Deja-vu

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort fiktiv tekst hvor hovedpersonen til en vigtigt møde oplever et deja-vu undervejs i historien (fornemmelsen af at have haft en bestemt oplevelse før). Skriv teksten i 1. person ental (jeg-form) og prøv at afslutte med en cliffhanger. Du vælger selv historiens genre. Læs mere om begrebet deja-vu her: http://da.wikipedia.org/wiki/Deja-vu

Satans! Så er den der igen. Hovedpinen. Jeg mærker den kom-mer i tunge bølger. Ruller fra nakken hen over issen og sidder så fast bag panden. Her pulserer den i takt med hjerteslagene, som hamrer bag brystkassen som et lokomotiv. Jeg kan høre pulsen i mine ører, swumm, swumm, swumm. Jernsmagen i munden er uudholdelig. Jeg tager en tår af lommelærken og får straks kvalme igen. Koldsveden løber ned ad min ryg.
Hvor længe skal jeg sidde hér og vente?.
Der er kun 4 mennesker i ventesalen, så det kan sgu da ikke tage så lang tid. Der sidder en gammel mand med bandage om hovedet og glor på mig. Jeg har lyst til at råbe ”hvad glor du på stodder?”. Jeg samler i stedet et gammelt ugeblad op, og læser en artikel om Freddy Mercury. Døde han ikke af AIDS? Jeg smi-der bladet væk. Den gamle stodder glor stadig. Mit hoved, for satan, mit hoved gør ondt. Jeg har brug for en smøg. Ham der sidder overfor mig, er på alder med mig. Når han kan sidde og nikke til sin ipod, behøver han sgu ikke sidde hér og spilde vores tid. Han fejler sgu nul og en skid.
Pigen ved siden af mig klynker til sin mor at hun har ondt. Hun bløder fra et sår på hånden. Hun skal satan’me ikke ind før mig af den grund. Jeg ser ud af øjenkrogen at moren rejser sig og går hen mod skranken. Nej fan’me nej kælling, ungen skal sgu ikke før mig i køen. Jeg rejser mig hurtigt og prøver at nå skranken før hende.
Loftet er hvidt. Der hænger et drop ved siden af mig. Hovedpi-nen er væk. Men jeg har kvalme. Sygeplejersken er ved at skrive notater i min journal. ”Hvad sker der?” Spørger jeg.
Hun stikker termometret i min tørre mund, Det er da hun stik-ker kanylen i mig, at det går op for mig at jeg har prøvet det hér før. Som i en dårligt erindret drøm føler jeg, at jeg næsten kan forudsige, hvad der nu vil ske.
Jeg svæver i en euforisk tilstand mellem ekstatisk lykke og frygt. Lægen er kommet. Han lyser mig i øjnene og siger til mig at jeg skal tage det roligt. De har givet mig morfin for at tage den værste smerte. Han siger også at de har ringet efter min familie. Hvorfor fanden har de nu det?

Skriv kommentar

Besvarelsen Ventesalen er publiceret 30/11-2010 14:33 af Rudi Kouring (Ruheko) under skriveøvelsen Deja-vu.
Version 1 - 30/11-2010 14:33
Besvarelsen er på 403 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

13 år siden
#1 Line Knudsen
God historie. Jeg kan især godt lide din åbning. Beskrivelsen af den tiltagende hovedpine er virkelig fængslende. Man kender det. Det er vel nærmest deja-vu? VH Line
13 år siden
13 år siden
#2 sannelykke
Sådan set en god historie og fint opfyldt både mht deja-vue og cliffhanger...! MEN, ( og dét er jo bare mig), jeg taber lidt interessen når sproget bliver for "grimt", for tit? Jeg kan godt se det relevante for historien og bandeord osv kan være meget effektfulde, hvis de bliver brugt med måde... ;) ( (måske er det bare sygeplejersken i mig der protesterer lidt mod en patient med sådan et sprog/ sådanne tanker..ha ha!?) Jeg synes især de sidste to afsnit og beskrivelsen af hovedpinen er gode! Mvh Sanne.
13 år siden
13 år siden
#3 Rudi Kouring (Ruheko)
Mange tak for jeres kommentarer.

Jeg synes også selv, at sproget er noget grimt, måske prøver jeg for hårdt at understrege, at hovedpersonen kommer fra byens hårde miljø, et liv med kanyler, selvhævdelse og netop et grimt sprog.

Jeg vil fremover overveje nøjere, om det er nødvendigt med lige dét grimme ord, på lige dét sted.

Igen tak for kritikken, som er uundværlig i dette forum :0)
13 år siden
13 år siden
#4 Charlotte Dinge
På sit sæt en god historie om hovedpine i et venteværelse, men jeg bryder mig ikke rigtig om de mange bandeord. Men måske er det i dette tilfælde nødvendig. Det lyder som om, det er noget, du har prøvet før. Charlotte
13 år siden
13 år siden
#5 Rene F
God beskrivelse af hvor urimelig man kan være, når man har det svært. Tonen er helt anderleds efter indsprøjtningen. God slutning.


Mvh.

Rene F.
13 år siden