Det var min tur til at gemme mig og det var om at finde det perfekte gemmested, for Maria er god til gemmeleg. Nogle gange tror jeg hun smugkigger.
Vi er i morfar og mormors sommerhus. De døde for et år siden. Mor vil ikke med mere. Jeg tror hun savner dem meget.
Vi skal være alene, til om lørdagen hvor far kommer tilbage og henter os.
Vi har det altid sjovt sammen. Selvom Maria er 3 år ældre end mig, så behandler hun mig som én på hendes alder. Hun ryger og har en kæreste, Kenneth.
Hun sagde det var min tur til at gemme mig, og at jeg skulle finde et godt sted denne gang.
Jeg fandt mormors gamle dragkiste på loftet, den er fuld af gammelt sengetøj og lugter af støv og træ. Jeg åbner låget med smedejernsnøglen og kravler ned i den hvorefter jeg stille lukker, og venter på Maria.
Denne gang har jeg virkelig givet hende en opgave. Jeg smiler ved tanken. Jeg ligger stille, holder vejret, når jeg tror hun er tæt på.
Jeg hører hende råbe til mig fra stuen nedenunder, at Kenneth er der, og hun vil smutte og at vi ses i morgen.
Jeg kan ikke få låget op. Jeg falder i søvn og vågner ved at nogen kalder. Det er Maria. Hun hører ikke at jeg råber på hende, heller ikke selvom hun står lige ved siden af dragkisten. Jeg hører hende råbe til Kenneth at min far nok har hentet mig.
Jeg døser igen og tænker på morfar og mormor. De somre vi har besøgt dem her på alle årstider. Bare taget en masse trøjer og tæpper på. Morfar havde tændt ildstedet og vi havde alle siddet og hygget rundt om. Det var før mor og far blev skilt. Intet er som før mere. Mor orker intet mere og sidder bare ved sin computer konstant. Far er flyttet.
Så hører jeg min far kalde på mig og Maria. Jeg kan høre, han går rundt nedenunder. Han hører mig heller ikke.
Nogle gange kommer der en stribe lys ind mellem sprækkerne i plankerne. Støvet hvirvler rundt i strålen, jeg kan næsten røre ved det.
Mor siger at morfar og mormor ligger i kister på kirkegården. Kister af træ ligesom denne. Hun siger også at de døde færdes iblandt os. Jeg mærker jeg en hånd på min pande, som rokker mig blidt, og hvisker, at alt er ok.
Men jeg er ikke bange mere. Jeg vender mig på siden og trækker et dynebetræk over mig. Jeg vil sove igen. Jeg er sulten, men det er ikke så vigtigt. Alt er gråt og jeg har glemt hvilken årstid det er.