Trine sad på sit værelse. Hun savnede mormor. Hendes latter og spillende øjne. Siden de var flyttede til Italien havde hun ikke set hende. Det var godt et år siden nu. Men mormor sad i Danmark, med sit strikketøj i sin ynglings stol ved siden af det store akvarium. Trine rejste sig. Gik hen til skrivebordet og hev brevpapir frem. Satte sig ned og skrev.

Kæreste mormor…

Det er ca. et år siden vi sidst sås. Jeg savner dig. For at brug et af dine udtryk. Jeg savner dig som en lille gråspurv savner sin frihed. Det er hvad jeg savner. Min frihed. Dig. Du sidder sikkert og strikker mens jeg skriver dette. I den grønne stol ved det smukke akvarium. Så sidder du og snakker med dine fisk. Med Ella og Sofus. Dem alle sammen. Men ikke med mig.

Lige nu roder vores gartner i mors roser. Hun har ikke tid med alt det arbejde. Ikke tid til roser, ikke tid til mig. Mormor jeg husker alt det vi har snakket om. Om vores samtaler om rummet, om blomster og dyr. Om mennesker.

Den 31. dec. Fyrede vi raketter af. Det gjorde alle. Alle italienere. Som om vi var i Danmark fejrede vi nytåret. Det ville have været perfekt hvis du havde været der. Da mor lagde mærke til jeg ikke var glad spurgte hun hvorfor. Mormor hun blev vred da jeg sagde at jeg savnede dig. Mormor hvis du dog bare var her.

Jeg elsker dig

Trine

Trine tog sin parfume. Sprøjtede forsigtigt ud over papiret. Da det duftede af violer, kiggede hun sig rundt i værelset. Mormor skulle have noget. Noget fra hende, noget der mindede om hende. Så fandt hun det. En tynd sølvkæde med en lille medaljon som vedhæng. Medaljongen var af form som et hjerte og kunne åbnes. Hun greb en saks og et skolebillede. Den lille firkant blev klippet lille nok og spændt i. Så klippede hun et billede af mormor og satte det ind. Brevet og halskæden blev lagt i en konvolut. Hun skulle lige til at lukke konvolutten da hun kom i tanke om noget. Hun smurte sine læber ind i rød læbestift, kyssede hjørnet at brevet og så lukkede hun den. Så satte hun frimærker på. Løbende nåede hun en postkasse hvor hun forsigtigt skubbede brevet i. Brevet var på vej til mormor.