"Stodderkongen er frikendt,stodderkongen er frikendt". Råbet gjaldede som en bølgegang gennem de små gader. Avissalget gik strygende, måske kunne han nå at sælge 20 aviser endnu.

Hans havde ikke altid været stodderkonge. Engang havde han haft fast arbejde på brødfabrikken, en kone han elskede og et barn på vej. Men mesteren syntes at han blandede sig for meget i arbejdsgangen og han var blevet fyret uden at få et skudsmål. Ingen længe måtte familien sælge deres møbler og gå på landevejen.

Her blev han valgt til stodderkonge til trods for at han ikke drak. Hans evne til overblik og han gode retfærdighedssans, var kommet til hjemøse til gavn og de så alle op til ham.

En tidlig sommerdag kom hans søn til verden. Et lille rynket barn der skreg højt ved undfangelsen. Han blev kaldt Hans som sin fader efter moderens ønske. Hun havde meget mælk og drengen voksede hurtigt og 9 måneder gammel lærte han at gå. Men det hårde liv sled på moderen og inden forårets komme døde hun stærkt afmagret i Hans` arme. "Pas godt på lille-Hans" Var hendes sidste ord.

Det gjorde han. Glæden ved drengen oversteg den store sorg. Bare et kig i barnets øjne, fik ham til at glemme sit hårde liv.

Han havde en drøm. Drengen skulle i skole og han arbejdede flittigt for at få råd til skolegangen. Syv år gammel startede Hans i første klasse. I laset tøj mødte han op på sin første skoledag, fuld af forventning. Læreren hadede ham fra første færd. Hver dag efter skole fik han tæsk for de mindste forseelser, som læreren flittigt i dagens løb havde skrevet i sin blå bog. "Her i skolen skal ingen stodderbørn gå" skreg han i takt med slagene.

En dag var slagene så hårde at blodet flød og faderen, der havde holdt sig tilbage på grund af lærerens magt og prestige i samfundet, mødte op den næste dag.

Det gjorde læreren så rasende, at han tog et bordben og slog drengen så hårdt i hovedet at man kunne høre hjerneskallen knække.

Her var det at stodderkongen blev morder. Raseriet næredes af årtiers fornedrelser og undertrykkelse. Han havde mistet sit barn og intet mere var tilbage.

Men tiderne skifter også i det lille unseelige land højt imod nord. Frikendelsen faldt, Men Hans hørte den ikke. Han Havde en dyb fornemmelse af at livet ikke ville ham mere.