Inspirationsøvelse #5

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 5 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 5 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 5 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Som enhver anden fredag aften sad jeg nu foran tv'et med en skål ostepops, et glas te, en sørgelig film på tv og mit strikketøj i hånden. Dette havde altid været min store passion, at strikke. Selvfølgelig er det ikke en særlig cool hobby og mange andre havde federe ting at tage sig til men når alt kom til alt så var det altid mig som rendte rundt med en masse fede strikkede outfits og accessories. Det bankede på døren. Jeg sukkede og rejste mig for at åbne.
"Halløj, halløj!" Det var min bedste veninde, Asta. Hun gik direkte ind og satte sig i sofaen.
"Hvad sker der lige for ostepopsene? Jeg troede du var på kur, Julie?" Hun lo og zappede væk fra min film mens hun pillede i mit strikketøj.
"Min ugentlige godbid er en lille pose ostepops, den skal jeg have hver uge ellers holder kuren ikke!" Svarede jeg irriteret mens jeg tog mit strikketøj ud af hænderne på hende. Efter at have kendt Asta i 17 år vidste jeg udemærket godt hvad hun kunne gøre ved noget så simpelt som et strikket pandebånd.
"Sååå... Skal du med på Stokrosen eller skal du bare hænge her hele aften, bedstemor?" Hun blinkede mens hun tog min toilettaske og gik hen foran spejlet og begyndte at tage makeup på. Stokrosen var det lokale diskotek. For det meste var det bare trist der men nogle gange kunne det være ret fedt, specielt hvis man var af sted med Asta.
"Det skal jeg vel..." Jeg trak lidt på det, havde egentlig ikke lyst, "Jeg ved bare ikke hvad jeg skal tage på?" Jeg trak opgivende på skuldrene. Selvom jeg allerede havde tabt mig næsten 40 kilo og egentlig havde fået en pæn figur havde jeg ikke fået købt noget ordentligt tøj. Jeg var vel bange for at falde i igen.
"Så er det sørme godt at du er fødselsdagsbarn i morgen! Du kan få din gave tidligt." Hun smilede glad da hun rakte mig en gave. En blød gave. Jeg åbnede den og blev oprigtigt glad da jeg så indholdet. Det var en smuk silkeskjorte. Jeg tjekkede størrelsen. M. Jeg blev et øjeblik i tvivl om jeg nu kunne passe det men droppede tanken og tog den på. Den sad perfekt.
"Du ser smuk ud, Julie! Skynd dig at blive færdig, der venter dig en overraskelse på Rosen!"
Tilfældige ord: spejl, strikketøj, overraskelse, silkeskjorte, stokrose

Skriv kommentar

Besvarelsen Stokrosen er publiceret 13/03-2011 18:45 af Cecilie Knudsen (Culle) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #5.
Version 1 - 13/03-2011 18:45
Besvarelsen er på 398 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

9 år siden
#1 Anne Sophie Schou (Fitte)
Sød historie. :) Den er meget realistisk i når det kommer til venskabet og dialogen mellem Asta og hovedpersonen, men synes måske det er lidt overdrevet at hovedpersonen har tabt 40 kilo. Selvfølglig er det muligt, men man hægter sig som læser meget ved at hun har tabt sig så meget, for det er rigtig meget!
9 år siden
9 år siden
#2 Cecilie Knudsen (Culle)
Jeg synes egentlig ikke det er urealistisk. Hvis hun har været meget stor så skal der nemt 50 kilo til. det forstår små tynde mennesker bare ikke :-)
9 år siden