Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Hvordan er det muligt at mine lår er så forbandede kolde? Alle andre steder på min krop nærmest gløder af varme nu hvor jeg haster for at komme frem til tiden. Sneen fyger mig ind i ansigtet og gør det svært for mig at se noget. Mon det er et godt eller skidt tegn når de lår, som jeg egentlig synes er pænt velpolstrede, begynder at blive følelsesløse?
Mødes kl 21.30 ved banegården. Og en smiley... en blinkende én oven i købet. Hvad ER der med de smileys? Man kan nærmes ikke åbne en avis eller sin mail uden at blive overdænget med dem i alskens afskygninger? Min flirt.. sådan kalder han sig. Jeg har ikke set ham i mange år nu og så dette møde. Lidt farligt og på en måde pirrende. Åhr, hva.... i det mindste får jeg jo af- eller bekræftet om fortidens kemi kan bestå? "Fjasen" har ikke levet forgæves.
Banegården har set sådan ud siden midt-firserne med eneste undtagelse, at den pomfrit-fesne lugt fra kiosken er saga blot. Skiftet ud med en Kort & Godt, der har særdeles indskrænkede åbningstider i en provinsby som denne. Jeg har regulære smerter i mine lår...hvem pokker havde troet at Kong Vinter ville komme nu?
Der er tomt og jeg forsøger at gnide varme i mine lår, der nu truer med forfrysninger.
Det gipper helt i mig da dørene går op og en mand kommer ind, men jeg kan hurtigt se at det ikke er ham. SÅ meget forkert kan jeg altså heller ikke huske.
Det kildrer i maven af mig for vildt. Tænk om jeg bliver smask-hamrende forelsket i ham når jeg ser ham? Kan huske hans dybt brune øjne..
Mine lår har efterhånden fået følelsen igen, omend ikke varmen. DSB skal vel spare. Igen. Disse her elendige klapsæder har også set bedre dage og jeg kan høre hvordan min ventesals-kammerats sæde knirker svagt bag mig.
Fandens til vejr at skulle ud i? Mon han har fortrudt?
Min tlf vibrerer i lommen. POKKERS... han kan ikke komme videre pga vejret. Og så en ked-af-det-smiley. Selvfølgelig. Hvorfor ikke?! Jeg begynder at berede mine lår på en gå-tur hjem som de ikke har den vilde lyst til.Jeg sender ham en sms."ØV...nu har jeg siddet hér på Lars Tyndskids Marks-banegården og ventet i ensom majestæt på min søde flirt..og så vil du lade en smule sne stoppe dig?"
Dørene lukker bag mig og jeg kniber øjnene sammen mens jeg træder ud i blæsten, der er tiltaget. Den mest underlige svævende fornemmelse griber mig og jeg bliver næsten svimmel mens jeg hører døren bagude gå op og lukke igen og derefter tunge løbende skridt bag mig.

Skriv kommentar

Besvarelsen Intet som nuet er publiceret 26/11-2010 22:55 af sannelykke under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 26/11-2010 22:55
Besvarelsen er på 450 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Pia Hansen
Hej sannelykke

Ganske god fortælling.
Virkelig god beskrivelse af provinsbanegården og gode hints om hps alder og udseende.
Cliffhangeren er der også
Men hvor katten er deja vuet?
Kan jeg bare ikke se det?
Jeg venter lige med stjernedrysset.

vh. Pia
8 år siden
8 år siden
#2 sannelykke
Hej Pia.
Tusind tak for respons! Jeg har valgt ikke at beskrive deja-vuet med så mange ord som sådan, men alene selve fornemmelsen af den? Når jeg ind i mellem får et deja vue, så får jeg i hvert fald en lidt svimlende/ude af kroppen-følelse... ;) Men du har naturligvis ret i, at det kræver at man oplever et deja-vue netop sådan, for at kunne genkende det i min historie. Knus, Sanne
8 år siden
8 år siden
#3 Pia Hansen
Okay. Kreativt. Smider fire stjerner,så

Pia
8 år siden
8 år siden
#4 Ditte Kunkel Klitmøller
Spændende fortælling, jeg var også lidt i tvivl om deja-vu'et, men med en forklaring, giver det jo perfekt mening. Godt skrevet og humoristisk også!!


MVH -
Ditte
8 år siden
8 år siden
#5 LCRK
Spørgsmålet i mig er: hvem kommer løbende. Dejligt at du lader slutningen stå åben.
8 år siden
8 år siden
#6 sannelykke
Hej LCRK.
Tusind tak for respons! Alt er jo åbent for fortolkning, men MIN tanke er, at det er ham manden der kommer ind i ventesalen og sætter sig, som er en tilfældig mand, der har kontaktet hende på nettet/facebook med skumle hensigter.Hps har ikke en jordisk chance for IKKE at vide, at den brunøjede gl. flamme ikke dukker op, men i stedet et frygteligt mandfolk der så løber efter hende udi natten og uvejret...hmmmm !? Resten må så være op til ens fantasi... MEN det kunne jo også sagtens være en helt godmodig, men ultra-genert mand, der i sin tid bare var ham der sad på bageste række i folkeskolen og var hemmeligt smask-forelsket i hende den uopnåelige, der kun havde øje for ham den smarte med de brune øjne og det rigtige tøj! ( så bliver forløbet jo nok knap så dramatisk!) Smider lige en smiley..... ;) Mvh Sanne.
8 år siden
8 år siden
#7 Rene F
God medrivende læsning, jeg vil have mere.

Mvh.

Rene F.
8 år siden
8 år siden
#8 Charlotte Dinge
En god medrivende historie. Er det den tidligere flamme, der har forandret sig så meget, at hun ikke kan genkende ham eller en anden?
Det er et åbent spørgsmål? Charlotte
8 år siden