Puslespilsbrikken der blev væk

Stærke følelser

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie hvori en person beskriver en stærk følelse, gerne ved hjælp af metaforer. Hvordan føles det at være jaloux, være lykkeligt forelsket eller måske skulle træffe en svær beslutning? Brug fantasien. Teksten skal indeholde en beskrivelse af hvordan følelsen opleves fysiologisk - hjertebanken, gåsehud, kulderystelser m.v. Teksten skal ligeledes vise, hvad følelsen afholder personen fra, eller måske driver ham/hende til at gøre. Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje.

"Nej..."

Verden bliver sløret og blodet forlader mit ansigt, mens du med rolig stemme fortæller mig at du nu forsvinder, at det liv du har haft indtil nu, er slut...
Jeg rejser mig langsomt og med en maske af uforståelighed forsvinder jeg ulykkelig ind i dine armes favntag, der udstrakt venter på mig.

Jeg kender dig godt, jeg kender dig alt for godt, jeg har set dig, selv det som ingen burde se.
Jeg har vendt hver en brik, og jeg har følt hver en bule, hvert et sår på den krop jeg længes efter igen at kunne mærke.
Derfor græder jeg ikke, jeg tvinger de salte tårer tilbage, og forsøger at være stærk, jeg behøver ikke at gøre det sværere, når det er så umenneskeligt i forvejen.
Jeg kan ikke tale, ikke fungere, men alligevel får jeg med besvær fremstammet
"....Hvorfor?"

Intet svar....
Mine skuldre skælver, og du slipper mig langsomt. Istedet løfter du mit ansigt og tager det i dine hænder.
Hvis du ikke holdt så godt fast, ville jeg falde fra hinanden på stedet, ligge alene ud over gulvet, som en rodet bunke puslespils brikker.
Jeg ser mig selv i dine blanke øjne, omgivet af grå faretruende skyer, står jeg. Jeg har altid elsket dine øjne, de har altid gjort mig så lykkelig, men nu...nu er de tomme, akromatiske.

Det billede jeg er, er forevigt ændret, nu mangler min vigtigste brik...
Dine læber bevæger sig, men jeg hører intet, jeg er ikke klar, først nu som jeg sidder og nedfælder dig, går det langsomt op for mig...

Min Verden har ikke flyttet sig siden du med bøjet hoved, gik ud at min dør.
Dagene forsvinder i en tyk tåge, mens jeg forbliver fanget i min tilstand af fornægtelse...og gråd, åh, al den gråd, jeg er en tom skal, et ynkeligt tilfælde, hvis rande under øjnene og ludende udseende, tydeligt bevidner om et liv med savn, og søvnløshed.

I det virkelige liv er det kun døden der lægger den sidste brik i puslespillet.

H h h h h h h h h h h h h

Skriv kommentar

Besvarelsen Puslespilsbrikken der blev væk er publiceret 30/05-2011 21:08 af LivRossander under skriveøvelsen Stærke følelser.
Version 1 - 30/05-2011 21:08
Besvarelsen er på 350 ord og lix-tallet er 24.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

8 år siden
#1 Poul Brasch (Blækhuset)
Kære LivRossander
Ofte tænker jeg; Hvordan kan så mange unge mennesker her på fyldepennen, skrive så indlevnede, dybsindigt og intelligent, når deres liv er så nyt, forholdsvis ubrugt. Nej misundelse er det ikke, men sund undren.
Disse indledende linier er bare sådan et andet udtryk for ...wwhauu ... det er godt skruet sammen.
Kan mærke hendes smerte og puslespillet kan sit kram, til sidste brik.
Bravo!
Vh.
Poul Brasch
8 år siden
8 år siden
#2 LivRossander
Hej Blækhuset
Dine ord betyder utroligt meget for mig, især når man tænker på at det her var det første jeg lagde herind.
Jeg glæder mig over at du kunne lide det, og håber at du også vil nyde mine følgende tekster

KH.
Liv Rossander
8 år siden