Mørket var faldet på. Klara og Matilde drejede ned af vejen til Matildes hus. En enkelt, ensom lygtepæl lyste en lille del af gaden op. I de små huse var der lys og familier sad og hang foran fjensynene i stuerne. Klokken var blevet halv ti. En kold vind blæste gennem gaden. Pigerne gik og småsludrede. De havde været til fest, men var gået tidligt. Det var lørdag. Pigerne nærmede sig huset. Dernede i den anden ende af gaden. Huset var mørkt. Matildes forældre var ude at rejse og hun var alene hjemme i det lille hus. Men det passede pigerne fint. Matilde kom med en vittig bemærkning og Klara grinede så hun nær var gået ind i et træ. De gik over vejen, op af flisegangen og op af trappen. På det øverste trin stod Matildes mors elskede blomsterkrukker fyldt med spraglede, farverige blomster, der flød udover kanterne. Men i mørket lignede de spøgelser der kastede sig efter deres fødder. Matilde fandt konaktan og fik tændt lampen over døren. Hun rodede med sine nøgler og fik låst døren op. Pigerne gik ind i det mørke hus. De grindede stadig. Klara sparkede skoene af i gangen og Matilde smed sin taske i gangen og tændte lyset. Hun smed sig i sofaen og smækkede benene op på bordet. Klara kom ind og satte sig ved siden af. De tændte fjernsynet. De satte en film på og småsnakkede. Pludselig tysede Klara på Matilde. Bagdøren smækkede. De løb ud til vinduet ved siden af døren, tidsnok til at se en mand løbe over græsset og kaste sig gennem hækken, ind i naboens have. Matilde stivnede af skræk og spurgte Klara hvad de skulle gøre. Klara trak mobilen op af lommen og begyndte at taste et nummer. Hun tog telefonen til øret og kort efter begyndte hun at snakke. Hun forklarede at der havde været indbrud i huset og hvor de var. Så lagde hun på. Politiet var på vej. I stuen flimrede fjernsynet. Matilde var faldet lidt til ro, men besluttede sig for at ringe til familien på den anden side af gaden og spørge om de ikke ville komme over indtil politiet kom. Familien kom så hurtigt de kunne, både far, mor og to små børn. De sad i stuen og snakkede. Matilde var stadig nervøs og utryg. Så ringede det på døren og to betjente kom ind i stuen. De stillede en masse spørgsmål. Pigerne besvarede dem, som de nu bedst kunne. Så tog politiet afsted igen. De sagde, at de ville forsøge at finde manden. Familien gik hjem igen. Børnene var trætte. Klokken var nu kvart i et. Klaras mor kørte op foran huset. Klara tog sin taske og gik ud i bilen. Og så blev der stille. Og Matilde var alene.