De fire årstider

Helen er på vej til stranden trækkende sin lille trolley med drømmeseng, parasol og rygsæk efter sig. Det er midt i siestaen, hvor de fleste strandgæster spiser frokost. Hun udvælger omhyggelig en plet i nærheden af et tysk par. Hun sætter sin drømmeseng og parasol op og tøjrer rygsækken og trolleyen forsvarlig til den.
Derefter lægger hun sig til at sove. Hun vågner ved, at en våd badering godt indsmurt i sand rammer hende. Et øjeblik efter smælder en fodbold ind i hendes drømmeseng fra den anden side. Rundt om hende er der nu så mange mennesker, der larmer og ligger så tæt på hende, at hun knapt kan sætte fødderne udenfor drømmesengen.
Hun rejser sig, pakker sammen og går over på restauranten og bestiller en vand. Her sætter hun sig ved et bord helt ud til stranden og nyder solen.
Fem minutter senere dukker en gruppe fodboldspillere i alle aldre op. De spiller på den lille åbne plet på stranden. Hun sidder og betragter dem, men pludselig rammer en vildfaren bold bordet, og flasken med vandet vælter og ryger på gulvet. Hun når lige at redde glasset. Ejeren af restauranten skriger noget, der ikke behøver oversættelse. Nu har Helen fået nok af stranden for den dag og trasker hjem og lægger sig på altanen.
Om aftenen kan hun høre musik fra parken. Åh gud, hvad laver de nu derovre? Tænker hun irriteret. Hun går derned. På den store scene er sat et enormt musikanlæg op og ved siden af står de livsfarlige cykler som ligner gamle biler fra 1920. Når folk kommer hjulene på dem, må man springe for livet for ikke at blive kørt ned. I søen sejler en voksen med et barn rundt i små eldrevne både. De sejler helt op i rumpen på ænder og gæs, der skræpper og skriger med baskende vinger, mens sejlerne ler himmelhøjt.
Hun går hen til en af parkvagterne.
”Hvad sker der, hvad laver I?”
”Vi skal have fest i fem dage og nætter, og vi begynder med dansen kl. 23 og slutter kl. 03 om morgenen. Det er til ære for turisterne.”
”Åh gud. Det er da ikke rigtigt.” Sukker hun
”Jo”, griner han. ”Er det ikke dejligt?”
”Nej, det ved gud, det ikke er.”
Det er livsfarligt at færdes i parken, så Helen lunter hjem på altanen og tager hørerpropper i ørerne. Fem nætter uden nattesøvn og 29 dage til turisterne rejser. Hjælp!!!