"Undskyld mig, jeg skal lige...åh, de tasker"

"Hmm, det er i orden"

"Kan jeg bruge pladsen under sædet, ked af at skubbe sådan til dig..."

"Gør ingenting"

"Kors, hvor er jeg spændt, nervøs er jeg nu også, men mest spændt. Nå, jeg kan se du også skal helt til København. Tænk sig, det bliver første gang, jeg kommer til staden. Jeg har faktisk aldrig været længere væk fra Ålborg end Århus, vildt ikke?"

"Jo"

"Jeg var i Århus med klassen for mange år siden, det er sgu´ lidt skørt. På blå mandag tager næsten alle fra Århus til Ålborg, mens vi tager derned. Ved du hvad, det jeg husker bedst var faktisk, at vi spiste på MacD, og det har vi jo også i Ålborg, det er bare herre-grineren, ikke?"

"jo, det er det vel"

"Jeg klarer bare ikke alle de timer, hvornår er det nu vi er der?"

"13.18"

"nå ja, jeg er blevet optaget på Dansk Design Skole. Kors, hvor er det bare stort, jeg er bare så spændt"

"Det var da flot, tillykke"

"Tak, undskyld, at jeg bare snakker sådan hele tiden. Jeg har tit fået at vide jeg snakker for meget. Du må jo sige til hvis du ikke gider høre på mig".

"Jeg er bare ikke det bedste selskab her i tiden"

"Hvad er der sket da?"

" I unge mennesker har jo nok at bære på af egne byrder".

"Nu har jeg jo bare siddet og snakket kun om migselv. Jeg kan altså sagtens være den der lytter også"

"Nej, min ven. Jeg burde jo have modtaget din lvsglæde og venlighed med den taknemlighed den fortjerner, istedet for vrantne svar. Undskyld"

"Jamen, er man trist så er man trist, det er der jo ikke noget galt i"

"Næ"

"Vil du ikke nok lige hvad der er galt? "

"Hvor skal du bo i København?"

"Nordisk kollegium, det ligger lige ved ... nej, hør nu, fortæl om dig istedet, er du gift? "

"Hmm.. enkemand nu, hedder det vel. Vi havde 40 år sammen..."

"Det er jeg ked af at høre,... det er vel grunden, ... med, at du er trist?"

"Ja. Har ikke deltaget i livet siden...ikke før nu, vel"

"Måske du kunne fortælle mig om hende. Mor døde, da jeg var 10, vi snakker stadig meget om hende"

"Jo, det vil jeg egentlig gerne, søde ven, vi har jo stadig nogle timer at snakke i...."