Inspirationsøvelse #5

Opgavebeskrivelse

Digt en lille fiktiv tekst ved hjælp af 5 foruddefinerede ord. Du vælger selv et tilfældigt sæt af 5 ud af i alt 25 ord, og det er dernæst din opgave at skrive en lille historie som bygger på disse ord. Ordene må gerne ændres i forhold til bøjningsform. Alle 5 ord skal benyttes i historien, og de gemmes og vises efterfølgende sammen med din besvarelse for den videre bedømmelse. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Det hele var ret så forvirrende. Der var farver overalt. Blå, grøn, rød, gul og et hav af andre der ligesom flød sammen i en skør, men smuk harmoni. Selv den store, grimme havenisse over i hjørnet så ud til at stå præcist, hvor den hørte hjemme. Nåh ja nu var det jo ikke som om at han havde vidst, at det var en havenisse, men det fortalte hans ordbog ham. Mon den var levende? Var det mon gartneren? Ham der stod for ansvaret for denne underlige have?

Han kneb let øjnene sammen og lænede sig lidt frem for bedre at kunne se, mens han tyggede på et strå. Saften gled ind i hans mund og bredte en sød smag ud over hans smagsløg. Hans favorit og skønt han var koncentreret om den grimme havenisse, så nød han glad smagen der bevægede sig ned i hans hals. Den blinkede ikke. Stod totalt stille. End ikke, da et lille dyr satte sig på den for at hvile sine vinger, bevægede den sig. Den var altså ikke levende og han tog et hurtigt billede af den, før hans blik blev fanget af en bevægelse nede ved det kæmpe store, flade akvarium. Han fattede stadigvæk ikke, hvorfor nogen ville have sig et akvarium i haven. Det virkede underligt, men alt ved dette virkede selvfølgelig gådefuldt på ham.

Ordbogen var ny, men ikke helt ubrugt. Han bladede ihærdigt igennem den. Ledte efter billeder og nye, sjove ord. Fandt ud af at det ikke var et akvarium, sådan som han troede. Det var en pool. En til at svømme i, men det var først noget han slog op, efter han så den flere farvede silkeskjorte glide af den høje skabning. Den brune, lange og senede krop sprang pludselig ned i akvariet og forsvandt under det klare vand. Skød hurtigt igennem messerne og der blev set på med store øjne. Derhjemme ville ingen vove at spring i akvariet og det var grunden til, han havde ledt hektisk i sin ordbog. Dette måtte være noget andet og det var det. Det var til at svømme i og han tog et ton af billeder, før han for sammen. En lampe gav sig til at blinke voldsomt og tiltrak sig hans blik som en magnet tiltrækker jern. Sukkende klappede han sin ordbog sammen, lagde sit kamera væk og fik vendt sin raket. Ville ellers gerne have set noget mere af skabningens omgivelser, men var nødt til at tage hjem. Hvis han pjækkede fra skole igen, ville han blive smidt ud og det ville hans forældre bliver stikhamrende tossede over.
Tilfældige ord: raket, akvarium, havenisse, gartner, silkeskjorte

Skriv kommentar

Besvarelsen Opdagelse er publiceret 22/03-2011 13:38 af Dorte Kure (C.D. Uhrskov) under skriveøvelsen Inspirationsøvelse #5.
Version 1 - 22/03-2011 13:38
Besvarelsen er på 430 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

11 år siden
#1 Hanna Fink (Fink)
En god tekst, hvor du formåede at få alle ordene med. Godt gået. Fink
11 år siden