Da jeg kører ind på skolen, ser jeg med glæde, at de andre står og venter på mig. ”Hold kæft hvor er det blevet koldt”, siger Torben. Han har ingen vinterjakke, så han står i sin sweater og holder armene samlet foran kroppen, der er vist heller ikke meget varme i hans tynde gummisko. ”Hvorfor har du din cykel med”, spørger Frank. ”Jeg var for sent på den, så der var ikke andet at gøre, svarer jeg. ”Jamen så skal du jo slæbe rundt på den”. Jeg svarer ikke, han har jo ret, men det er der ikke noget at gøre ved nu.
Det har sneet hele dagen, så der går ikke længe, før vi er i fuld gang med en god gammeldags sneboldkamp med is i sneboldene og det hele. Frank er slet ikke til at stoppe, men han er også klædt på, som om han skulle til nordpolen. Så med mindre man rammer ham i hovedet, kan han ikke mærke en pind, så Torben og jeg bliver først kolde og trætte af kampen.
”Skal vi ikke kaste efter biler ude på vejen”, råber Frank opstemt. Vi andre er straks med på ideen. De to første biler får bløde snebolde uden is i, men det er ikke ret sjovt, da der ikke er nogen reaktion fra bilernes side. Så vi bliver nødt til at opgradere med lidt is i sneboldene. Nu kommer den næste bil susende i fuld fart. Det er vigtigt at slippe snebolden i det helt rigtige øjeblik, ellers rammer man ikke. Jeg kan mærke, at denne her bliver helt perfekt. Lige da jeg slipper snebolden, når jeg at se, at der sidder fire store fyre i læderjakker i bilen. FUCK, vi har skudt efter en bil fuld med rockere. I det samme hører vi bilen bremse hårdt op, hvorfor helvede kunne DE ikke køre videre. Vi tager benene på nakken, hold kæft hvor er jeg bange. Vi løber ind igennem skolegården og klatrer over et hegn. De store fede rockere kan sku da ikke klatre lige så godt som os. Jeg har det allerede bedre. Da jeg ser mig tilbage, står de fire rockere og ser på min cykel, mens de griner smørret til mig. MIN NYE CYKEL, jeg stopper op, de andre to er allerede væk. Jeg bliver nødt til, at gå tilbage for at redde min cykel. Da jeg komme ind i skolegården igen, ryster mine ben, så jeg næsten ikke kan gå. De fire rockere samler sig rundt om mig, jeg begynder at tude er sikker på, at nu jeg skal dø.
Tobias, det er min mors stemme, hvad laver hun her? Åååå ikke igen.