Nøglen blev drejet. Lyden fra radioen mødte ham i den oplyste gang. Hun kom trippende imod ham med et blidt smil. "Hvordan gik det? fik du jobbet?" Han fortsatte med at tage skoene af med en stram mine. Hun vidste, hvad der ventede."To sekunder, jeg skal lige ordne noget! Der står vin inde på bordet - din yndlings!" Da hun kom tilbage stod han ved radioen med glasset i hånden, hun stillede sig bagved ham og lagde blidt sin hånd på hans skulder. "Kommer du ikke over i sofaen, så kan vi rigtig hygge os?” Han vred sig løs og tog flasken på bordet og tømte den i et drag. Han mærkede varmen brede sig i kroppen,han følte sig ikke længere tom – nu han var fuld.

”Læg dig ned og ti stille! Nu skal vi rigtig hygge os, var det ikke det du ville?” Han tog fat om hende og pressede hendes krop ind mod sin, fumlede med bukserne, mens hun protesterede: ”Kim, vil du ikke nok lade være, skal vi ikke bare sidde her og se en film, det er så længe siden!” En film, ja det kunne hun lide, en sukkersød komedie om uovervindelig kærlighed. Fuck det. Han tog bæltet. ”Det er mig der bestemmer, har du fattet det?” Han mærkede fingrene sitre og vejrtrækningen stige. Han tog et fast greb om hendes kæbe og pressede, hun klynkede, det føltes rart. Han satte sig på hende, så hun ikke kunne gøre modstand, det var det samme hver gang. Men hvorfor strittede hun imod? Han knyttede hænderne og slog, mens han skreg: ”Du er min for altid” Udmattelsen tog magten over hans krop og han stoppede. Blodet dækkede det meste af hendes ansigt, han var uovervindelig. Hun havde lukkede øjne, tårerne løb og lavede striber i det halvindtørret blod. Hun ventede.

Det ringede på. Han rettede sig op, hvem fanden kommer på den her tid af aftenen? Ignorerende kigger han igen på hende. Han løftede knytnæven, der lød et brag. To mænd kom halvløbende ind i stuen, de greb fat om ham og pressede ham mod gulvet. ”Det politiet, du bliver nødt til at følge med!” Han vendte sig og kiggede mod hende, hun sad med en klud mod ansigtet, bagved han anede et lettet smil.