Vendepunktet

Opgavebeskrivelse

En historie er ofte bygget op omkring et vendepunkt, som skal holde læserens opmærksomhed fanget. Et vendepunkt i en tekst må meget gerne overraske og uden et eller flere vendepunkter bliver en historie let kedelig og forudsigelig. Skriv en fiktiv tekst, som indeholder mindst ét vendepunkt. Der skal være en hovedperson i teksten. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

Øllens bitre aroma af humle sniger sig op i min næse og jeg lader den kilde mine næsebor. Jeg klukker en latter i kor med resten af den lille komité vi har samlet om det ovale bord, og jeg snupper en slurk af den lunkne øl. Rummet er blevet varmet op af de pulserende hjerter der hungrer efter kærlighed, lidenskab og måske ømhed. Det er ikke altid til at vide om folk bare vil have sex, men her sidder jeg altså. Den samme gruppe af mennesker der har samlet sig om det samme ovale bord hver fredag for at drikke hjernen ud. Vi svæver rundt i vores eget lille univers, og håber på at kærligheden er ægte. Men det er illusioner. Hvem har nogensinde spurgt mig, om hvad jeg så i ordet kærlighed? Jeg kender nu ikke svaret, men jeg ved godt hvad kærlighed ikke er. Det er meningen at rummet skal være så varmt som muligt, for så drikker man mere, og på et tidspunkt vil svede så meget og være så fuld at man tager tøjet af. Jeg kan godt lide den her illusion, selvom jeg ville ønske jeg vidste mere. Tony begynder at hive sin lyseblå skjorte ned over hovedet, så hans solbrune mave viser sig. ”Kom nu ind i kampen mand! Du skal smide et stykke tøj eller bunde en øl.” siger Ulrik lidt for højrøstet ind i mit hoved og puffer mig i siden. Jeg tyggede på hans ultimatum, og kiggede ned af mig selv. Presset lå på mig. Alle kiggede afventende på at jeg skulle fremvise min næsten nøgne krop eller ydmyge mig selv foran hele selskabet i forsøget på at bunde en hel øl. Tony kiggede mig længe i øjnene og min mave slog en kolbøtte da han hev sin ene mundvig op i et skævt smil. Det blev pludselig varmere sekund for sekund. Kvalmen blussede op i mine kinder og jeg troede jeg skulle dø af hedeslag. Jeg rejste mig fra stolen og løb ud i sommernatten. Jeg havde ingen tidsfornemmelse, men føltes som et splitsekund at nå ud på spidsen af broen til vandet. Havet brusede mørkt i vinden og sprøjtede ind i mellem op på mine ben. Jeg stod bare der og lyttede til havets sukken og gispen. Jeg stod på den alleryderste planke på broen og jeg forestillede mig mine venner var pirater, der prikkede mig med deres lange sværd i indtil jeg var nødsaget til at hoppe ned i dybet. En tåre trillede fra min kind og langsomt lagde jeg mere af min kropsvægt på spidsen af min fod. Jeg lukkede øjnene og lod mig falde forover. Det føltes som en mavepuster, men på en rar måde. Jeg holdt vejret i håb om det ville gå hurtigere, men pludselig indså jeg at ikke var under vandet. Jeg stod endnu på spidsen af planken og Tony holdt om mig. Han knugede om mig og græd ind i mit øre: ”Vend om. Du hev mit hjerte med i faldet.”

Skriv kommentar

Besvarelsen På den yderste planke er publiceret 07/05-2011 15:55 af Anne Sophie Schou (Fitte) under skriveøvelsen Vendepunktet.
Version 1 - 07/05-2011 15:55
Besvarelsen er på 499 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 carped15
Hej Anne.

Din tekst er fyldt godt op med stemingsforstærkende udtryk, men du taber mig i historien. Lidt afsnitsindelinger havde gjort den nemmere at tackle, tror jeg.

Hvad angår din hovedpersons tanker og ageren, så skyder du langt over målet hos en læser som mig. De følelser og tanker som hovedpersonen har omkring en drukaften og kærligheden til en fyr virker overdrevne i forhold til, hvordan jeg husker dem. Det kan jo også bare være, at jeg er en gammel starut, som har glemt det:-)

Til tider virker det, som om du vil forstærke et sanseindtryk, men det bliver egentligt bare for meget da det, i mine øjne, ikke har relevans for historien. Eks. "Øllens bitre aroma af humle sniger sig op i min næse og jeg lader den kilde mine næsebor." Den første del kan godt forsvares, men "jeg lader den kilde mine næsebor." er svær at genkende fra den virkelige verden. Det samme gør sig gældende i "Rummet er blevet varmet op af de pulserende hjerter..." Aaargh, er det nu også rigtigt, at hjertebanken kan varme et rum op?

Du har bestemt fattet pointen i at skrive levende, og jeg er sikker på, at du kan komponere rigtigt gode tekster, hvis du gør dem mere jordnære, så man kan genkende de følelser og handlinger, der udspiller sig i dem.

Som altid: Få styr på kommaerne. Det stikker i øjnene, når de mangler.

Keep up the good work

Kristian
8 år siden
8 år siden
#2 Lejsy Storm
Hej Anne_15

Du har beskrevet vendepunktet fint. Hovedpersonen oplever omsorgen fra Tony til sidst, som tyder på en vis form for kærlighed.

Der er lidt formuleringer, som skar mig i øjnene: ""Jeg klukker en latter i kor med resten" Man ville nok snarere sige: "Jeg klukker af grin..."

Det er modigt at skrive i nutid og ofte meget svært. Du ender dog med at slå over i datid sidste del af fortællingen: "Presset lå på mig. Alle kiggede afventende på at jeg skulle fremvise min næsten nøgne krop..."

Jeg er enig med carped15 at nogle afsnit ville have gjort det mere læsevenligt.

Mvh.
Lejsy Storm
8 år siden
8 år siden
#3 Anne Sophie Schou (Fitte)
Tak for jeres kritik. :)

Jeg elsker bare at leve mig ind i situationen, og sommetider kan der eksempelvis komme en ålelang beskrivelse af hvordan øllen påvirker hovedpersonen. Jeg vil prøve at arbejde på at blive mere jordnær i nogle af mine beskrivelser, og evt. cutte dem lidt ned.

Jeg havde en "hel roman" i hovedet da jeg skrev denne historie, og jeg må indrømme, at det var svært at indgrænse fortællingen, så stadig noget af det væsentlige kom frem. Jeg mistede tålmodigheden og sendte den ind uden større korrekturlæsning. Det bør jeg nok fokusere på fremover.

Tak for de pæne. Jeg håber på at kunne udvikle mig sprogligt som billedligt, så det én dag "bærer frugt".

Anne Sophie
8 år siden