måske beskrivelsen af en regnskov i Sydamerika. Målet er, at din værdiladede beskrivelse skal danne billeder, følelser og oplevelser inde i læserens hoved, så læseren selv føler at han/hun er tilstede.

Vinden kæler blidt for mine våde kinder, jeg kniber øjnene tættere sammen og lader endnu en tåre slippe ud under øjenlågene. Så længe mine øjne er tæt lukkede, behøver jeg ikke indse hvad der sker lige foran mig. Men benægtelsen varer ikke længe, da duften af den friskt opgravede jord og de hulkende lyde, om-sluser mig og lader sorgen fylde hele pladsen.

Jeg åbner stille øjnene og ser de grålige farver der skitsere mine triste omgivelser, gid de alle ville forsvinde og lade mig komme med dig. Komme væk fra alle de nyindkøbte dunkle klæder der indikerer sorgen, der ruller ind over mængden. Væk fra de store mørke træer der svajer i den kolde vind. Væk fra de mange grave hvis eneste formål er sorg og væk fra mit kyniske andet jeg.
Præsten prædiker om hvor givtigt dit liv var for andre, alle dine bedrifter og fantastiske evner. Jeg hører knapt et ord, for vinden synes kraftigere og de små fingrer gemt i min hånd knuger lidt ekstra. Mit blik falder langsomt ned på de store blå øjne, der spørgende stirrer op på mig. Hun er for lille til at forstå at du ikke kommer hjem til aftensmad i aften.

Folk går som i trance forbi dig og lader en rose falde på din kolde kiste. For hver blomst stivner jeg mere, imens en trang til at løbe væk imellem de utallige bevoksede gravsten river i mit hjerte. Jeg knuger hendes hånd og løfter hende op til mig, og mærker hvordan hendes lille hjerte hamrer mod mit bryst. Jeg stryger hende gennem håret velvidende, at intet kan trøste hverken hende eller mig. Alt imens går folk forbi mig, nogle ser vemodigt og andre opgivende på mig og kondolerer melankolsk.

Du lader min verden falde sammen med dig, ned i det mørke de langsomt sænker dig ned i. Jeg græder uden lyd og mærker hvordan en vrede stiger op i mig. Jeg sætter hende hurtigt på jorden og løber mod dig, din kiste føles som is under mine bankende hænder. Folk stopper chokeret op og nogle råber, men jeg hører ikke et ord, min gråd overskygger alt. Gravmændene tager blidt fat i mine skuldre, men jeg vil ikke med, jeg vil ikke åbne øjnene mere, for sandheden er for smertende.

Så lad mig være den sidste rose, de lader falde på dit forseglede låg.

Skriv kommentar

Besvarelsen Afskeden er publiceret 07/07-2010 01:52 af N Munjas under skriveøvelsen Værdiladning.
Version 1 - 07/07-2010 01:52
Besvarelsen er på 393 ord og lix-tallet er 31.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Cumber
Trist lille historie, men meget smukt skrevet og bestemt værdiladet.
13 år siden
13 år siden
#2 Stine Greve
God tekst og jeg kan egentlig godt lide den, men synes det er alt for mange superlativer.
Det er måske også svært at undgå, når man skal skrive værdiladning.

Rigtig fin beskrivelse af at have mistet nogen.
13 år siden
13 år siden
#3 N Munjas
Til YoMissTink

Tak for din kommentar, jeg har gjort mit for at få dybde i hendes sorg.

Jeg må dog ærligt indrømme, at jeg ikke kan se hvad du mener med "men synes det er alt for mange superlativer" - da der knap nok er nogle superlativer i teksten....?

Mvh. NM
13 år siden
13 år siden
#4 Stine Greve
Undskyld mange gange - det er bare mig der er en klovn og havde byttet lidt om på kritikken i 2 tekster.
Jeg mente nok tillægsord generelt :)
13 år siden
13 år siden
#5 N Munjas
Til YoMissTink

Ja okay, men jeg har så lidt svært ved at se hvordan man kan undlade dem i en værdiladet fortællig. I hvert fald ikke når man blot har med 400 ord at gøre.
Men jeg vil selvfølgelig tage din kritik til eftertanke.

Mvh. NM
13 år siden
12 år siden
#6 dafni
åh man sidder jo og bliver helt trist,
12 år siden