Roen fylder hende, hun sukker, mærker følelsen optage hendes krop. Kæmper sig op gennem sprækkerne i gulvbrædderne, op gennem tæerne efterlader en lille kildren, kærtegner hendes lår, løfter skørtet kort inden det når forbi hendes navle - stilet mod hjertet, når aldrig derop.
Stearinlyset blafrer stille i vinden og hun mærker den kolde, friske brise smutte igennem hendes sarte silkeskjorte og kysse hendes hud.
Hun vender sig om og åbner øjnene rolig, tripper stille hen over det afdankede trægulv af gamle skibsvrag, hun næsten danser, let på tå, i lighed med en lille ballerina i teatret, ubekymret, smuk, fantastisk.
Hun ved følelsen ikke varer ved, falder sammen. Tårerne triller langsomt ned ad hendes kind, som dråber der smyger sig ned af et koldt glas limonade en varm sommerdag.
Mærker overraskelsen over sine egne følelser; fortvivlelse, glæde, sorg.
Hun river den lille runde håndvævede blonde dug af det fine antikke bord under vinduet, sparker blidt til kurven med strikketøj, mærker vreden overtage den glæde og lethed hun følte få blot et øjeblik siden.
Alt er roligt nu, hun smiler blidt igennem tårerne, mærker varmen fra den hånd der gav tryghed. Blid og let som en fjer, betryggende og rolig som yndlingsbamsen da man var barn. Hun ved hvad hun vil, selvom det trykker hende, hun mærker hjertet give slip. Måske er det bedst at glemme, bedst ikke at føle, trygheden og varmen lister sig bort, som en stille mus på vej til sit skjul. Smerte og frygt lurer forude, gør natten mørk og skræmmende. Savnet er stort, kaos omringer hendes aura, dybrød presser hendes puls i vejret, dunkende junglerytmer fylder hendes bryst.
Hun tager det gamle sort-hvid foto op af lommen, husker hvordan det var. Ønsker følelserne var fanget i billedet, åbner døren og løber ud i det fri, efterlader sig kaos og savn.
Alene, besluttet,kæmpende.
Keeping a close watch on this heart that once agian only belongs to her.