Det havde virket som en gave, den måde hun havde blottet sig på. Han ville gerne have krævet sin sejr og taget hende som den mand han var. Men den mand han var, var en 15 somre gammel dreng med uren hud. Han havde han været ude af stand til andet end at stirre, da toppen faldt. Skamfuldt forsøgte han at slå tankerne væk. Han var en mand. En tyr. Med sin trofaste soldat ville han få hende til at se stjerneskud og høre gud tale. Der var intet ’dreng’ over hans udstyr, der mest af alt mindede om noget fra en brandbil. Hun måtte have bemærket det. At han var noget særligt. Derfor havde hun blottet sig. Der var ingen anden forklaring. Med hævet bryst og nøje omhu fortsatte han sit arbejde på græsplænen.
Måske var det for at drille. Det havde han hørt piger gjorde nogle gange. Måske var det derfor. Han var i hvert fald ingen Thomas. Thomas var sportsmand med lyst hår og nærmest nougatbrun hud. Hans hudfarve mindede mest af alt om en tomats. Bitter over sine egne tanker, hev han kluntet i ukrudtet langs kanten af plænen.
Så hørte han den velkendte knirken fra terrassedøren der langsomt åbnede sig. Hendes ben dukkede op. Det var langt, glat og solbrunt. Så gled resten af hende ud på terrassen og han glemte at trække vejret. Vidunderlig. En gudinde. Pludselig var han i sit sind igen den store erobrer, mens han beundrede kurverne af hendes perfekte barm. Hun lagde sig elegant på liggestolen.
”Gartner! Kom lige herop.”
Han skyndte sig op på terrassen. ”Ja?” svarede han, med sin mest mandlige stemme.
”Er du ikke sød lige at rette på parasollen?”
Den var lige over stolen og han gik i gang med at flytte på den uregerlige ting. Uendeligt bevidst forsøgte han ikke at kigge på hendes krop, men det var en på forhånd tabt kamp.
”Nu skal du passe på, at du ikke prikker et øje ud med den lille ting.”
Det var hendes mand. Han havde slet ikke hørt ham komme derud. De grinte begge. Med hænderne stadig på parasollen kiggede han hurtigt ned af sig selv, og opdagede sin lille soldat i fuld fremdrift under det tynde buksestof. Han slap parasollen, og kom i bevægelsen til at skubbe den ud af balance. Manden greb den med sine store hænder og konstaterede grinende, at det her vist var et job for en mand.
Pinlig og utilpas luskede han tilbage til græsplænen forfulgt af latter.