Hvid jul

Opgavebeskrivelse

Skriv et kort juleeventyr som tager udgangspunkt i en hvid jul. Tilføj gerne gaver, risengrød og nisser, dog skal sne indgå som element - og sørg eventuelt for at eventyret bygger på en spændende oplevelse. Et eventyr er en fiktiv tekst, og eventyret har eksisteret i mange, mange år. Der kan findes eventyr så langt tilbage, som der kan findes skrevne kilder. Eventyret ender næsten altid lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt.

"Der er håb!"
Han vil skrige ordene ud. Råbe det så højt, at de groteske stenansiger krakkelerer. Eller i det mindste får en revne. Brøle det, så de fanatisk ensporede øjne, igen kan spejle sjæle med eget liv.
Men en ny bølge af smerte skvulper ind over ham. Den oversvømmer lungerne og drukner hjertet.
Så er det forbi.
Sort mørke.
Og så ...
...en lysprik.
Den funkler som en klar stjerne, danser som en kåd haletudse og svirper med halen.
Viser vej. Og han følger den. Ud. Hen. Op.
Op mod det uldne, grå skytæppe. På vej mod stjernerne, der lyser så klart at de skimtes gennem det fnuggede skydække. Stjernerne der funkler som barneøjne bør gøre en juleaften.
Lysprik-haletudsen danser lokkende. Men den er ikke alene om dansen.
Tusindvis af funklende krystaller leger, nejer, danser, svæver og hvirvler sammen i flokke.
Fra et fjernt sted kalder en melodi på ham: "I am dreaming of a white ..." Den kalder med desperat og sårbar intensitet.
"Jeg skal lige...," hvisker han til sin vejviser, før han blander sig med snefnuggene. Og svæver ned mod jorden.
Der er hvidt under dem. Hvide træer. Hvide tage. Hvid jord.
Han søger, så brændende optændt af at finde melodien, at intet andet fylder ham.
Og han finder den.
Der er den lille melodi. Svagt som et ekko sniger den sig ud mellem blå læber og klaprende tænder.
Manden med den blå mund har snekrystaller i sit røde hår og hans T-shirt er dækket af sne. Sin varme jakke har han svøbt om en kvinde, der ligbleg vugger et stille spædbarn i sine arme.
På vej mod vanviddet hvisker hun kærligt; "Mit julebarn, født juleaften..."
I mandens øjne gløder endnu et svagt håb. Det ulmer ved kærlighedens kraft. Og det håb varmer sjælen blandt snekrystallerne.
"Far!" råber den hjemløse sjæl.
Straks efter farer stemmen gennem snelandskabet i form af en nyfødts skingre vræl. Så gennemtrængende, at en skiløber i nærheden hører det og iler til undsætning. Og i tasken har han både et varmt tæppe og en mobiltelefon, så de kan kontakte alarmcentralen der lover at sende et bæltekøretøj frem til dem.
Den lille græder stadigt. men nu mere roligt. Og de lykkelige forældre aner svagt, at de vræl betyder:
"Der er håb."

Skriv kommentar

Besvarelsen Genfødt håb er publiceret 13/12-2010 13:26 af Pia Hansen under skriveøvelsen Hvid jul.
Version 1 - 13/12-2010 13:26
Besvarelsen er på 375 ord og lix-tallet er 25.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Michael Glenstrup (glenstrup)
Magisk realisme i postmodernistisk religiøs iklædning. En Messiasfigur på vej mod evigheden vender om på grund af lyden af en julepopsang. Godt med sentimentalitet, men holdt i stramme tøjler og med ironisk distance. Stjerne og haletudse, to evigheder mødes: den himmelske og den jordisk reproduktive.
Og det lille basusjern findes i disse sparetider ikke af 3 vise mænd, men af en tidstypisk skiløber med mobiltelefon, som kalder bæltekøretøjer (er der lidt politisk nerve her?) til frelse.

God gendigtning af juleevangeliet, som vist ikke normalt kaldes et eventyr, men her bliver det.
8 år siden
8 år siden
#2 Michael Glenstrup (glenstrup)
Lille tilføjelse:

Jeg skimter, men forgæves, i din tekst efter tegn der kan berette en læsnig af, at den tilbagevendte Messias sjæleligt tager bolig i den nyfødte. Den mulighed forstyrres bl.a. af, at fortællersynsvinklen efter at være zoomet ind på fødselsscenen zoomer ud til alvidende perspektiv. Hvis du formåede at skrive teksten således, at himmelflugten ved slutningen kunne genlæses som fødslen oplevet af babyen, ville teksten nærme sig det geniale.

Misforstå mig ikke. Den er fremragende som den er! Mere vil have mere.
8 år siden
8 år siden
#3 Graziellen
Det var dejligt at sjælen atter vendte tilbage til der hvor den, dog kun så kort, var begyndt.

Mere poesi end historie, hvilket også passer til juletiden, der oprindeligt symboliserede håb og forunderlighed.

Det eneste der forstyrrede min læsning var din beskrivelser af haletudsen, der fik mig ti,l uden varsel, at dumpe ned i en andedam.

Det gode ved din fortælling er, at det er barnet der ved sit livs-skrig, bringer redningen frem til alle tre.
8 år siden
8 år siden
#4 Mathiilde
Sød historie :) Godt arbejde og god jul :D
8 år siden
8 år siden
#5 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Øvelsens krav om udgangspunkt i en hvid jul har du med. Sneen ligeså.
Det er et meget symbolsk eventyr. Lysprik haletudsen kan jo tolkes på flere måder. Referencen til sjælenes håb indikerer udmærket og er aktuelt i disse juletider med krybbearrangementer. God titel der ikke røber for meget. Genfødt håb. Håb kan også tolkes på flere måder.
Sproget fint.
Det ligner ikke et traditionelt juleeventyr, selvom stilen er magisk og eventyragtig. Den nyfødte er selvfølgelig en gave, men hvor er nisserne og julegrøden.
Bortset fra det, så har du fabrikeret et svært tema på en flot måde, med mange tænksomme input, som kræver medvirken fra læserens hjerne.
Det er fantastisk flot, men ikke særlig juleeventyragtigt.
8 år siden
8 år siden
#6 Gitte Morsund
Hvid jul - i næsten bibelsk forstand. Sikke en selvmodsigelse. ;-)
Godt eventyr der opfylder kravet om en lykkelig slutning.

De tre første linjer fik mig ud på et sidespor, men da jeg læste teksten igen (og sprang disse tre linjer over) forstod jeg.

Kan du hjælpe mig med at forstå de tre første linjer?

/Gitte
8 år siden