De 4 årstider

Opgavebeskrivelse

Skriv en lille fiktiv tekst som foregår på en ganske bestemt årstid - forår, sommer, efterår eller vinter. Du vælger selv hvilken, men du må ikke afsløre årstiden i historien. Vis det i stedet, gerne ved brug af "show, don't tell". Historien skal skrives i nutid og gerne have et strejf af mystik.

Dommen.

Solen brager ind af de støvede vinduer i retssal J og varsler om lysere tider. På bænken sidder de tre sigtede. Alle seksten. Alle af anden etnisk herkomst. Mette zoomer ind på ham i midten med forgrædte øjne. Hendes søn. Andre kan hun ikke rumme.

Han er slående smuk. Brasilianer, med hud som mælkechokolade og en toptrænet, langlemmet krop. Pigerne er vilde med ham. Men øjnene er kolde. ”Fuck af”, siger blikket. Mette vender blikket væk, sætter sig bedre til rette i kørestolen, prøver at følge med. Hun har lovet sig selv ikke at græde, før det er overstået.

Drengene bliver afhørt. De tilstår alle anklager. De har begået en række røverier på Frederiksberg. Det sædvanlige. Computere, kontanter, elektonik. Den slags. Han har mest været chauffør og holdt vagt. Nogle gange har de været skæve. Men de har aldrig kørt fulde.

Mette kan ikke følge med. Hun tænker på sin søn. Ser på ham. Fortæller ham tavst, at hun elsker ham. Uanset hvad. Altid. Han var 3½, da de adopterede ham. En lille dreng med store ar på sjælen. Han levede i Sao Paolos gader. En dag tog hans mor ham med på røveri. Hun blev anholdt og fængslet. Han blev tvangsfjernet og kom på børnehjem. Børnene havde ingen private ejendele, ikke engang en seng. De sko, han havde på, da de fik ham overdraget, var to numre for små.

De troede, at de kunne hele hans sår med deres kærlighed. Hvis nogen sagde, han var vild og uregérlig, blev de vrede. Hvis nogen talte om DAMP-træk, lyttede de ikke ”.”Kærligheden overvinder alt”, sagde de.

Da han var 13, fik Mette en hjerneblødning. En medfødt udposning på en arterie i hjernen sprang. Alting krakelerede for ham. Han begyndtefor alvor at slås, ryge hash. Han blev anbragt uden for hjemmet. Han blev hård. Han huskede, hvad han havde lært i sin tidlige barndom. Hellere svigte end selv at blive svigtet.

Han ser Mette kigge på sig. Ser kærligheden. Han smiler til hende og ser på dommeren. ”Nu”, siger hans øjne. ”Nu falder dommen”. Det bliver ungdomsforvaring i 2 år. Han skal bo på en åben anstalt og passe et uddannelsesforløb under skærpet overvågning. Han vil blive sendt på en sikret afdeling, hvis han forsøger at stikke af.

Så er det forbi. Mette falder sammen i kørestolen. Hendes søn standser på vej ud. Han omfavner hende. ”Se solen”, siger han blidt. ”Vi skal nok klare den”. Han går, lukker døren bag sig. Nu græder Mette uhæmmet. Hun tror ikke på, at straf gør folk mere lovlydige. Men hun higer mig fast i håbet. Der er ikke andet at gøre.

Skriv kommentar

Besvarelsen Dommen er publiceret 21/02-2011 13:30 af Line Knudsen under skriveøvelsen De 4 årstider.
Version 1 - 21/02-2011 13:30
Besvarelsen er på 439 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Pia Hansen
Hej Line

Velskrevet tekst om et aktuelt emne; ungdomskriminalitet og dens mulige årsager.
I starten smører du måske lidt for tykt på, angående hans barndom, udseendet og kulden i hans øjne. men i løbet af teksten udrulles baggrund og sammenhænge lidt mere. Der bliver balance og troværdighed. Fin slutning.
Sætningen med de forgrædte øjne kan misforståes, så man tror det er sønnen, der græder. Hrm - jeg var i hvert fald lige ved at misforstå den.
Årstiden må vel være sommer - og teksten er i nutid, som den skal være.

vh. Pia H
8 år siden
8 år siden
#2 Line Knudsen
Kære Pia Hansen. Tak for din kommentar. Du har ret i, at de "forgrædte øjne" er tvetydige. Jeg fandt også en fejl i den næstsidste sætning, som skulle hedde "hun higer sig..." Jeg synes også, din historie var god. VH Line Knudsen.
8 år siden
8 år siden
#3 Charlotte Dinge
Velskrevet tekst og en god historie. Jeg havde ikke haft noget imod, hvis den havde været længere. Charlotte
8 år siden
8 år siden
#4 Dirksen
Hej Line,
du skriver om en af de fire årstider, og Pia H foreslår sommer. For mig er det måske mere forår på grund af solens varsel om lysere tider?

Selve historien er imidlertid også i sig selv en årstid, det som umiddelbart kunne ligne et efterår. Fordi Mette ikke mere er på toppen efter sin hjerneblødning, og sønnen er blevet fanget i kriminalitet for nu at dømmes til to år.
Men så læser jeg det sidste afsnit, fuldt af et muligt håb. For sønnen er jo ikke den hærdede, uforbederlige kriminelle - han ser solen og lover 'vi skal nok klare den'. Det er livet der bryder igennem håbløshedens vinter med et forår som lover at engang, engang bliver det sommer for den som kan vente og håbe.

Der er en ydre trished og et indre håb i den her tekst som gør den meget stærk, når den får lidt tid til at bundfælde sig. Her ligger måske din livserfaring og dine nederlag dybt begravet, men der er også en optimisme som viser at livet ikke kan holdes nede, det vil vokse.

Line, du formår i en kort tekst at tegne en øjeblikssituaton med bånd der rækker både bagud i tid, og fremad. Jeg siger ligesom Charlotte, bare den havde været længere. Men hvor er den dog god som den er.

'Marcus'
8 år siden
8 år siden
#5 Dirksen
Ups, jeg skulle lige give karakter ...
'Marcus'
8 år siden
8 år siden
#6 Line Knudsen
Kære Marcus. Tak for dine pæne ord om "Dommen." Jeg tænkte på foråret, da jeg skrev historien, med den tidlige forårssol, der brager gennem vinterbeskidte ruder med løfter om lyse tider, men samtidig afsløre alt. Teksten er meget tæt på mit eget liv. Den senadopterede adoptivsøn fra Brasiliens slum er min eget søn, og den hjerneskadede mor, der svigtede ham i en farlig alde,r er mig. Det har jeg haft meget skyldfølelse over, selvom man ikke får en hjerneblødning med vilje for at genere nogen.

Jeg skal prøve at løsrive mig selv mere fra mine tekster, så de ikke ligger så tæt på min egen verden. Det er jo noget af det, en rigtig forfatter kan. Engang drømte jeg om at skrive som min levevej. Men med det energiniveau, jeg har nu, tror jeg, de små skriveøvelser er en passende udfordring lige nu. De er til gengæld sjove at sidde med. Jeg synes, det er en sjov opgave at eksperimentere med, hvor meget man kan sige på 450 ord.

Nyd det dejlige vejr og de lyse aftener, der kommer nu med sommertiden. Jeg vil glæde mig til slutningen af "Faren". VH Line Knudsen.
8 år siden
8 år siden
#7 F Mo
Hej Line,
overordnet synes jeg at det er en rigtig god historie, du er kommet frem til og jeg er vild med moderens situation der inddrages i fortællingen om ham.

Har du overvejet, om årstiden kunne have en større effekt på selve fortællingen, ud over at være 'ramme'? Jeg tænker eventuelt i form af en indflydelse på stemningen i retsalen eller lignende.

Sætningen "Pigerne er vilde med ham." ville jeg nok havde undladt eller skrevet på en anden måde, eventuelt ved at bruge nogle piger i salen der kigger på ham eller den slags, hvis du forstår.
Sætningen "Men de har aldrig kørt fulde." læser jeg som en måde at fortælle læseren, at de ikke har bragt andres liv i fare (ved at køre spritkørsel) og dermed som værende en formildende omstændighed så vi får mere medfølelse med brasilianeren. Hvis det er hensigten så synes jeg den rammer lidt ved siden af, pga. at de jo er beskrevet som skæve.

Jeg er vild med håbet til sidst og det at du ikke gør ham bitter eller sur over moderens ulykke, men gør ham til det store menneske der kan vise mor skønheden. Der var mange veje du kunne have gået med deres lille møde, men du formår, at holde karakteren væk fra det patetiske og ødelagte og det kan jeg rigtig godt lide.

Dette er min første kommentar på dette forum, så hvis der er noget jeg bør være opmærksom på, må du meget gerne sige til.
Fortsæt det gode arbejde.
8 år siden
8 år siden
#8 Line Knudsen
Kære Mo.
Tak for din kommentar. Jeg synes, dine indvendinger er gode og rigtige. Årstiden skal mere i fokus, og man kunne vise det med pigerne i stedet for bare at postulere det. Jeg har tænkt, at drengene fordømmer "drunk driving", mens det i deres øjner er ok at være skæve, fordi de alle har et misbrug. Men den holder vist ikke, vel? Men årtiden var tænkt som foråret, lige nu. Nyd det. VH Line Knudsen.
8 år siden