”Hendes fine, røde jakke var tæt knappet og havde et spændt bælte med guldspænde. Hendes hvide pelshue matchende vanterne og vinterstøvlerne. Hun havde kun lige sluppet knappen på dørklokken, før døren gik op. Hun så op på sin mormor ”Hej mormor!”: Sagde hun glad.
Bag hende inde i den lille julepyntede entré stod hendes farfar.
Han klappede i hænderne og sagde: ”Hej Luise min store pige”.
Han havde et stort hvidt hår og et ligesådan, bredt overskæg. Hans stemme var glad. Han så lidt op og forbi Luise. Han fortsatte: ” kom dog ind og glædelig jul”. Han trådte lidt til siden og gjorde en gestus med sin hånd. Luise havde sin faste knage. Den var rød med hjerter. Hjerterne havde hun selv klistret på, en dag hun blev passet. I dag hang der en grøn julestrømpe. Et par rødstribede bolsje-stokke stak op. Hendes far var lidt langsommere om at tage tøjet af end Louise. Louise var helt stille. Hun lænede sig forsigtigt ind i stuen. I stuen var der ild i pejsen. Ved vinduet ud til altanen stod juletræet. Det var fint pyntet. Under det var der fyldt op med gaver. Altanen var dækket af nyfalden sne. Rundt på gelænderet stod der fyrfadslys i forskelligt farvet glas. Snart skulle hun se sin mor, som de gjorde hvert år. Hun ville stige ned fra himlen og lyse på dem alle med sine hvide englevinger. Bagefter skulle de pakke gaver op. Alle i flot gavepapir og store røde pufsløjfer. Fra loftet hang små nisser. Alle fra hver deres position. De kiggede ned på juletræet, ventende på at lysene tændte i det. Luise så forventningsfuld op mod en ganske bestemt stjerne. Katten var i gang med spise risengrød fra en lille skål i det ene hjørne af altanen.
”Flæskesteg og and, det er noget der hører sig til!”, sagde morfar altid. Alt var som det plejede, indtil morfar sagde: ”I aften skal jeg rejse, men jeg vil altid kigge ned på jer fra min egen stjerne..”.
Louise blev ked. Hun havde set det før. Som med farmor, farfar, og lillebror. Gaverne under træet var fra dem alle. Kun til Louise. Den største var fra hendes mor. I sneen i haven, lyste hendes mor smilede til Luise. Hun tog farfar, der var klædt ud som julemand, med sig ind i lyset. Til en ny stjerne på himlen..”

Laura trak skægget væk fra sin mor, der sad og læste. Hun gav hende et kæmpe kys. Pludselig var gaverne ikke vigtige mere.
Mor lukkede bogen og sagde: ”Jamen dog.. ”.
Mor smilede til Laura..
Laura sagde: "Glædelig jul mor.."
Laura havde tårer i øjnene af glæde, men sagde ikke noget.