Jeg havde lukkede øjne, der var hvidt bag mine øjenlåg selvom der burde være sort.
jeg åbnede øjnene men intet havde ændret sig, der var stadig hvidt.
Midt i det hele så jeg en skikkelse.
Der sad en person ved et langt træbord med en sort kutte slået op over hovedet, jeg kunne ikke se personens ansigt, men jeg havde en svag følelse af at det var noget overnaturligt, noget man ikke skulle blande sig for meget i.

Ved siden af træbordet var der et kæmpestort sakura træ, kirsebærblomsterne var helt lyserøde og det faldt et par stykker af gangen og fulgte en vind der ikke var der.
De svævede ned på en meget smuk måde, en måde der gjorde at man næsten ikke kunne tage øjnene fra den lyserøde farve.
Jeg kiggede over på den kutteklædte skikkelse igen, han eller hun sad med hovedet hvilende på hænderne og albuerne på bordet.
Jeg kunne ikke se kroppen for den var dækket af en slags kulsort kappe med ærmer der nåede helt op til håndleddene.
hænderne var helt hvide og lignede knogler.
Jeg lagde mærke til at der stod en le lænet op af bordet.
Skikkelsen løftede hovedet på en meget langsom og mystisk måde, som ikke kan forklares på menneskelig vis.
Mit blik zoomede ind på ansigtet, og jeg fik så stort et chok at jeg ikke engang begyndte at skrige.
Jeg stirrede lige ind i dødens ansigt.
Jeg vågnede med et sæt og satte mig op i sengen, mit hjerte bankede vildt og jeg var utroligt bange.
Jeg kiggede rundt på mit værelse, det var stadig mørkt men skyggerne var endu mørkere.
Det var som om at der var nogen der stirrede på mig, og iagttog mig.
Jeg kiggede op mod vinduerne og syntes at jeg så et ansigt, det kiggede på mig med et bredt smil mens dens øjne var tomme og helt sorte.