De 4 årstider

Opgavebeskrivelse

Skriv en lille fiktiv tekst som foregår på en ganske bestemt årstid - forår, sommer, efterår eller vinter. Du vælger selv hvilken, men du må ikke afsløre årstiden i historien. Vis det i stedet, gerne ved brug af "show, don't tell". Historien skal skrives i nutid og gerne have et strejf af mystik.

Det var min tur til at gemme mig og det var om at finde det perfekte gemmested, for Maria er god til gemmeleg. Nogle gange tror jeg hun smugkigger.
Vi er i morfar og mormors sommerhus. De døde for et år siden. Mor vil ikke med mere. Jeg tror hun savner dem meget.
Vi skal være alene, til om lørdagen hvor far kommer tilbage og henter os.
Vi har det altid sjovt sammen. Selvom Maria er 3 år ældre end mig, så behandler hun mig som én på hendes alder. Hun ryger og har en kæreste, Kenneth.
Hun sagde det var min tur til at gemme mig, og at jeg skulle finde et godt sted denne gang.
Jeg fandt mormors gamle dragkiste på loftet, den er fuld af gammelt sengetøj og lugter af støv og træ. Jeg åbner låget med smedejernsnøglen og kravler ned i den hvorefter jeg stille lukker, og venter på Maria.
Denne gang har jeg virkelig givet hende en opgave. Jeg smiler ved tanken. Jeg ligger stille, holder vejret, når jeg tror hun er tæt på.
Jeg hører hende råbe til mig fra stuen nedenunder, at Kenneth er der, og hun vil smutte og at vi ses i morgen.
Jeg kan ikke få låget op. Jeg falder i søvn og vågner ved at nogen kalder. Det er Maria. Hun hører ikke at jeg råber på hende, heller ikke selvom hun står lige ved siden af dragkisten. Jeg hører hende råbe til Kenneth at min far nok har hentet mig.
Jeg døser igen og tænker på morfar og mormor. De somre vi har besøgt dem her på alle årstider. Bare taget en masse trøjer og tæpper på. Morfar havde tændt ildstedet og vi havde alle siddet og hygget rundt om. Det var før mor og far blev skilt. Intet er som før mere. Mor orker intet mere og sidder bare ved sin computer konstant. Far er flyttet.
Så hører jeg min far kalde på mig og Maria. Jeg kan høre, han går rundt nedenunder. Han hører mig heller ikke.
Nogle gange kommer der en stribe lys ind mellem sprækkerne i plankerne. Støvet hvirvler rundt i strålen, jeg kan næsten røre ved det.
Mor siger at morfar og mormor ligger i kister på kirkegården. Kister af træ ligesom denne. Hun siger også at de døde færdes iblandt os. Jeg mærker jeg en hånd på min pande, som rokker mig blidt, og hvisker, at alt er ok.
Men jeg er ikke bange mere. Jeg vender mig på siden og trækker et dynebetræk over mig. Jeg vil sove igen. Jeg er sulten, men det er ikke så vigtigt. Alt er gråt og jeg har glemt hvilken årstid det er.

Skriv kommentar

Besvarelsen Det er så mørkt er publiceret 18/02-2011 22:45 af Rudi Kouring (Ruheko) under skriveøvelsen De 4 årstider.
Version 1 - 18/02-2011 22:45
Besvarelsen er på 448 ord og lix-tallet er 19.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Rudi Kouring (Ruheko)
Jeg beklager den forvirring, der er nogle steder i historien, men jeg skulle beskære hele tiden for at imødegå 450 ords-grænsen og gjorde åbenbart ikke et godt job ud af det. Ville ønske jeg kunne slette og begynde forfra :0)
8 år siden
8 år siden
#2 Charlotte Dinge
Historien er sådan set god nok, men du har ret, den skulle være lidt længere, så der kommer mere klarhed over den. Bortset fra det skriver du udmærket. Du skulle prøve at få noget udgivet på forlag, der udgiver til Ipad og Ipod. Det vil sige korte elektroniske historier. Det er der meget brug for. Held og lykke med det.
8 år siden
8 år siden
#3 Graziellen
Det kommer lidt med øvelsen, det nogenlunde at kunne ramme antallet af ord, så man ikke skal skære for mange ord fra og dermed ødelægge historiens sammenhæng.

Jeg tænker at hovedpersonen er død, siden at de ikke kan høre hende. Er det rigtigt? Jeg fornemmer også at kisten er ret stor og at pigen er omkring tolv år.

Du starter i nutid og bevæger dig over i datid og tilbage igen. Er der en mening med det?

"Mor siger at morfar og mormor ligger i kister på kirkegården. Kister af træ ligesom denne. Hun siger også at de døde færdes iblandt os." Er hendes mor der?

Jeg håber at du kan bruge mine spørgsmål til noget konstruktiv. Klø bare på min ven, hvad mon det ikke ender med?
8 år siden
8 år siden
#4 Pia Hansen
Hej Ruheko

Der er noget rørende ved din historie. Stakkels pigebarn.
Din skrivestil gør historien intens.
Jeg savner lidt, at hun gribes af panik, men måske begynder den egentlige historie på et tidspunkt, hvor hun har ligget længe i sit skjul?
Så hun har resigneret og er i en dømmetilstand? Dog må det være et problem med ilt, for når der ikke slipper lyde ud. må den være lufttæt.
Eller ER hun allerede død?
Hrm, lidt mystisk, men god historie.

vh. Pia H
8 år siden
8 år siden
#5 Bjørn Jensen (spicey)
Hej Ruheko.

Selvom der er forvirring med at skulle klippe væsentlige sætninger ud, syntes jeg at det er en god historie. Jeg forstår det heldigvis sådan, at at han/hun heldigvis drømmer.
8 år siden
8 år siden
#6 Nicolai Cadaeib (Arctic wolf)
Jeg synes, at det er en ret god historie - eller den har potentiale til at være det. Vil egentligt gerne læse hele historien, for, som du siger, det her er for tydligt beskåret. Den består af underlige fragmenter, der skyder ud til alle mulige sider. I sig selv fungerer fragmenterne godt; men synes, der mangler et mere konkret tidspunkt. Ethvert tidspunkt i historien bliver ikke beskrevet med mere end to, tre sætninger, før tiden skifter igen. Det bliver meget hastigt. I sætninger som: "Jeg falder i søvn og vågner ved at nogle kalder" virker det som om, du slet ikke gider historien. Som om den bare skal overstås, og det er det indtryk, jeg sidder med, af historien som helhed.
Men det må skyldes beskæringer, for som nævnt mener jeg, at historien har potentiale. Du skriver godt. Især starten er rigtig god og beskriver dygtigt det barnlige i det lyriske jeg: Den korte konstatering af moderens sagn uden metaforer eller lignelser, synes jeg, rammer lige plet.

Slutningen derimod går helt galt, mener jeg: Det virker som om, du hinter ad, at det blot var en drøm og jeg'et nu vågner og bliver trøstet. "Jeg er ikke bange mere" - men det fremgik på ingen måde af historien, at jeg'et nogensinde havde været bange. Faktisk virker barnet ret afklaret med at skulle ligge dér i kisten. Hvis det skal fremstå som en traumatisk oplevelse, bliver det nødt til at fremgå af teksten. Den indgroede tendens til klaustrofobi, jeg tror, alle har, er ikke nok til, at det virker i historien. Hvis fortælleren virker afklaret med at være i en kiste, antager jeg som læser, at det ikke er noget problem. Så synes, at du gerne må beskrive det nærmere.
Og så er det måske ikke så smart, at det vigtigste i hele skriveøvelsen er at pege mod en årstid, og du har valgt ikke at gøre det. Hvorfor så tage den med her? Når du selv kan se, at det lemlæster din tekst at forkorte den, så behold den da i fuldt format udenfor øvelsen :-)
8 år siden
8 år siden
#7 Rudi Kouring (Ruheko)
Tak for din meget uddybende besvarelse.

Du har ret i, at forkortelsen ødelagde historien noget, og den burde være forblevet, som den er i sin helhed. Jeg var helt sikkert for ivrig med at få den "publiceret" på siden.

Der har været mange gisninger om, hvad historien egentlig handler om, og det, synes jeg, er progressivt og viser meget hvor forskelligt vi hver især tolker historier, og gør opfattelsen af handlingerne til "vores egne"!

Og hurra for det :0)

Mvh R.
8 år siden
8 år siden
#8 Ditte Kunkel Klitmøller
Kender godt det med at må beskære teksten og derved miste flow'et. Men jeg synes stadig, at din historie er fangende og enormt spændende. Selvfølgelig ville jeg gerne have haft flere detaljer, men det er lidt svært med så få ord. Jeg fik dog ikke fat i, hvilken årstid historien foregik på? Men det er måske meningen med den sidste linje? :-)
8 år siden