Jeg har det med at gå i bare tæer, fra tidligt forår til sen efterår, så ofte jeg kan.
Måske skulle jeg lade være, der er så mange ting i slumkvarteret der kan skade mig, trænge op igennem huden på mine fodsåler. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det, måske er det for at føle mig fri. Desuden stinker mine tæer efter en tur i lukkede gummisko.
Jeg vil ikke sige jeg er pessimistisk, men det traditionelle liv er ikke mig. Arbejde fra 7-15, købe ind, passe børn, elske med sin partner, lave mad, gøre rent, betale regninger og alt hvad der nu hører med, til at være traditionel.
Et slaveliv, nej tak, men ellers tak. Jeg foretrækker at nyde de øjeblikke der kommer til mig.
Måske er jeg traditionel alligevel, det afhænger nok af øjnene der ser. Jeg er et afhængighedsmenneske, afhængig af tryghed, kærlighed, selvstændighed, frihed og dårlige vaner. Det går ikke altid i spænd med hinanden, eller med mig, men jeg forsøger at rimpe det sammen efter bedste evne.
Nu tænker du sikkert, at det er en underlig fortælling, men det er min fortælling. Det kunne være ekstra ordinært at være rock stjerne, eller smuk eller bare klog. Men jeg er ingen af delene, jeg er ret så gennemsnitslig og jeg kan lide det.
Det er en turbulent tid at leve i, men det sagde man vel også for flere år tilbage. Generationernes unge vil nok altid mene, at deres egen tid er den turbulente. Glæder mig til, at se om 50 år når jeg er gammel og rynket, hvordan jeg vil se tilbage på min storhedstid.

Jeg går her og tænker for mig selv, jeg går her og analyserer. måske, måske og hvad nu hvis - i dag er jeg er en sjæl på et fortov.